ANNONCE

Rudersdal Rådhus, oprindeligt Søllerød Rådhus. Foto: Strüwing, fra bogen Arne Jacobsen (2001)

Birgitte Kleis

Arkitekt MAA og teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Hvad var problemet med indeklimaet i Rudersdal Rådhus (oprindeligt Søllerød Rådhus), og hvad var årsagen til det?

Der var store problemer med træk i Rudersdal Rådhus. Folk klagede over, at de frøs om vinteren, og senere viste det sig, at der også var et overophedningsproblem om sommeren. Der er faktisk fortsat problemer i to ud af de tre rådhusbygninger, for det er kun etape 1 ud af de tre etaper, som er udført. Men det største problem var træk, som faktisk gjorde nogle af medarbejderne alvorligt syge. I kommunen troede man i starten, at trækken kom fra ventilationsspalterne under vinduerne, og derfor blev spalterne lukket til. Oprindeligt var det holdningen, at der skulle laves en gennemgribende renovering, hvor vinduerne skulle udskiftes, og den naturlige ventilation skulle fjernes og erstattes af et moderne mekanisk ventilationssystem. Ironisk nok var der i starten mange sygemeldinger og klager over træk i Borgerservice, der var det eneste område i rådhuset, der allerede var blevet ‘opgraderet’ til balanceret mekanisk ventilation med køling. 

Årsagerne til problemerne var mange, men da jeg blev tilknyttet projektet i 2011, fandt jeg først og fremmest ud af, at der var nogle vinduer, som ikke kunne lukkes, så der lå en ganske enkel opgave i at finde ud af, hvorfor man ikke kunne lukke vinduerne. Da vi havde fundet ud af det, fik vi en smed til at lave nogle små beslag, som betød, at de kunne lukkes, og så blev medarbejderne glade, for nu sad de ikke i træk længere.

Arne Jacobsen og ingeniøren Brødsgaard havde tænkt installationer og arkitektur sammen til en helhed. Burde det ikke have skabt basis for et godt indeklima?

Arne Jacobsen ville tilsyneladende ikke have et kombineret ventilationssystem, men sandsynligvis blot det samme ventilationssystem, som han havde i sit eget hus. Han havde i stedet tegnet aftrækshætter på taget og naturligt luftindtag, fordi det er et system, som kan styres af brugerne selv, hvis de synes, at der er for koldt eller varmt. Da vi gik igennem det oprindelige tegningsmateriale, fandt vi ud af, at der vist var en lille uoverensstemmelse mellem ingeniøren Brødsgaard og Arne Jacobsen, for de havde tegnet forskellige ting. Arne Jacobsen havde tegnet et system til bygning B med naturlig ventilering via spalter med ventiler under vinduerne – samme system, som han havde i sit eget hus – og det holdt man fast i, til indtag af luft. Men Brødsgaard fik samtidig gennemført, at der skulle være central mekanisk udsugning i stedet for aftrækshætter, og den kombination var en katastrofe lige fra begyndelsen, fordi den ikke var konsekvent. De havde netop ikke tænkt systemerne sammen til en helhed, de havde tænkt i to parallelle helheder, og det var meget problematisk.

Derfor tænkte vi – hvad nu, hvis vi gennemfører Arne Jacobsens naturlige ventilationssystem og prøver at få det til at virke? Det viste sig nemlig, at luftspalterne fint kunne renoveres, og det viste sig også, at den træk, som folk klagede over, ikke kom igennem spalterne, men fra muren ved siden af spalten. Under 2. Verdenskrig var der mangel på byggematerialer, tilsyneladende også mørtel, så spalterne var ikke muret ordentligt ind, og derfor trængte der luft ind under marmorbeklædningen og ind i huset gennem væggen ved siden af luftspalterne. Hvis der er utilsigtede utætheder og mekanisk udsugning, skaber det konstant træk, og det er et eksempel på, at det er vigtigt at lave grundige forundersøgelser – og de tager tid, fordi forholdene skal ofte undersøges ved destruktive test, og samtidig skal det ofte måles over lang tid.

Det bedste, man kan gøre, er faktisk at lytte til medarbejderne, og i Rudersdal kunne de fortælle, at visse rum altid havde haft problemer, mens andre ikke havde. Men da det jo var samme løsning alle steder, lå forklaringen på problemerne i de små detaljer, som f.eks. manglende mørtel eller et vindue, som ikke kunne lukkes tæt. Der var altså mange små detaljer, som vi var nødt til at undersøge grundigt. Kommunens ejendomsfolk var med på den, for de var også interesserede i at se, hvor langt man kunne komme med små indsatser.

