Boganmeldelse: En by af hjem

Forfatteren er tydelig om, at bogens cases og refleksioner bygger på udstillingen Bolig og Velfærd på Kunstakademiets Arkitektskole i 2015, hvilket selvfølgelig sætter nogle rammer for bogens perspektiv. Også emnets omfang taget i betragtning må bogens portræt og analyse af, hvad København, betragtet som en by af hjem, er ved at blive til, nødvendigvis være selektiv. Men bogen er langt mere end et post festum-udstillingskatalog, den er bl.a., også et debatindlæg. Der er, set i dette perspektiv, to fravalg eller tilskæringer af perspektiv og fremgangsmåde, der springer i øjnene. Det ene er valget af cases, der er betinget af Bolig og Velfærd-udstillingen og begrænser sig til hovedsageligt større bebyggelser planlagt og projekteret af store og/eller velkendte arkitektfirmaer. Men den rumlige virkelighed for nuværende og kommende generationer af opvoksende københavnere er, for flertallets vedkommende, en anden. Tæt på 80% af alle under 18 i Danmark – i hovedstadsområdets 18 kommuner er andelen nok lidt mindre, men alligevel – bor i parcelhuse. De vokser altså ikke op i en bolig og bebyggelse tegnet af Dorte Mandrup Arkitekter eller Vandkunsten, tæt ved en S-togs- eller metrostation, men i en antenne-udstykning, i et hus leveret af Lind & Risør og med to biler i indkørslen. Hvad er et sammenhængende parcelhusområde betragtet som bebyggelse? – eller enklave, eller kvarter? Og hvordan bidrager disse enorme områder til at danne by? Den anden tilskæring, jeg har hæftet mig ved, knytter sig til analyseformatet og til den sproglige tone: I bogens første del har visse, i øvrigt fremragende, passager karakter af indigneret debatindlæg, hvor meget skal siges på meget lidt spalteplads, og sociale segregeringstendenser, for stor tæthed og for dybe og ufleksible lejlighedsplaner kritiseres. Men kritikken forbliver for det meste ret generel, og i forbindelse med en del cases kunne man ønske sig en mere tæt-på og konkret udpegning af, hvor og hvordan bebyggelser og boliger ikke slår til. Desuden går arkitekterne mestendels fri af kritikken, der rettes mod politikere, bygherrer og developere, the usual suspects – dog med undtagelser som: “Og hvor findes initiativrigdom, modspil til spekulationen og eksperimentel vilje i arkitekt- og planlæggerkredse og i forskningens miljøer?” (forordet, s. 7). De ovenfor nævnte fravalg er en afgrænsning af perspektivet, det er forfatterens legitime valg, og selv på 408 sider er det begrænset, hvad man kan få med.

Hjem | Bebyggelser | By er både et portræt, en oversigt, en analyse og en sommetider indigneret kritik af det igangværende og forestående boligbyggeri i hovedstadsområdet. Analysen rækker også tilbage, til byggeforeningshusene fra sidst i det 19. århundrede, til de store almene bebyggelser fra midten af det 20. århundrede og til faglig debat og forskning fra de sidste tre årtier. Og den rækker ud til de mange udenlandske eksempler, som nævnt ovenfor.

Men bogen er også et dybt personligt statement: Den er nok skrevet af en forsker og kurator, men først og fremmest af en Arkitekt med årtiers involvering og opbygget indsigt i sagen. Det er muligt, analyserne ikke altid er helt uimodsigelige, men den arkitektfaglige normativitet, der kommer til udtryk, står klart og med autoritet: et syn på tingene, hvor alle de helt banale, hverdagslige handlinger, der udgør vores liv, tages dybt alvorligt og forstås poetisk, og hvor det fordres af arkitekturen, at den ikke blot er et symbolsk og mere eller mindre praktisk anvendeligt bagtæppe, men en organisk del af denne livsverden. Man kunne håbe, at bogen vil inspirere faglige miljøer, heriblandt ikke mindst studerende. Der er meget at lære, eller gen-lære, og de betragtninger, der udfoldes særligt i bogens første del, fortjener udbredelse i f.eks. forelæsninger og flere bøger, og konkret fremtidig udfoldelse i bedre hjem, bebyggelser og byer.