Mølleprojekter og affolkning. Kortet viser vindmølleprojekter, som Urland har været rådgivere på gennem de seneste omkring 10 år. Størrelsen på møllesignaturen indikerer størrelsen på møllerne og projektet. Billedtekst og illustration: Urland

Anne Pind

Redaktør

DMJ Der sker mange gode ting på Lolland, bare ikke en positiv tilflytning. Men bosætning er også kun ét potentiale ud af mange. Noget af det, vi arbejder med, er at se på, hvordan man kan udvikle erhvervslivet, så det kan blive stærkere og dermed medvirkende til, at bosætningen bliver mere stabil. 

CA Udvikling handler ikke kun om at få folk til at blive boende eller flytte tilbage. Hvis man kigger på antallet af tilflyttere, så ser det svært ud. Men hvis man kigger på evnen til at skabe arbejdspladser, så er det nærmere det modsatte. Den centrale og den vestlige del af Lolland har formentlig de største potentialer i forhold til at bygge vedvarende energianlæg på land i hele Østdanmark. Det potentiale vil blive udnyttet. Og det kan komme til at ske på en god måde eller på en dårlig måde. Vi synes, det er vigtigt at finde ud af, hvilke muligheder der findes for at få mere ud af den udvikling lokalt, så det ikke kun er den investor, der kommer og stiller nogle megawatt op, der får noget ud af det. 

Hvilke udfordringer giver det lokalt, når der opstilles nye vindmøller?

DMJ Det, man må erkende, er, at lige så snart, der skabes plads, så finder investorerne hullerne i landkortet. Vi har tidligere lavet et kort over fraflytning i Danmark, og hvis vi lægger vores vindmølleprojekter hen over det, så kan man se, at de er placeret i de røde områder (se illustration s. 64, red.) – altså der, hvor priserne er lavest, og boliger står tomme. På Lolland har vindmølleopstillerne mulighed for at opkøbe boliger omkring de områder, de har udset sig, så de kan udvide og sætte endnu flere møller op. De opkøber ejendomme og nedlægger beboelsen i dem. Er det en positiv udvikling? Der er ca. 3500 tomme boliger på Lolland – ja, så er der jo noget positivt i det. Det er en regulering af boligmassen, men den sker på private markedsvilkår. Kommunen river i gennemsnit en bolig ned om ugen. De gør, hvad de kan, men det er en dråbe i havet. 

CA Det er positivt, at man har en køber, men selve salget kan foregå på mange ubehagelige måder, når der kommer private interesser ind, og de kappes om at få lukket aftaler. I dag er de store energiselskaber de eneste, der har muskler nok til at bygge de her anlæg, der bliver større og større. Forestil dig, at der sidder et gammelt ægtepar på deres slægtsgård. Så kommer der professionelle forhandlere ind for at lave en aftale om et køb. Måske de kører ned ad vejen og laver en anden slags aftale der. Der er mange penge i spil. Folk får det, de kan forhandle sig til mod professionelle modparter. Det er ikke nemt, og der skabes hurtigt splid i lokalsamfundet. 

Anne Pind

Redaktør

Ditte Marquard Jessen

Jessen er arkitekt, projektchef og partner i Urland.

Christian Achermann

Achermann er uddannet civilingeniør i urban design og er projektchef og partner i Urland.

Udgivelse

Artiklen blev første gang bragt i Arkitekten 08/2019.

Hvad betyder energianlæggene så for landskabet? 

CA Vindmølleanlæggene vokser sig som sagt større og større og påvirker både landskabets funktionalitet, indhold og udseende. Vores erfaring er, at hvis man vil ind og diskutere med projektudviklere fra de store energiselskaber, så skal man tale deres sprog. Det vil sige, at man bliver nødt til at sætte sig ind i teknikken for at kunne påvirke det landskabsæstetiske. 

DMJ Rationalet bag et teknisk anlæg er, at det skal løse en teknisk problemstilling. Og det bliver det designet efter. Som vindmølleopstiller tager man hensyn til, om vinden blæser, som den skal; om der er plads til, at de kan sættes op; om man kan komme af med strømmen. Æstetik er ikke en afgørende faktor i det maskinrum. Det er sådan nogle som os, der siger, at det betyder noget, hvis de skal have en smidig sagsgang og et godt samarbejde med lokalområdet og kommunen, og så baner en æstetisk hensyntagen også vejen for, at de får lov til at stille vindmøller op en anden gang. 

Værdikæder for vedvarende energianlæg. Illustration: Urland

Hvordan kan man få mere ud af de her anlæg på Lolland?

DMJ Lige nu ser vi på muligheden for at etablere biogasanlæg på Lolland. Biogasanlæg kører på biologisk affald, som vi kan få meget af fra landbruget. Dermed er produktionen af vedvarende energi koblet direkte op på landbrugsindustrien, der jo kører godt og stabilt, fordi man har den her frugtbare jord. Når man har vind, sol og biogasanlæg, så har man også forsyningssikkerhed, som er meget vigtigt i forhold til at lave den grønne omstilling. For når vinden ikke blæser, så er der gas fra biogasanlæg. 