Birgitte Kleis

Arkitekt MAA og teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Rudersdal Rådhus

Øverødvej 2, 2840 Holte
Forundersøgelse: Sergio Fox, AWE
Totalrådgiver: Varmings Tegnestue
Bygherre: Rudersdal Kommune
Status: fredet
Borgerservice: 2013
Installationer: 2014
Istandsættelse og modernisering: 2014-18
Restaurering af naturstensfacade: 2015-18

Sergio Fox

Sergio Fox er ingeniør, B.Sc., M.Sc., C.Eng. og driver firmaet AWE, Architec­ture without Engineers, som primært arbejder med energi og indeklima i renovering af eksisterende bygninger, herunder fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udgivelse

Interviewet udgives også i Arkitekten 04/2020.

Restaureringen af Rudersdal Rådhus gennemgås i et senere nummer af Arkitekten.

ANNONCE

Oprindelig ventilation, tegnet 1939. Tegning: O. Brødsgaard Raadgivende Ingeniør

Hvorfor var det et problem, at naturlig og mekanisk ventilation var kombineret? Og er det generelt et problem?

En gammeldags mekanisk ventilator med en elektrisk motor kører lige meget hvad, og den er ligeglad med, hvad brugerne gør. Hvis f.eks. halvdelen af medarbejderne synes, at det trækker, og derfor lukker ned for ventilationen, så har det ikke betydning for den anden halvdel, hvis der er naturlig ventilation, men hvis der er mekanisk ventilation, og halvdelen af spalterne er lukkede, så får du to gange så meget luft igennem de spalter, som stadig er åbne, og dermed dobbelt så meget træk. Til sidst får den medarbejder, der som den sidste har åbnet spalterne, al luften ind i sit kontor, og så bliver man nødt til at lukke hele systemet ned.

Balanceret naturlig ventilation eller balanceret mekanisk ventilation kan godt kombineres, men kun hvis man er konsekvent; der kan altså ikke være naturligt luftindtag og mekanisk udsugning. Det var jo lige præcis det, der var tilfældet, da de første klager over træk i Rudersdal Rådhus kom allerede i 1943. Der var tale om to principper – og om to store personer, arkitekten og ingeniøren, som lavede et kompromis, som ikke virkede – og aldrig kom til at virke.

Hvordan blev de mulige indeklimaløsninger i Rudersdal Rådhus testet?

Vi testede bygningen 1:1. Vi valgte fem forskellige løsningsmodeller og satte dataloggere op, som målte temperatur, CO2-niveauer osv., og samtidig registrerede vi medarbejdernes tilbagemeldinger. Nul-løsningen var den, hvor vi ikke gjorde noget, mens løsning nr. 5 ville omfatte etablering af mekanisk balanceret ventilation. De to muligheder fungerede som reference, og derimellem var der tre forskellige indsatsgrader, hvor vi undersøgte, hvad der ville ske, hvis vi gjorde noget ved vinduerne eller ved luftventilerne osv.

I begyndelsen mente vi, at målingerne skulle foregå om vinteren fra december til marts pga. problemerne med træk og varmemangel. Vi anbefalede dog, at der også blev lavet en test om sommeren for at finde ud af, hvad man kunne gøre ved sommeroverophedningsproblemerne – det er selvfølgelig ubehageligt, når der er 32 grader i kontoret. Vi overvejede at forebygge overophedning ved at sætte solfilm på vinduerne og genetablere ventilationen, herunder natkøling, og det viste sig, at det var muligt at gøre i de fleste lokaler.

Du taler for at forstå en bygning, før man laver indgreb, men er det ikke normal praksis i alle projekter at læse de gamle tegninger og at analysere og forstå bygningsfysikken før en indeklimarenovering?

