ANNONCE
Byens grammatik
“Hele arbejdet med belægninger og byrum blev aktuelt, fordi byen alligevel skulle graves op for at løse vandsepareringen.”
Albert Algreen-Petersen
Redaktør
Arkitekt MAA og ph.d.
Interview med Erik Brandt Dam
Projektet udspringer af et behov for at adskille regn- og spildevand?
EBD
Ja, Tønder Forsyning ville gerne have separeret regnvandet fra spildevandet, og Tønder Kommune kunne se en fordel i at få løftet byen rumligt i et samarbejde med nogle fonde. Nu løber vandet i separate systemer, også under jorden. Så der er ikke en romantik om, at regnvandet skal løbe i små render gennem byen.
Gravearbejdet begyndte i ca. 2020. Det handlede om at få gravet gader op og få ledt vand ned gennem byen til det nye, store opsamlingsbassin, og så bagefter få bygget det hele op igen. Det var på det stadie, vi kom ind. Omkring 2021 begyndte vi, og i 2022 var Møllepladsen færdig ved påsketid, og måske også næsten torvet, men resten af byen var fuldstændig gravet op. Rigtig mange af gaderne har været gravet op helt ned i seks meters dybde. Så hele arbejdet med belægninger og byrum blev aktuelt, fordi byen alligevel skulle graves op for at løse vandsepareringen.
Du sagde til mig, da vi talte sammen tidligere, at du ikke ville have, at opsamlingsbassinet blev skovsø?
EBD
Da vi kom ind i projektet, havde bassinet overskriften, ‘Det rekreative ankomstpunkt’ og var tænkt som en skovsø med drømme om kabelbanepark og legepladser. Men det var ikke noget, vi mente, kunne komme til at gro. Når man kommer til Højer, er det jo marsken, der tegner landskabet som en struktur af grøblerender og græsningsfelter. Det er en stor menneskeskabt flade, som vi tænkte er fantastisk. Bassinet ligger lige uden for byen, neden for gesten1, hvor man jo slet ikke skal bygge, og det ville blokere for det friblik, som man fra byen ville have ud over marsken. Så vi tænkte, at vi meget hellere ville trække marsken med ind til byen ved at gentage strukturen i det nye bassin og arbejde videre med områdets motivverden, og så undgår vi en forestilling om en natur, som ikke har rødder der.
Hvordan gik du til arbejdet med belægningerne?
EBD
Det handlede om at være bevidste om, at bare fordi meget skal skiftes ud, har vi ikke fået en ret til at lave byen om. Vi havde omvendt en pligt til at sætte os grundigt ind i det, der var på spil, og forholde os til, at byen har mange tider. Derfor ser du gader i dag, som er i brosten uden fortov, men med piksten i siderne, gader i brosten med klassiske teglfortov i begge sider. Du ser gader i asfalt uden fortov, men med en vandrende i den ene side, og andre med et klassisk fortov i begge sider. Forskellene afspejler, at der, hvor de største gravearbejder har været, der har der været grund til at arbejde helt nyt. Og der, hvor de ikke har været, har der jo ikke været den samme nødvendighed. Meget af det er kendte, afprøvede løsninger, som ikke rigtigt anvendes så meget mere. Et eller andet sted i det, der ligger der en grammatik til, hvordan man kan løse sine problemer i byen. Så går man hen og ser, hvordan har de løst det hjørne der, så kan man arbejde videre. Og så har det handlet om at få hele strukturen hængt op på wayfinding.
Kan du uddybe det?
EBD
Ja, wayfinding er formuleret som en del af opgaven, fordi ‘Marskstien’ kommer ind i Højer som et loop på dens 54 km lange rute i marsk-landet. Man ville gerne have, at dem, der kom til Højer, blev taget imod og ledt gennem byen og videre ud på stien igen. Det skulle vi finde en god løsning på. Det slog mig, at hvis man skal have det til at spille på en god måde, så skal det helst være sådan, at dem, der bor i byen og har deres hverdagsliv der, ikke forstyrres af, at der er nogen, der har brug for wayfinding, når de går en tur. Så skal det ligge i noget andet end blå prikker med fire meters mellemrum, som man tidligere har haft.
