ANNONCE
Brorfelde Observatorium: Et moderne skub
Rønnow Arkitekter, der i maj fik Nykredits Fonds Bæredygtighedspris, er godt på vej med en gennemgribende, men næsten usynlig transformation af Kaj Gottlob og Georg Georgsens observatorium i Brorfelde. Interview med sagsarkitekt Laust Ovesen
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Fik Kaj Gottlob skrevet noget ned om sit byggeri?
Det er faktisk begrænset, hvad vi har fundet af skriftlige notater i sagen. Men man kan godt forestille sig, hvad Gottlob har tænkt, når man ser på bygningerne. Først og fremmest er de jo helt almindelige typer med sadeltage. Og når man kigger på konstruktionerne, så er det tydeligt, at man har prøvet at strække økonomien ved valget af materialer. I lofterne så man direkte op på bjælkelaget og undersiden af indskudsbrædderne. Der var så sat en liste på der, hvor brædderne var sat sammen. Og det blev malet med noget træbeskyttelse. Men det var så det. Fodpaneler og indfatninger er også bare et almindeligt bræt, som er faset af på den ene kant. Der er mange meter paneler for ikke så mange penge der. Senere har man gennem tiden monteret nedhængte lofter osv. Men alt det er fjernet i dag.
Hvor ligger arkitekturen i forhold til udtryk?
Gottlob var jo klassisk uddannet. Og man kan også godt se forelskelsen i den enkle og traditionelle bygning, med vinkelret sammenbyggede længer. Men så har det hele ligesom fået et moderne skub. Hvilket man også kan se i vinduerne, der ikke har sprosser. Man kan også se det oppe i observatorboligen. Den har et lille knækket karnaphjørne. Det gav beboerne, som var observator Gyldenstjerne med familie, problemer med indretningen. Byggeteknisk er det heller ikke så smart med et hjørne, der stikker ud på den måde. Men Gottlob har åbenbart villet give det et twist – hvad der også har præget planen af bygningen, som nogle steder bryder med de vinkelrette sammenskæringer.
Der er også en skævhed i værkstedsbygningens tårn, hvor man samlede de store kikkerter. Der er en smøregrav i gulvet, som peger syd-nord, af hensyn til kalibrering under montage. Men huset og tårnets akse er vinklet i en anden retning?
Gottlob og landskabsarkitekten Georg Georgsen har nok lagt huset sådan på grund af bakken og landskabet, og så har man altså skullet dreje kikkerten, når den blev transporteret ind med en kran i loftet fra selve værkstedet. Den bygning er den næste, vi skal til at sætte i stand. Der er kommet nogle bevillinger for nylig, og vi er ret langt med hovedprojektet. På de oprindelige tegninger kan man genkende den sparsommelige tilgang; det er f.eks. tydeligt markeret, hvor man kunne nøjes med at bruge leca-sten til de indvendige vægge.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Fakta
Brorfelde Observatorium
Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse (Hovedbygningen, Schmidt-kuplen, Solteleskopet, Værkstedsbygningen, boligerne nr. 7, 9, og 13)
Arkitekt: Rønnow Arkitekter
Arkitektmedarbejdere: Camilla Løntoft Nybye, Laust Ovesen, Elise Stoklund, Poul Erik Knudsen, Frederik Engell Holm, Simon Theis, Jens Christian Pindborg, Kirsti Elisa Sørensen, Casper Brogaard Højer
Ingeniør: Terkel Pedersen Rådgivende Ingeniører
Konservator: Filiz Kuvvetli
Bygherre: Brorfelde Observatorium/Holbæk Kommune
Indretning og udstilling: Brorfelde Observatorium
Funktion: Astronomisk opdagelsescenter
Udført: 2015-2021 (forventet)
Om Laust Ovesen
Laust Ovesen er arkitekt MAA ved Rønnow Arkitekter. Rønnow Arkitekter modtog Nykredits Fonds Arkitekturpris 2020.
Udgivelse
Interviewet blev udgivet i Arkitekten 07/2020.
ANNONCE
Pengene er nok gået til kikkerter og observatorier?
Formodentlig. De to observatorier med granitfacader på soklen er tegnet af Kaj Gottlob. Selv om de skriftlige oplysninger som nævnt er begrænsede, ligger der et brev, hvor der bliver skrevet til Kaj Gottlob og spurgt om placering af yderligere to mindre observatorier. Men det kunne arkitekten ikke lide. Så dem har han ikke været involveret i.