Nogle gange skal man passe på med gamle tegninger, som ikke viser, hvad der faktisk blev udført, og andre gange laver man antagelser, der ikke holder, men frem for alt går man ofte for hurtigt frem og har ikke tid nok til at undersøge tingene og tænke sig om, og træffer derfor en fejlagtig konklusion inden projekteringen. Man skal undersøge tingene over en længere periode, og det er der ofte ikke tid til i en projektfase, som skal gå stærkt. Ofte er brugerne ikke engang til stede i bygningen, så man kan ikke tale med dem om deres oplevelse af indeklimaet. Hvis man ikke bruger tid i starten, til f.eks. at teste et koncept, kommer man ofte til at betale over længere tid, og her er Rudersdal Rådhus et godt eksempel. Måske pga. krigen, eller måske blot fordi arkitekten og ingeniøren ikke kunne enes, fik brugerne et ventilationssystem, der ikke har virket i knap 80 år. Brugerne betaler prisen for rådgiverens hastværk.

Foto: Torben Eskerod

Der er enormt meget fokus på at skabe godt indeklima, ikke mindst i skoler. Hvordan og hvorfor går det ofte galt i forhold til indeklimarenoveringer i eksisterende bygninger?

Det kommer selvfølgelig an på bygningen, men i bygninger, som er velgennemtænkte og har gode proportioner og er robuste, behøver man ikke at gøre det helt store for at forbedre indeklimaet. Det er netop tilfældet i mange skolebygninger, hvor man med fordel vil kunne bruge pengene på en anden måde. Mange skoleelever ville få det bedre med en lille indsats. Man skal også huske på, at de store mekaniske ventilationssystemer, der installeres, bruger meget strøm, og det er ikke lige det, man har brug for i forhold til klimakrisen. Vi tænker for meget i standardløsninger og standarddimensionering med standardvirkemidler. Det er ofte problematisk i eksisterende bygninger.

Betyder en indeklimarenovering, at brugerne skal ændre adfærd?

Brugere vil generelt gerne kunne styre indeklimaet selv, men mange gange oplever de, at de ikke kan gøre noget ved det. I Rudersdal underviste jeg en gruppe superbrugere under pilotprojektet i, hvordan de skulle bruge luftspalterne, og de var vildt glade over selv at kunne justere luftindtaget. De store mekaniske systemer gør derimod folk magtesløse og umyndiggjorte i deres egen hverdag. Nogle ingeniører griner lidt af brugerne, kalder dem brokkehoveder og giver dem en falsk termostat, de kan skrue på. Det er en skidt tankegang, men den er dybt indbygget i ingeniøruddannelsen.

Kan man hævde, at indeklima er et felt, hvor ‘one size does not fit all’? Bør hver løsning udtænkes specifikt til den enkelte bygning – eller ligefrem til det enkelte rum i en bygning?

Hvis vi skal se på den helt overordnede, filosofiske tilgang til indeklima, så arbejder ingeniører med gennemsnitsbetragtninger og gennemsnitsmennesker – og det er der ikke noget, der hedder. De betragter ikke mennesker som individer, der tænker, føler og handler selv, men som en organisme, der udsender CO2. Det er grunden til, at det ofte går galt, fordi den tankegang ikke tager højde for, at den ene måske gerne vil have 22 grader, mens den anden har det bedst med 25 grader. Den tankegang tager ikke hensyn til individet. Så nej, ‘one size does not fit all’. En indeklimaløsning bør handle om at tage hensyn til mennesker, ikke til systemet.

Det er nærliggende også at spørge: Kan en indeklimarenovering gøre mere skade end gavn?

Man kan komme langt med at gøre lidt, for at folk får bedre indeklima, og jeg vil mene, at en standard moderne indeklima­renovering kan gå for langt og gøre mere skade end gavn. Her er Rudersdal Rådhus et godt eksempel på det modsatte, at en blidere indeklimarenovering, der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger og faktuelle målinger og test, kan forbedre indeklimaet uden at skade huset og bygherrens pengepung.

Rudersdal Rådhus

Øverødvej 2, 2840 Holte
Forundersøgelse: Sergio Fox, AWE
Totalrådgiver: Varmings Tegnestue
Bygherre: Rudersdal Kommune
Status: fredet
Borgerservice: 2013
Installationer: 2014
Istandsættelse og modernisering: 2014-18
Restaurering af naturstensfacade: 2015-18

Sergio Fox

Sergio Fox er ingeniør, B.Sc., M.Sc., C.Eng. og driver firmaet AWE, Architec­ture without Engineers, som primært arbejder med energi og indeklima i renovering af eksisterende bygninger, herunder fredede og bevaringsværdige bygninger.

Udgivelse

Interviewet udgives også i Arkitekten 04/2020.

Restaureringen af Rudersdal Rådhus gennemgås i et senere nummer af Arkitekten.