CA Biogas hænger utrolig godt sammen med el-produktion. Teknikken er stadigvæk på pilot-stadiet, men hvis man kigger rundt i Europa, så er der ikke mange andre steder, hvor der er bedre potentiale for sådan noget end her i Danmark. Vi har en stor landbrugsproduktion, og vi har mange muligheder for at bygge vindmøller, og lidt sol engang imellem. På Lolland har de også alle tre ting på én gang. Man skal ikke underkende, hvor vigtigt det bliver, at man kan producere grøn energi i fremtiden. De, der kan producere det, de står med en attraktiv vare ligesom olielandene i 60erne og 70erne. 

Men på Lolland har de brug for gasforbindelser, hvis de skal lave biogas, og nogle kraftigere el-udbygningsforbindelser, der hænger sammen med nettet rundt omkring dem. Og det er ikke Lolland, der skal betale det. Det er de større nationale, statslige investeringer. Det er måske et af de områder, hvor der skal slås nogle sværdslag for Lolland og sydhavsøerne i de kommende år. Hvis man investerer i grøn energiproduktion hernede, så er der virkelig noget at hente. Hvis man investerer i alt muligt andet, som har til formål at trække folk hjem, så de kommer til at bo på Lolland ligesom i gamle dage, så risikerer man at få meget lidt eller ingenting ud af de investeringer.

Eksisterende situation – Landområdernes tilgængelighed, som den ser ud i dag. Særligt for områder længere end 5-10 minutters køretid fra byer, der kan opfylde daglige behov i forhold til f.eks. indkøb og institutioner, er bosætningen stærkt udfordret. I mange landområder er der reelt allerede sat en bevægelse i gang mod en total affolkning. Billedtekst og illustration: Urland

Fremtidig situation – Landområdernes tilgængelighed, som den kan forventes at se ud inden for en årrække. Efterhånden som særligt indkøbsmuligheder forsvinder fra de små bysamfund, forsvinder også lokalområdernes evne til at opfylde landboernes basale, daglige behov. Som det ser ud i dag, har kun tre byer i kommunen, Nakskov, Maribo og Rødby, de grundlæggende strukturelle forudsætninger for fortsat at kunne fungere som bymæssige omdrejningspunkter for bosætning i de omkringliggende landområder. Billedtekst og illustration: Urland

DMJ Vi arbejder med nogle projekter, hvor man blander forskellige energityper i et energilandskab. Hvor du har vindmøller, solceller, biogasanlæg, lagring af strøm og måske også energi-afbrydere osv. Det er typisk lagt op ad en større infrastruktur-åre, så du i forvejen har en forstyrrelse af det landskab. Kunne man vinde nogle ting æstetisk ved at pulje de her ting i designede landskaber? Det tror vi faktisk meget på. Du generer jo færre naboer, hvis du får klumpet de her tekniske anlæg sammen på få steder i stedet for at sprede dem ud, som man gør i dag. På Lolland står der hundredvis af vindmøller. Det behøvede der ikke at gøre. Man kunne tage 80% ned og erstatte med nogle få store møller.

Foto: Niels Nygaard

Hvad forestiller I jer for Lolland om 10, 20, 30 år? Hvad er det gode scenarie?

CA Et af de gode scenarier er det, Ditte siger, om de her elementer, der kan puljes i energilandskaber. Det er et helt orkester for mig med alle mulige sjove elementer. Det er bare ikke et klassisk symfoniorkester, men det kan godt lave musik, hvis vi arbejder med det. Jeg ser for mig, at det her vil blive et mere specialiseret landskab og landområde i retning af vedvarende energiproduktion.

DMJ Og i forhold til byerne så tænker jeg, at det er meget vigtigt, at man allerede nu arbejder med hardcore tilpasning. Kommunearbejdet bør i høj grad handle om, hvordan man konsoliderer og understøtter de urbane funktioner, der er i bymidterne i dag. 

CA Der kommer til at ske det, at der bor betydeligt færre mennesker på Lolland om 10-20 år. Det kan enten være folk, der bor med god plads i utrolig fine, skønne landlige omgivelser og er lykkelige for det. Eller det bliver mere og mere trykket ned med folk, der bare har svært ved at komme ud af deres situation. 

DMJ Hvis du kigger på de ghetto-kriterier, man har i dag, med indkomstniveau, uddannelsesniveau, kriminalitet, så kunne man udpege store dele af Lolland som ghetto. Staten har en rolle i at regulere boligmarkedet, og derfor forsøger Lolland Kommune også at få de tomme boliger på dagsordenen på Christiansborg. Det er en opgave, de ikke selv kan løfte. Og det synes jeg heller ikke er deres ansvar.

Energikorridorer. Illustration: Urland