Så der besluttede vi i stedet at bruge hierarkiet i belægningerne. Sådan at hvis du står og ser brosten, der løber lige ud, og så bliver det skåret over af en krydsende gade med en anden belægning, så tænker man, okay, jeg skal nok bare følge brostenene. Fordi det virker naturligt. Det er hele den store struktur, vi har arbejdet med, som det, der leder folk på rette vej. Det er teglklinker, der binder det hele sammen og så ellers asfalt, granit, piksten og grus.
Artiklen fortsætter nedenfor…
Albert Algreen-Petersen
Redaktør
Arkitekt MAA og ph.d.
Byomdannelse i Højer – ‘Mere Højer’
6280 Højer
Arkitekt: ERIK BRANDT DAM arkitekter
Landskabsarkitekt: ERIK BRANDT DAM arkitekter
Ingeniør: NIRAS
Bygherre: Tønder Kommune – Tøndermarsk Initiativet
Fond: Realdania
Udført: 2023
Oprindelig by
1200-tallet
Arkitektens egen beskrivelse
Højer ligner ingen andre byer med de gamle huse langs den tætte og uregelmæssige gadestruktur, en 22 meter høj hollandsk vindmølle og byens beliggenhed lige bag diget i marsklandskabet. Højer har rødder i 1200-tallet, en lang historie bag sig som havneby frem til 1600-tallet, siden som handelsby, i 1900-tallet som stations- og industriby frem til 1980erne, hvor industriers konkurs blev begyndelsen på nedgang i byens befolkningstal, og et langsomt forfald kom til at præge byens gårde og huse. Opgaven var at reetablere belægningerne i byens gader, fortove og byrum efter separering af regnvand fra spildevand. Regnvandet skulle ledes i åbne render i gaderne til et stort bassin i marsken. Tilgangen til byomdannelsen i Højer bygger på en række beskedne greb med afsæt i strukturer, der allerede i dag er til stede i Højer og marsklandskabet. Belægningerne i byen afspejler i dag byens 800 år lange historie: Grus, granit, teglklinker, asfalt, beton knytter an til forskellige tider og fastholder byens udviklingshistorie.Fortovene er det netværk, der binder byen sammen til et hele med tre centrale pladser, der alle er belagt med teglklinker i samme rødbrune ler. Ét materiale i to formater binder byen sammen. Fortove er belagt med klinker i format 10 × 20 cm, pladser og overkørsler med klinker i format 5 × 20 cm. Kantsten er granit, gader er belagt med asfalt eller brosten, særlige markeringer af tidligere bygninger er markeret med betonelementer. I dag er indbyggertallet i Højer stigende, og byens huse sat i stand af ejerne med nye vinduer, døre og stråtage.
Udgivelse
Artiklen blev første gang bragt i Arkitekten 07/2024
Note
1 En gest er en højereliggende, tør og sandet del af en marsk-egn, der er opstået som istidsdannelser. Fra Den Danske Ordbog.
ANNONCE
Hvorfor lige de materialer?
EBD
Hvis man går tilbage i Højers historie, så har man fra 1100-tallet, med jævne spring nogle materialefund, som introduceres på forskellige tider, svarende til byens udvikling, og de materialer får lov at leve side om side. Byen har aldrig været brolagt. Men den har haft flækker, som er overflækkede marksten, der minder lidt om store piksten og lægges på samme vis uden mønstre og retning. Så det er det nærmeste, vi har været, på fundmaterialerne i vores nye belægninger. Ellers har mange af vejene ligget helt afdæmpet i grus.
