Boganmeldelse: Susanne Ussing – Mellem kunst og arkitektur

At Susanne Ussings betydning for arkitektur- og kunsthistorien endnu ikke er bøjet i high class-neon skyldes vel flere forhold. Dels var hendes interesse for eget virke ikke dokumentarisk. Størstedelen af hendes værker er skabt i nuet, hun gjorde ting, som tilhørte øjeblikket og havde deres midlertidige liv i samspil med beskuerne. Når de deltog som medskabere, så var det deres erindringer, ikke kunstbøgernes, Ussing flyttede ind i. Dertil kommer den triste omstændighed, at en brand i hendes atelier destruerede størstedelen af hendes tegninger. Og den ligeledes triste omstændighed, at kvindelige kunstnere og arkitekter kåres som betydningsfulde i slowmotion, sammenlignet med deres mandlige kolleger. Nu har Birgitte Thorsen Vilslev, der er bogens redaktør og medforfatter, så taget fat, og tusind tak for det! Sikke en fest, vi får i hænderne.

Bogen er smukt og livfuldt layoutet, den ligger godt i hænderne og er dejlig at røre ved med sit stofomslag. Papirkvaliteten tager lige godt imod de mange uskarpe, stemningsfulde arkivfotos, afbrændte tegninger og genoptrykte plakater. Typografien er klædeligt sat i fed og medvirker til et kraftfuldt, plakatagtigt udtryk renset for pjat, mellem de meget forskellige illustrationer.

Som en konsekvens af Ussings mangesidede talent og flerstrengede tilgange til kunst og arkitektur er bogens kapitler uddelt til en flok af forfattere. I ni afsnit kommer vi omkring kønnet kunstkeramik, kartofler med hår, feministisk udstillingsvirksomhed, radikale boligvisioner, tegningen som metode, deltagelses-manifestationer i sanserum, tilfældighedsprocesser, computergenereret natur-materialitet og eventyrlige børne- og butiksudstillinger. Det lyder overvældende, og det er det også, men lykkeligvis overvældende godt formidlet. Særligt Carsten Thaus kapitel om Ussings tætte samarbejde med arkitekt Carsten Hoff bringer læseren helt ind i en hjertet af en tid, sluttressernes og halvfjerdsernes henførte modstandsånd og nydelsesfulde opbygning af verden på ny – i Thy. Det er i det hele taget lystlæsning at give sig i kast med denne bog, og den anbefales fuldtonende til enhver med nysgerrigt sind og øjne på stilke.