ANNONCE
Energi og arealer
Arkitektens temanummer 04/2024 handler om energi og arealer. Læs redaktør Albert Algreen-Petersens introduktion til udgivelsen.
Albert Algreen-Petersen
Redaktør
Arkitekt MAA og ph.d.
Vi har brug for halvanden gang Danmark, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling af energisektoren og have plads til mere natur og voksende byer. Den tværgående hovedpointe i artiklerne i Arkitekten 04/2024 er det stigende pres på arealerne. Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa (60% af landet i 2021, jf. Danmarks Statistik) og sammen med Bangladesh det mest opdyrkede land i verden. Landbruget fylder, og de store byer vokser på bekostning af naturen.
Med beslutningen om at firedoble elproduktionen fra vind og sol på land inden 2030 (vedtaget af Folketinget i 2022) øges presset på det åbne land. Samlet vil en firedobling af produktionen kræve omkring 1,3 procent af Danmarks landareal, mod de nuværende ca. 0,5 procent i dag. Derfor ser vi nærmere på omstillingen til grøn energi i denne udgivelse og på, hvad det betyder for den fysiske planlægning af Danmarks arealer. Regeringen har i 2023 fremhævet 32 nye arealer i hele landet egnet til VE-anlæg, og kommuner, virksomheder og landmænd har selv indmeldt 83 områder til Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Nu skal det hele screenes, inden der træffes beslutninger. Man får indtryk af en bagvendt proces, når det handler om de grønne energianlæg: Der søges – ofte af opstillere – til kommunerne, som herefter siger ja eller nej til en ny energipark med solceller, PtX-anlæg osv. Men det store strategiske blik på arealforvaltningen på tværs af kommuner og regioner lader ikke til at eksistere i nogen særlig grad. En grundig afvejning af arealer til natur, miljø, energi, byudvikling mv. efterspørges sammen med en egentlig national planlægningsstrategi.
Sådan lyder det også fra Maria Reumert Gjerding, som er præsident for Danmarks Naturfredningsforening (DN), som fortæller, at der simpelthen ikke er plads til, at vi kan fortsætte med at forvalte arealerne som hidtil. Tiden er løbet fra, at man kun har én funktion på ét areal, lyder det budskab, hun har med til forhandlingerne i den såkaldt grønne trepart, som er nedsat af regeringen og ud over DN består af Landbrug & Fødevarer, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Treparten skal frem mod juni 2024 finde løsninger, så Danmark kan komme i mål med den grønne omstilling og klimamålene.
Artiklen fortsætter nedenfor.
Albert Algreen-Petersen
Redaktør
Arkitekt MAA og ph.d.
Kilder
Klimahandling – Sammen om mere grøn energi fra sol og vind på land. Regeringen, oktober 2023
Data, tabeller, statistikker og kort – Energistatistik 2022. Energistyrelsen, 2023
Kampen om m2 – Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark. Finn Arler, Michael Søgaard Jørgensen m.fl. Fonden Teknologirådet, 2015
Klimaaftale om mere grøn energi fra sol og vind på land 2023. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2023
www.kefm.dk
www.dst.dk
www.veprojekter.dk
Udgivelse
Artiklen bringes i Arkitekten 04/2024
ANNONCE
Udvalg af nye Energianlæg
Ifølge energiplanlægger Brian Vad Mathiesen er den bedste måde at udnytte et areal på energimæssigt at sætte vindmøller op – og jorden kan endda dyrkes under. Det næstbedste er solceller. Solcelleanlæg i storskala kan så med fordel placeres på tagflader i de bynære industriområder. Så er man også tæt på den nødvendige infrastruktur. Lag på lag. Landskabsarkitekt Rikke Juul Gram fortæller i samme infrastrukturspor om mulighederne for at arbejde med solceller som store, skulpturelle overdækninger over motorvejsudfletninger, parkeringspladser osv. – “æstetikken i solenergien bør jo være smuk i sig selv” og ikke en masse aluminiumsstativer, der skal gemmes væk bag en mur af planter.
Når interessen i arealerne er så stor fra så mange, er behovet for strategisk planlægning det også, siger jurist Helle Tegner Anker. Men kårene er trange i kommunerne, hvor de upopulære beslutninger er svære at træffe og arealforvaltningen håndteres ad hoc, og hun ser ligeledes et potentiale i at hæve blikket og fra statslig og regional position planlægge areal-interesserne. Omvendt er det by- og arealudviklingschef i Esbjerg Kommune Peer Rexens pointe, at kommunerne ved bedst – “giv nogle hektar-krav, og så finder vi selv ud af det”, siger han. I Aarhus Kommune er man ved at planlægge en energipark ved landsbyen Spørring og har indgået et forskningssamarbejde med Arkitektskolen Aarhus om udviklingen. Arkitekt Kasper Albrektsen indgår i forskningsenheden og fortæller om ambitionerne om arkitektonisk planlægning og inddragelse af lokalsamfundet mv., så der bliver plads til både solceller, vindmøller PtX-anlæg osv. sammen med byudvikling og rekreative arealer. For professor i landskabsarkitektur og planlægning Henrik Vejre kræver presset på arealerne en helt ny tilgang, og han taler for en egentlig jordreform med ændring love, drift, ejerskab, finansiering mv., sådan som bl.a. 1700-talles store jordreformer også tog fat. Nu bare med nyt fortegn: Hvor det tidligere har været landbrugets behov, der skulle understøttes, er tiderne skiftet, og der er behov for også at tilgodese natur, klima og miljø.
Til udgivelsen har Niels Rysz Olsen, kommunikationskonsulent og fotograf ved Arkitektskolen Aarhus, lavet optagelse til os ved Esbjerg, Spørring, Hjolderup og Rækker Mølle, hvor store vedvarende energi-anlæg enten er på vej eller allerede etableret. Et øjebliksbillede af landskaber i forandring. Og så har Arkitektens studentermedarbejder, Liva Katrine Ohrhammer, indsamlet data og tegnet udgivelsens kort over areal-anvendelse i Danmark.