ANNONCE
Det andet-verdslige og det underjordiske
Gardiner, stål og lagdelte glasplader danner facaden på Oceansalen ved det kommende Naturhistoriske Museum i København, der efter planen står færdigt i 2023.
Frederik Braüner
Arkitekt og ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley.
Bag grønmalede byggepladshegn og historicistiske mørkerøde murstensbygninger ved Sølvtorvet i København er et nærmest andet-verdsligt væsen begyndt at rejse sig. Den imponerende konstruktion er skelettet af den kommende Oceansal i det nye Naturhistorisk Museum, der er ved at blive opført i den gamle Polytekniske Læreanstalt i det nordlige hjørne af Botanisk Have. Projektet har været undervejs siden arkitektkonkurrencen i 2009, og med det første spadestik i 2019 blev enorme udgravninger, ombygninger og nybyggerier igangsat.
Bevarelse og udvidelse
Den Polytekniske Læreanstalt blev tegnet af arkitekt Johan Daniel Herholdt og opført som et trefløjet anlæg i 1886-90 på arealet for den netop nedlagte Østervold. Allerede få år efter måtte skolen udvide, og en tilbygning tegnet af Johannes Emil Gnudtzmann, en af Herholdts elever, blev opført i 1904-06 langs Øster Farimagsgade. Det nye museum bygger sig ind i denne kontekst og består overordnet af to hovedelementer: Oceansalen mod Sølvgade og den større, underjordiske museumsbygning mod Botanisk Have.
Oceansalen rejser sig i det smalle, rektangulære gårdrum i midten af Herholdts oprindelige anlæg. I både plan og opstalt er salen formet som en superellipse, som er en ellipse med en n-faktor over 2. På alle fire sider trækker bygningen sig en anelse tilbage fra de eksisterende bygninger i gårdrummet, så besøgende kan bevæge sig omkring den enorme struktur. Salen bliver omkring 16 meter bred, 50 meter lang og 21 meter høj og lægger sig i midten af anlæggets eksisterende symmetriakse. Gennem en underjordisk tunnel er Oceansalen forbundet til museets indgang samt de resterende udstillingsrum og arkiver, der strækker sig bag Gnudtzmanns bygning ned til Palmehuset mod syd. Det underjordiske museum vil i gadeplan blot markere sig som bakketoppe i en landskabelig bearbejdning, hvorunder museet kommer til at fortsætte flere etager ned. Museets hovedindgang bliver opført mellem Herholdts midterste fløj og Maskinhallen mod Botanisk Have og kan tilgås fra begge sider af anlægget. Maskinhallen er skilt ad og opbevares nu uden for anlægget for at muliggøre det omfattende gravearbejde. Mod afslutningen af byggefasen vil den blive genopført, som den stod før projektets start. Fra hovedindgangen vil en trappe lede ned til det større museumsanlæg mod syd samt til den underjordiske forbindelse til Oceansalen.
Frederik Braüner
Arkitekt og ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley.
Oceansalen
Statens Naturhistoriske Museum
Sølvgade 83, 1307 København K
Arkitekt: Lundgaard & Transberg A/S (totalrådgiver), Claus Pryds Arkitekter ApS (underrådgiver)
Landskabsarkitekt: Professor og landskabsarkitekt Steen Høyer og Julie Kierkegaard A/S
Bygherre: Vejdirektoratet
Ingeniører: EKJ Rådgivende Ingeniører
Under opførelse: 2019-2023
Udgivelse
Artiklen bliver udgivet i Arkitekten 05/2021, der udkommer den 09. juni.
ANNONCE
Overflader af lys og lag
Fra gadeplan kommer Oceansalen til at fremstå som en stor glaskuppel, der grundet sin højde vil kunne ses fra begge sider af anlægget. Kuplen består af en stor gitterkonstruktion i stål, hvorpå trekantede glaspaneler monteres. Panelerne kommer til at variere i størrelse for at passe til den komplekse geometri, så både de kurvede hjørner og toppen af kuplen beklædes i det samme materiale. Enkelte af de trekantede vinduesfag kan åbnes af hensyn til brandsikkerhed og udluftning. Glaspanelerne består inderst af tre-lags termoglas, hvorpå et fjerde, lidt større lag glas er monteret. Lig fiskeskel kommer panelerne til at overlappe hinanden, så kuplen får en ensartet glasoverflade uden synlige samlinger eller fuger. Dette yderste glaslag har en nubret, halv-gennemsigtig overflade, der lader silhuetter og lys strømme igennem, uden at muliggøre direkte ind- eller udkig. Om aftenen vil kuplen således lyse det mørke anlæg op, og i dagtimerne vil naturligt lys kunne oplyse salens indre. Mod gårdrummets belægning har glaskuplen en sokkel af cortenstål. Det indre rum i Oceansalen ligger fire meter under terræn, og de indvendige vægge i både ankomsttunnelen og den nederste del af den store sal vil her fremstå i insitu-støbt beton støbt med en vandret bræddeforskalling. I salens betonvægge vil små nicher indeholde udstillingsmontrer til objekter fra museets samling. Over betonvæggene vil den indvendige glasfacade rejse sig, hvorpå en spinkel indvendig stålkonstruktion kommer til at bære et gardinsystem. Gardinerne skal hænge som bånd og fungere som akustiske elementer, der samtidig skærmer for sollys mod udstillingsgenstandene.
I den sydlige, underjordiske del af museet videreføres de insitu-støbte betonindervægge støbt med vandret bræddeforskalling. De dybe udgravede museumsrum dækkes af et institu-støbt betontag, der med sin landskabelige bearbejdning skaber hvælvede lofter i de underjordiske rum. Betontagets overflade, der i gadeplan fungerer som belægning, bliver en rillet beton. Alle bakketoppene er konstrueret med bløde stigninger og fald, så værn ikke bliver nødvendige. Rundt omkring i bakketoppene tilføjes ellipseformede ovenlys med samme glasoverflade som i Oceansalen, dog som ét stort panel i hver åbning. De naturlige lyskilder skal bruges til at skabe fokuspunkter i udstillingsrummene nedenunder. Som i Oceansalens sokkel laves alle detaljer, såsom riste, inddækninger etc., af cortenstål.
Den nye ankomsthal imellem Herholdts anlæg og Maskinhallen får facader af store glaspartier og sort grafitmalet stål, hvilket også vil blive de primære materialer i andre tilbygninger og mindre tilføjelser såsom skure, porte, nødudgange og lign. De eksisterende bygninger fra både Herholdts og Gnudtzmanns anlæg er så velholdte, at kun enkelte reparationer og renoveringer er nødvendige.
Det nye Naturhistoriske Museum står efter planen færdigt i 2023. Til den tid vil de store udgravninger til de underjordiske museumsrum mod Botanisk Have igen være dækket til, og byens nye væsen, Oceansalen, vil ligge trygt i gårdrummet i det historicistiske anlæg. Indtil da kan de trafikanter, der bevæger sig ad Sølvgade eller Øster Farimagsgade, følge med i opførelsen bag byggepladsens hegn.
