ANNONCE
Byggepladsen Carlsberg
Hvis Carlsberg havde opgivet bryggeriet på Valby Bakke for 60 år siden, ville man have revet det meste ned.
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Carlsberg har til alle tider været en stor nedriver. Fine, smukke produktionsbygninger, som man i dag ville bevare eller måske ligefrem frede, har i perioder haft relativt korte levetider i den ekspanderende virksomhed. Der var tale om funktionelt bestemte kølehuse, i første omgang med naturisafkølede kældre, ofte med is fra de københavnske søer, samt kornmagasiner (se side 42). Krav om helårsproduktion fulgte, i takt med at efterspørgslen steg, og dette blev muligt med ammoniakbaserede fordampningsmaskiner med kompressionspumper, der blev drevet af dampmaskiner. Et heldigt sammenfald mellem teknologisk udvikling og mere øl til folket. “Laboremus pro patria” var, som bekendt, et af Carl Jacobsens foretrukne bonmot’er.
Som følge af datidens, det vil sige perioden fra midten af 1800-tallet og frem til et stykke forbi 1900, generelle byggeskik og bygherrens internationale orientering og rejseaktiviteter formåede de involverede danske arkitekter at dekorere de nye typer efter verdensarkitektur, som ofte blev hentet fra andre typologier: slotte, godser, hoteller etc. Det betyder noget for forståelsen af Carlsberg, at behovet for en stor vandbeholder endte med at blive til en Elefantport (se side 72), og at nogle maltkamre resulterede i et klokketårn og en dobbeltport, Dipylon. Begge var tegnet af Vilhelm Dahlerup. I dag er begge porte fredet og for længst ophørt med at fungere i forhold til deres oprindelige formål. I Dipylons maltkammer er et hotel indrettet i Svenn Eske Kristensens tidligere over jorden stablede ølkældre, benævnt Slottet (se side 54), og har indrettet en sal til større arrangementer.
Arbejdskraften var billigere, ambitionerne højere, og nybyggeri var en naturlig del af livet på Valby Bakke. En hård periode i nyere tid for de gamle huse på bryggeriet blev 1980erne, hvor f.eks det såkaldte anneksbryggeri, af N.S. Nebelong og C.F. Thomsen opført 1871, og et flaskelager, ud fra tegningerne at dømme fremragende, af arkitekten Carl Harild opført ca. 1927, forsvandt.
På illustratoren Franz Šedivýs uhyre detaljerede og korrekte panoramategninger af Carlsberg (se side 44 og 45) kan man danne sig et situationsbillede anno 1934. Kendere af området vil hurtigt kunne identificere, hvad der ikke længere eksisterer. Nemmere er det nok at sige, at det meste ikke er der længere.
Artiklen fortsætter længere nede…
Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 01/2025 med tema Bydel og by 3: Carlsberg Byen.
ANNONCE
På side 39 findes en situationsplan af området, udført i 2008 umiddelbart før området blev åbnet for investeringer i bolig- og erhvervsbyggeri. Planen er suppleret med informationer om de enkelte bygninger. Ser man endelig på planen side 37, udarbejdet i forbindelse med denne udgivelse, bliver det tydeligt, at næsten alt, hvad der blev bygget på Carlsberg fra slutningen af 1950erne og frem til omtrent 2016, hvor nybyggeri for alvor tog fat, i vidt omfang er revet ned. Enkelte arbejder af Svenn Eske Kristensen er forsvundet. Mest markant kan nævnes Carlsbergs ‘moderne’ vartegn, højhuset opført 1965-67 (se foto side 40). Men også en udvidelse af Mineralvandsfabrikken fra 1962 samt et kontorhus ved siden af Hack Kampmanns laboratoriebygning er væk. Førnævnte Slottet (se side 54) og ‘De Hængende Haver’ (se side 38) er blandt de bevarede huse af Eske Kristensen.
Ny Tap fra 1955, af bryggeriernes projekteringsafdeling (herover og side 48), forsvandt omkring 2015. ‘Tankparken’, Tappehal H1 samt en større lagerhal, alle fra 1984 af arkitekten Steen Højby Rasmussen (se foto side 42), blev revet ned omkring 2016. Et distributionscenter af PLH Arkitekter fra 1998 fulgte samme vej på samme tidspunkt.
Prisen for Carlsberg Byen har været udryddelsen af 50 års industri- og arkitekturhistorie i området. I et historisk perspektiv kunne det dog have været endnu værre. Hvis Carlsberg havde opgivet bryggeriet på Valby Bakke for 50-60 år siden, ville man hypotetisk set – men i tidens ånd – formodentlig have revet det meste ned, måske med undtagelse af Æresboligen og Elefantporten samt et par andre klassikere, og bygget nye boliger og kontorhuse i stedet. Man gyser ved tanken. Kongens Bryghus på Frederiksberg blev f.eks. jævnet med jorden i 1976. Det var fra 1865, tegnet af arkitekten Henning Wolff og af samme høje kvalitet som de første produktionsbygninger til Carlsberg af arkitekterne H.C. Stilling og N.S. Nebelong, som J.C. Jacobsen byggede i midten af 1800-tallet.
Det frederiksbergske bryggerianlæg blev, for at give indtryk af de mulige konsekvenser, hurtigt erstattet af et kompleks af flove almene boligejendomme udført for Lejerbo i 1977 efter dårlige tegninger af den ellers nogenlunde habile arkitekt Thorvald Dreyer. I det hele taget var gamle huse ikke kurante langt ind i efterkrigstiden; tænk bare på totalsaneringen af det københavnske Borgergadekvarter i løbet af 1940erne og 50erne og udraderingen af en hel karré af smalle byhuse samt fjernelsen af Herholdts gamle Nationalbank for at gøre plads til Arne Jacobsens nye, ditto i løbet af 1960erne.
Hvad der er nagelfast, er, at den nye Carlsberg-by er bygget efter ‘den gamle ordning’. Det vil sige store betonkonstruktioner med murstenstapet over jorden og rå beton i parkeringskældrene. Fleksibilitet og foranderlighed, som det har været kendt i området før, kommer næppe til at være en del af Carlsbergs konceptualiserede fremtid. Hele denne aktuelle grønne dagsorden om ikke at rive noget ned og stoppe med at bygge nyt bliver til gengæld på en baglæns måde bydelens nye kendetegn. Områdets belægninger i gader og gårde er noget værre sjusket rod – her savner man et overordnet greb og et gennemgående design, som kan sikre en identitet til stedet. Byens ‘gulv’ er et meget stærkt arkitektonisk virkemiddel, som kan være med til at få gamle bydele til at flyde sammen med nye.
Carlsberg Byens arkitektoniske gennemsnit er til gengæld højere, end man finder det i de fleste andre nyere bydelsbyggerier i Danmark. Det gælder både gaderum og facader og skyldes, at man har formået at følge konkurrenceoplægget, og at den eksisterende arkitektur så at sige har spillet tilbage på den nye arkitektur med budskabet om at højne kvaliteten.
Kilder:
Arkitekten og Arkitektur DK
Arkitekten 01/2025 kan købes i løssalg her: shop.arkitektforeningen.dk
