Boganmeldelse: Vibrationer

Bogens velkomponerede arkitekturfortællinger er i sig selv billedskabende og konsekvent renset for forstyrrende illustrationer, hvilket giver et ekstra nærvær til Jens Lindhes smukke fotoserier, der er sat ind som selvstændige visuelle passager i portrættet. Der er naturligvis tale om stillbilleder, men Lindhe har arbejdet bevidst med tiden i sit fotografiske bidrag til bogen. Der er både bevægelse og skarpt fokus i de udvalgte fotografier, og det fotografiske blik underbygges af billedteksterne. Årstiderne og døgnets skiftende stemninger er kommet med i fotografierne sammen med menneskene og materialerne, og fremkalder på diskret vis noget af den atmosfære omkring Lundgaard & Tranbergs arkitektur, som Ifversen udfolder i det indledende essay.

Tekst- og billedfortællingerne om de otte udvalgte værker og den korte baggrundshistorie ‘Om tegnestuen’ er indrammet af et indledende og afsluttende essay. I det første slås bogens bærende tema om vibrationer an med henvisning til fænomenologien og atmosfærebegrebet, som det udlægges af bl.a. Peter Zumthor og Juhani Pallasmaa. Fænomenologien har rødder i eksistensfilosofien, og det bliver ofte meget hurtigt meget langhåret, men Ifversen, der er cand.mag. i filosofi og moderne kultur, geråder sig heldigvis ikke ud i en lang akademisk redegørelse. Den sanseerkendelse, han bringer på bane, forklares med eksempler og underbyggende citater af de arkitekter, det handler om. Lene Tranberg får lov til at lægge ud i det korte afsnit om atmosfære: “Vi tænker altid arkitektur som atmosfære, noget man forsøger at fortætte og komplettere. Det handler om at lytte til et sted, at finde tonen og den energi, der strømmer gennem alting. Det er her, det starter. Det svære er, hvordan du omsætter det til en bygning. Det begynder med fornemmelsen af en mættet stemning, som vi først langsomt begynder at oversætte til stof, struktur, lys og skygge”. Det behøver ikke at gøres indviklet, men det kræver et overblik at formidle stoffet så enkelt, som Ifversen gør det. Det afsluttende essay retter et kritisk blik mod, hvad han kalder for en viljesløs kynisme i samtidsarkitekturen og tendenser – inden for visse dele af den fænomenologisk inspirerede arkitektur – til at overgive sig til solipsistisk materialefetichisme. Ifversen taler for en arkitektur, der er vedkommende for både øjet, kroppen og fællesskabet, og minder os om, “at mennesket måske ikke først og fremmest er et sansende, men mindst i lige så høj grad et socialt væsen”.

Vibrationer – Et portræt af huse tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter er arkitekturformidling på højt niveau. På én gang reflekteret og passioneret. Bogen giver langt mere, end den lover. Vibrationer er ikke bare en fremragende monografi om en af Danmarks bedste arkitekter, den er et meget veldrejet værk i sig selv. En sjældent god arkitekturbog. Jeg læste de 270 sider i to bidder uden på noget tidspunkt at miste pusten (måske det ligefrem er meningen, at man skal stoppe op efter det midterste afsnit om tegnestuen, for at vende tilbage til de sidste fem projekter med nye øjne?). Der er i al fald arbejdet meget bevidst med formidlingen. Man får lyst til at nærstudere alle Lindhes smukke og undersøgende billeder efter at have læst Ifversens introduktioner, hvis røde tråd griber fat i det næste eksempel, som giver lyst til at fortsætte. Og da jeg til sidst lagde bogen til side, fik jeg utrolig meget lyst til at tage ud og se alle bygningerne igen. Med nye øjne og en større ballast af viden.

Samarbejdet med Strandberg Publishing lægger et ekstra lag til bedriften. Det er tale om et lille stykke bogtrykkerkunst. Teksterne er nærmest opsat, som var der tale om lyrik. Spalterne står på papiret, som Lundgaard & Tranbergs bygninger står på jorden. Papiret og de grafiske elementer afspejler bygningernes materialepalet, og der er virkelig kælet for alle detaljer.