Boganmeldelse: Connectedness er stof til eftertanke

Der lægges ud med et omfattende indeks over bogens temaer og forfattere, efterfulgt af Alexander von Humboldts vidunderlige prospekt, der viser Jordens sammensætning. Det er en fremstilling, man kan bruge uendelig tid på at fordybe og fortabe sig i. Så følger et kort forord af professor Katherine Richardson og derefter Marianne Kroghs introduktion til bogen. Krogh indleder med følgende bemærkning: “Vi har vænnet os til at betragte naturen som noget, der er løsrevet fra os selv”. Man nikker – det her er noget, man kan forholde sig til, men et øjeblik efter melder spørgsmålet sig: Hvem er VI egentlig? Og er det rimeligt at sætte lighedstegn mellem dette VI og menneskeheden som sådan, når nu udsagnet tydeligvis er begrænset til et vestligt perspektiv? Som geologen Minik Rosing senere forklarer i sit indlæg om biodiversitet, det ene af hans to bidrag til bogen: “Den opfattelse, at mennesket var grundlæggende forskelligt fra og bedre end dyrene, vandt indpas i den europæiske videnskab med Oplysningstiden og danner stadig udgangspunkt for det moderne samfund”.[2] Men hvis denne opsplitning har sit udspring i Europa og fortsat præger vores moderne samfund, burde bogen så ikke netop præsentere læseren for noget af det, der ligger uden for det privilegerede VI’s vestlige boble? Selvfølgelig vil en bog som den her nødvendigvis være ufuldstændig, men der er altså nogle ufuldstændigheder, der er værre end andre. Kroghs encyklopædi har deltagelse af en række eksperter med forstand på den antropocæne tidsalder samt interessante bidrag fra kunstnere og arkitekter, men vi mangler at høre fra dem, der arbejder, bor og tænker i andre egne af verden end de sædvanlige privilegerede. Når nu bogen handler om forbundethed, ville man have forventet et langt mere varieret udvalg og ikke som her en stor hovedvægt på forfattere fra Danmark og USA. Det er selvfølgelig forståeligt, at en udstillingsguide til den danske pavillon i Venedig gerne vil vise flaget med viden og værker hjemmefra, men en bredere vifte af sociale og kulturelle input ville have understreget bogens pointe og givet en diversitet, der netop kunne være med til “(re)definere verden”.[3] Donna Haraway siger det på denne måde: “Det betyder faktisk noget, hvilke begreber der styrer begrebsdannelserne. Det betyder noget både matematisk, visuelt og narrativt, hvilke tænkere der tænker tankerne, hvilke systemer der styrer systemerne”.[4] Man kunne f.eks. have forestillet sig interviews eller samtaler med samfund, som er uuddannede, men har en nær forbindelse til deres naturmiljøer, eller bidrag fra mindre kendte tænkere, eller kunstværker hentet fra andre, mere marginale sektorer.

Forbundetheden – den con-nect-ed-ness, som pryder bogens omslag med alle sine stavelser – er bogstavelig talt uden forbindelse til mere perifere grupper, og det er en forspildt chance i det her vigtige projekt. Ikke desto mindre gælder det som i alle encyklopædier, at de fleste ord er små nøgler til større spørgsmål – små brudstykker af information, som kalder på yderligere studier, og her leverer bogen alt, hvad man kan ønske sig, med en bred vifte af emner. Indimellem støder man på et indslag, der giver én lige, hvad man har brug for; det gælder f.eks. indlægget om ordet fremtid, hvor den islandske forfatter Andri Snær Magnason byder på en bevægende fortælling, der i sig selv retfærdiggør hele bogen. Den slags fine, mere enkle fragmenter optræder rundt omkring som små lyspunkter i det ellers svære, meningstunge stof. Siderne, der introducerer hvert nyt bogstav i alfabetet, er dygtigt skruet sammen og skaber grobund for forbindelser. Her ser man virkelig redaktørens heldige hånd. En liste over mulige, men ikke inkluderede begreber krydsrefererer til andre begreber i bogen, så den engagerede læser kan følge trådene videre ud og konstruere sine egne rigere, indbyrdes forbundne definitioner. Sådan en encyklopædi er jo om noget et referenceværk, der giver læseren lyst til at læse videre om emnet, og det gælder bestemt også for Connectedness. Temaet for encyklopædien er relevant, og VI skal blive ved med at forholde os til det.[5] Køb bogen – den vil få dig til at tænke efter, blive bange og forhåbentlig skabe forbindelser til andre uden for din egen boble og på den måde få noget til at ske!