Det ene af de to Gottlob-observatorier – Schmidt-teleskop-kuplen – har vi istandsat. Drænet omkring bygningen er forbedret. Så har vi skiftet alt zink på taget på sidebygningen og istandsat og malerbehandlet kuplen, som kan dreje rundt. En utæthed i taget havde givet rådskader i tag og etagedæk. Ellers har det indvendigt mest været almindelig istandsættelse af overflader – udskiftning af linoleum og malerbehandling. Brorfelde Observatorium har selv stået for istandsættelsen af selve teleskopet, som er Danmarks største, og styringen af kuplen.
Den gamle hovedbygning er også blevet sat i stand, men har tillige fået helt nyt indhold. Hvordan er det grebet an?
Ja, den skulle skifte funktion til at være en del af oplevelsescenteret, hvor de bl.a. havde behov for, at skoleklasser kan overnatte i bygningerne, så ombygningen har primært drejet sig om brandsikring og om tilgængelighed.
Oprindeligt har alle bygninger i Brorfelde været malet med limfarver på de indvendige vægge, direkte på pudsen. I nogle af boligerne har der været tapeter, som vi dog tror er blevet opsat af beboerne efter indflytning.
Men i hovedbygningen, hvor der var kontorer, bibliotek og spiseområde, har man gennem tiden malet plasticmaling over det hele. Vi havde konservator Filiz Kuvvetli på, som fandt frem til de oprindelige farver, bl.a. en meget smuk lyseblå. Det var en hel åbenbaring at opdage de originale farver. Så havde vi en dygtig maler, der stod og stemte farverne af. Men da det hele som nævnt var blevet malet over med plastic, ville det blive meget dyrt at få det væk. Så vi malede det faktisk med akrylmaling igen. For man kan sige, at limfarven hørte en anden tid til, hvor der måske kun har været fem eller syv mennesker, der gik i bygningen. De har måske haft jakkesæt på og bevæget sig på en bestemt måde. Men når det nu skal til at være skoleklasser, så skal det gerne kunne tage noget mere. Gottlob var konduktør for Hack Kampmann. Så hele den tradition, som handlede om at farvelægge og udsmykke, var ikke fremmed for ham. Gottlob tegnede studenterhuset i Paris (1932), som ligger lige ved siden af Le Corbusiers Fondation Suisse (1930) i Cité Universitaire, så jeg har lidt på fornemmelsen, at han har lagt mærke til Le Corbusiers farvepalette og hans frie moderne brug af farverne.
Da vi begyndte i 2015, talte vi bl.a. med Gottlobs barnebarn Johan Casper Crone, og han fortalte, at hans morfar altid stod sammen med malerne og fik prøverne afsat osv. Det var vigtigt for ham, at det blev lavet rigtigt. Så det er helt tydeligt, at der ligger mange tanker bag der.
Der er føjet en mindre nybygning til hovedbygningen?
Ja, det er en lille sidefløj, som bl.a. rummer et tidssvarende produktionskøkken.
Det oprindelige bygningsanlæg er struktureret med vinkelstillede længer omkring nogle gårdrum. Så det var ret nærliggende at lave en gård mere efter samme princip. Og så var det meget let at gentage den smukke facadebeklædning med træ, som var på en lille sidebygning med køkken og garage, som på den måde blev udvidet.
Bræddebeklædninger ikke 1 på 2, men falset sammen, så relieffet ikke fremstår så kraftigt. To vinduer blev genbrugt, og tegltaget blev ført igennem med genbrugssten – så det hele kunne falde bedst muligt ind i det eksisterende.
Skal man ikke kunne se det nye, når man restaurerer?
For konservatorer er det meget vigtigt, at man er tydelig om, hvad der bliver tilføjet. Men hvis det bliver for tydeligt, det man laver, så kan der godt ske et knæk i forhold til det eksisterende, og så mister man en helhed. Der kan det godt falde fra hinanden, synes jeg. Så for mig er det et spørgsmål om hele tiden at gradbøje tingene. Flere fredningsinstanser har været inde over godkendelsen, og for det trænede øje vil man godt kunne se, hvad der er nyt, og hvad der er ældre. Men helheden er intakt.
