ANNONCE

Ethics of the Urban. Opslag fra bogen

Marie Christine Skammelsen

Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Ethics of the Urban er på mange måder et opråb til arkitekter, designere og byplanlæggere om at komme ind kampen. Som fyren, der på bogens forside kaster en sten mod ordensmagten under gadeoptøjerne i London i 2011. Den opfordrer os direkte til at tage stilling – til at vi som formgivere tager ansvaret på os og accepterer, at vi sætter scenen for andres liv og skæbner, når vi tegner byens offentlige rum og huse. Arkitektens aktivisme består ikke i optøjer, men i indlevelse i byens kompleksitet.

Antologien er redigeret af Mohsen Mostafavi, der er arkitekt og leder af Harvard University, Graduate School of Design. Mostafavi er en gesjæftig herre, der sidste år stod bag antologien Ecological Urbanism, en mursten af en pensumliste inden for feltet af klimatilpasning og antropocæn urbanisme, og i år har han ud over Ethics of the Urban redigeret antologien Portman’s America & Other Speculations. Hvis man lader blikket glide ned over indholdsfortegnelsen, der lister både Keller Easterling, Richard Sennett, Chantal Mouffe, Loïc Wacquant og Saskia Sassen, fornemmer man tydeligt, at Mostafavi befinder sig i den akademiske superliga.

Marie Christine Skammelsen

Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.

Ethics of the Urban – The City and the Spaces of the Political

Lars Müller Publishers 2017
Redigeret af: Mohsen Mostafavi
Grafisk tilrettelæggelse: Lars Müller og Martina Mullis

Udgivelse

Anmeldelsen blev oprindeligt udgivet i Arkitekten 09/2017.

ANNONCE

Opslag fra bogen

Antologien er overskueligt arrangeret i fem temablokke: Cities and CitizenshipMonuments and MemorialsNeighborhoods and NeighborlinessPublic Space and Public Sphere og endelig
Borders and Boundaries. Antologien fungerer som en guidet tour. Turen begynder på Nørrebro ved Superkilen og går herfra til bl.a. New York, São Paulo og Tunis, for endelig at slutte ved Havnebadet på Islands Brygge. En anelse kedelige kan de københavnske eksempler synes for en dansk læser, men i kontrast til bogens øvrige cases bliver det tydeligt, at vi i Danmark — langt hen ad vejen — har fat i den lange ende, når det kommer til at designe byer med liv mellem husene. Det bør vi ikke sætte over styr i vores iver efter at ligne byer, som er større, højere og vildere end vores.

Bogen er illustreret med hele 14 fotoessays, der bryder tekstflowet og tilbyder læseren et refleksivt pusterum. Hvert foto akkompagneres af en kort beskrivelse, der i de fleste tilfælde afrundes med et spørgsmål a la: Hvad sker der, når byens offentlige rum indskrænkes af økonomiske eller sikkerhedspolitiske interesser, eller hvordan håndterer vi alt det affald, som byen producerer i løbet af blot en enkelt dag — og hvem betaler prisen? De er alle variationer over det retoriske spørgsmål, bogen stiller indledningsvist: Is democracy spatial? Svaret må være ja.