ANNONCE

Foto: Hampus Berndtson, fra bogen Connectedness
Anmeldelse af

“Når først vi begynder at handle, vil der være håb overalt. Så gør noget i stedet for at håbe. Så kommer håbet helt af sig selv.”

–Greta Thunberg

Køb den her bog, den skal du læse. Hvem henvender den sig så til? Det er faktisk lidt svært at svare på. Er det en bog for arkitekter? Ja. Er det en bog om arkitektur? Nej. Men er du en arkitekt, der anvender betonelementer og på den måde er med til at øge C02-udledningen i atmosfæren, så bør du læse den. Er du en arkitekt, der skaber smukke former og rum, men mangler hele den dimension, der handler om arbejdsbetingelser, flygtningestrømme og miljøetik, så bør du læse den. Er du en arkitekt, der gerne vil forstå og lære af teorierne om det antropocæne og andre relevante begreber som det kapitalocæne eller det chthulucæne, så bør du læse den. Og hvorfor så det? Fordi, som den tyske arkitekt Tatjana Schneider forklarer i sin definition af ordet engagement: “Ved at fornægte arkitekturens politiske dimension – hvilket jo dybest set er det, man gør, når man ikke engagerer sig – har faget og dets ledende skikkelser frivilligt, bevidst og ofte med fuldt overlæg reduceret sig selv til blot at være designere af smukke overflader og på den måde flyttet fokus væk fra eller ligefrem ignoreret de stærke kræfter, der er på spil”.[1] Er du derimod en arkitekt, der allerede er optaget af og arbejder aktivt med de her problemstillinger i din praksis og forskning, så er du muligvis mere kritisk over for Marianne Kroghs smukt redigerede bog. Allerede i undertitlen tager redaktøren sine forbehold ved at pege på, at bogen er ufærdig, ukomplet og fragmentarisk. Så køb den og tag den ikke for mere, end den er. Det er en bog, man bør have, og den vil helt sikkert give dig stof til eftertanke.

Connectedness, An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene består af 92 værker – skriftlige såvel som grafiske – der hver især formidler forskellige betragtninger om den truede planet, vi kalder Jorden. Bogen skulle egentlig have ledsaget det danske udstillingsbidrag til den 17. arkitekturbiennale i Venedig. Men pga. pandemien er udstillingen, som kurateres af Krogh og tilrettelægges af Lundgaard & Tranberg, udsat til 2021. Biennalen stiller det overordnede spørgsmål: Hvordan kan vi leve sammen? Det kan vi, ifølge det danske bidrag, kun ved at insistere på vores forbundethed – connectedness, og for at hjælpe os med det giver Krogh os her en encyklopædi, der definerer og forklarer begreberne.

Anmeldelse af

Fakta

Connectedness – An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene
Strandberg Publishing, 2020
Redaktør: Marianne Krogh
Tekster af bl.a.: Bruno Latour, Donna Haraway, Peter Weibel, Greta Thunberg, Björk, Connie Hedegaard, Minik Rosing, Carsten Jensen, Josefine Klougart, SUPERFLEX og Tomás Saraceno
Grafisk tilrettelæggelse: Rasmus Koch Studio

Noter

1 Connectedness, An Incomplete Encyclopedia of the Anthropocene, redigeret af Marianne Krogh (Strandberg Publishing, 2020), 37.

2 Ibid., 76.

3 Ibid., 16.

4 Ibid., 103.

5 Greta Thunberg, som indgår i bogens opslag om Next Generation, peger på de rige landes forpligtelse til at handle. Hun skriver: “... med den udvikling, vi ser i dag, er de rige lande nødt til at bringe deres C02-udledning ned på nul inden for de nærmeste 6 til 12 år”. Og hun fortsætter: “Vi har nu haft 30 år med peptalk og gode salgsargumenter. Og jeg er ked af at sige det, men det virker ikke, for havde det gjort det, så ville problemet være reduceret på nuværende tidspunkt. Det er det ikke. Og ja, vist har vi brug for håb. Selvfølgelig har vi det. Men hvad vi har endnu mere brug for, er handling. Når vi først begynder at handle, vil der være håb overalt. Så gør noget i stedet for at håbe. Så kommer håbet helt af sig selv”. Ibid., 277.

Udgivelse

Anmeldelsen udkom første gang i Arkitekten 10/2020.

Anmeldelsen er oversat fra engelsk af Cornelius Colding.