Byen har i høj grad været selvforsynende. Da Højer opstod, havde den mange gårde, som har en kombination af bolig, stald og lade, og de er der stadig, lidt skjult. De har desuden nogle meget rige haver til at forsyne den enkelte husholdning, så der er masser af frugttræer, og der er karaktertræer. Byen er meget grøn takket være de private haver, og det er en ret vigtig ting.
Så da vi skulle i gang, var vi godt klar over, at vi ikke skulle komme med kæmpestore træplantninger på offentlige gader og pladser, som kunne hjælpe os til at lave rum og sådan noget. Men vi introducerede motivet med bygningerne, som var revet ned, fordi når bygninger forsvinder, så forsvinder hele byens struktur, i hvert fald lokalt. Det var det, der var sket med området ved den nye overdækning, vi har lavet. Så vi introducerede ideen med at få kanten ind, og så dyppede vi penslen i det der med de selvforsynende haver og brugte æbletræet inden for de her figurer, som kantstenen danner, så der bliver en kollektiv have ud af det der.
Kan du fortælle lidt mere om overdækningen?
EBD
Det er et velkomststed, et lille holdepunkt, et madpakkehus. Mange kommer cyklende ind i byen, så kan man stille cyklen, sætte sig og få koldt vand i sin dunk fra vandposten og spise sin mad. Men det er jo også et sted, hvor borgere mødes, går over om aftenen og drikker kaffe. De har fået et sted, som ikke er nogens, men hele byens. Man kan sige, at projektet har tre hovedbyrum, som svarer til det program, der er lagt ud til os: Der er en mølleplads, et torv, og så er der det, der hedder ‘Byrummet ved Storegade’, som jo er et lidt usikkert og tvivlende navn. I virkeligheden har vi jo ikke gjort så meget, men prøvet at få styr på strukturen og lave nogle stille løsninger.
Hvilken opgave var torvet?
EBD
På torvet var der et problem med, at pladsen faldt meget. Vi havde brug for en flade, og torvet er alt for stort. Så derfor lavede jeg den der flig (granitkant, der hæver og får pladsen i vatter, red.), som nu er blevet torvet. Det løste flere ting, bl.a. løb hovedvejen op gennem byen på pladsens vestside, men den er nu flyttet over på den anden side, så man får et mere sammenhængende, ubrudt byrum. Og granitkanten hjælper til, at der bliver dannet et rum, som de bygninger overfor med hotel, iskiosk osv. kan forholde sig til. Og så er der sat et eneste træ, som er byens egetræ. Det skulle der ligesom til. Tidligere har det været enormt svært at møblere og bebo det torv. Fordi der manglede rumlig støtte. Det er de færreste steder, man kan sætte sig på en stor åben plads. Men kanten, den er lige præcis nok til at lave et rum.
Så er der møllepladsen?
EBD
Der lå jo en asfaltflade, der spændte rummet ud. Træerne var der, og der var et fortov. Vi har sat en plint op, fordi jeg synes, det var vigtigt, at man får et sted, hvor man oplever helt på kroppen, hvor stor møllen er. Der var ikke det store program for pladsen ud over at skabe et bedre sammenhængende rum. I virkeligheden tror jeg, uden at de sagde det højt, at de drømte om lidt mindre asfalt. Det at tage asfalt væk og lægge noget nærvær i form af tegl ind, er jo egentlig bare det, der er sket. Altså, det var jo kunnet lykkes på mange måder.
Du har også tegnet nogle nye riste?
EBD
Hele projektet handler jo rigtig meget om vand, og så er der brostens-render i meget af den nye belægning. Og de riste, der findes på markedet, passer bare ikke med dimensionerne på brosten og den rendebredde, der kommer. Renderne har et asymmetrisk profil, der hjælper til, at den kan klare et større vandvolumen, og den geometri fandtes heller ikke på markedet. Der findes mange projekter, der handler om regnvand, og jeg synes egentlig, at det der med at løfte det op og fejre det lidt mere var meget relevant. De viste sig desuden, at vi faktisk kunne lave dem til næsten samme pris som standardprodukterne.