ANNONCE

Antartica fra værket Overspill – Universal Map, 2016. Illustration og værk: Rikke Luther, fra bogen

Der lægges ud med et omfattende indeks over bogens temaer og forfattere, efterfulgt af Alexander von Humboldts vidunderlige prospekt, der viser Jordens sammensætning. Det er en fremstilling, man kan bruge uendelig tid på at fordybe og fortabe sig i. Så følger et kort forord af professor Katherine Richardson og derefter Marianne Kroghs introduktion til bogen. Krogh indleder med følgende bemærkning: “Vi har vænnet os til at betragte naturen som noget, der er løsrevet fra os selv”. Man nikker – det her er noget, man kan forholde sig til, men et øjeblik efter melder spørgsmålet sig: Hvem er VI egentlig? Og er det rimeligt at sætte lighedstegn mellem dette VI og menneskeheden som sådan, når nu udsagnet tydeligvis er begrænset til et vestligt perspektiv? Som geologen Minik Rosing senere forklarer i sit indlæg om biodiversitet, det ene af hans to bidrag til bogen: “Den opfattelse, at mennesket var grundlæggende forskelligt fra og bedre end dyrene, vandt indpas i den europæiske videnskab med Oplysningstiden og danner stadig udgangspunkt for det moderne samfund”.[2] Men hvis denne opsplitning har sit udspring i Europa og fortsat præger vores moderne samfund, burde bogen så ikke netop præsentere læseren for noget af det, der ligger uden for det privilegerede VI’s vestlige boble? Selvfølgelig vil en bog som den her nødvendigvis være ufuldstændig, men der er altså nogle ufuldstændigheder, der er værre end andre. Kroghs encyklopædi har deltagelse af en række eksperter med forstand på den antropocæne tidsalder samt interessante bidrag fra kunstnere og arkitekter, men vi mangler at høre fra dem, der arbejder, bor og tænker i andre egne af verden end de sædvanlige privilegerede. Når nu bogen handler om forbundethed, ville man have forventet et langt mere varieret udvalg og ikke som her en stor hovedvægt på forfattere fra Danmark og USA. Det er selvfølgelig forståeligt, at en udstillingsguide til den danske pavillon i Venedig gerne vil vise flaget med viden og værker hjemmefra, men en bredere vifte af sociale og kulturelle input ville have understreget bogens pointe og givet en diversitet, der netop kunne være med til “(re)definere verden”.[3] Donna Haraway siger det på denne måde: “Det betyder faktisk noget, hvilke begreber der styrer begrebsdannelserne. Det betyder noget både matematisk, visuelt og narrativt, hvilke tænkere der tænker tankerne, hvilke systemer der styrer systemerne”.[4] Man kunne f.eks. have forestillet sig interviews eller samtaler med samfund, som er uuddannede, men har en nær forbindelse til deres naturmiljøer, eller bidrag fra mindre kendte tænkere, eller kunstværker hentet fra andre, mere marginale sektorer.

“Køb bogen – den vil få dig til at tænke efter, blive bange og forhåbentlig skabe forbindelser til andre uden for din egen boble og på den måde få noget til at ske!”

Carolina Dayer

Forbundetheden – den con-nect-ed-ness, som pryder bogens omslag med alle sine stavelser – er bogstavelig talt uden forbindelse til mere perifere grupper, og det er en forspildt chance i det her vigtige projekt. Ikke desto mindre gælder det som i alle encyklopædier, at de fleste ord er små nøgler til større spørgsmål – små brudstykker af information, som kalder på yderligere studier, og her leverer bogen alt, hvad man kan ønske sig, med en bred vifte af emner. Indimellem støder man på et indslag, der giver én lige, hvad man har brug for; det gælder f.eks. indlægget om ordet fremtid, hvor den islandske forfatter Andri Snær Magnason byder på en bevægende fortælling, der i sig selv retfærdiggør hele bogen. Den slags fine, mere enkle fragmenter optræder rundt omkring som små lyspunkter i det ellers svære, meningstunge stof. Siderne, der introducerer hvert nyt bogstav i alfabetet, er dygtigt skruet sammen og skaber grobund for forbindelser. Her ser man virkelig redaktørens heldige hånd. En liste over mulige, men ikke inkluderede begreber krydsrefererer til andre begreber i bogen, så den engagerede læser kan følge trådene videre ud og konstruere sine egne rigere, indbyrdes forbundne definitioner. Sådan en encyklopædi er jo om noget et referenceværk, der giver læseren lyst til at læse videre om emnet, og det gælder bestemt også for Connectedness. Temaet for encyklopædien er relevant, og VI skal blive ved med at forholde os til det.[5] Køb bogen – den vil få dig til at tænke efter, blive bange og forhåbentlig skabe forbindelser til andre uden for din egen boble og på den måde få noget til at ske!

Bogstavet C og dets definitioner. Opslag fra bogen
Bogens forside