Universelt design: Standarder og nuancer

Begrebet universelt design er ofte debatteret og udfordret. For findes der overhovedet en tilgang til design, som kan være universel, og risikerer man ikke, at nuancer går tabt? 

Begrebet universelt design opstod i USA tilbage i 1980erne. Arkitekten Ron Mace, som var kørestolsbruger, advokerede bl.a. for at få tilgængelighed ind i den amerikanske byggelovgivning.(1) Mace skrev bl.a.: 

Universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design.(2)

Hermed bliver universelt design knyttet tæt sammen med tilgængelighed, og lige behandling gøres til en del af menneskets basale rettigheder. Det er naturligvis et fælles samfundsansvar, at mennesker behandles lige, men design og arkitektur, som skaber de fysiske omgivelser, har en væsentlig rolle og ansvar. 

I Danmark har omkring 700.000 – svarende til 21 procent af befolkningen – i alderen 16-64 et handicap, også kaldet funktionsnedsættelse. Af disse vurderes det, at 45 procent har, hvad der betegnes som et større handicap, hvilket svarer til ca. 313.000 personer.(3) Tallene er baseret på vurderinger, da det kan være svært at definere et handicap, og der er desuden ikke tradition for at registrere det i Danmark.(4) Uagtet tallene har arkitekter et ansvar for at designe under hensyntagen til diversiteten af kroppe og sind i samfundet. 

Som undersøgelser foretaget af Institut for Menneskerettigheder viser, er det stadig en udfordring og ofte umuligt for mennesker med nogle typer af handicap at bevæge sig rundt i mange bygninger.(5) Det er en del af arkitekters grundlæggende etiske ansvar at være bevidst om, hvordan og hvornår arkitekturen inkluderer og ekskluderer. 

Landets arkitektskoler har en central rolle, da universelt design og tilgængelighed fortsat ikke er strukturelt og kulturelt integreret i arkitektuddannelserne. 

I 2018 modtog Det Kongelige Akademi Bevica Fondens Tilgængelighedspris som en del af et igangværende samarbejde, som startede i 2016.

Men i 2023 er universelt design og tilgængelighed fortsat ikke en forankret og tværgående del af skolens tilgang til arkitektuddannelsen. Det er derimod et fokus, som fortsat primært løftes lokalt af initiativer, som foregår på enkelte institutter. 

Der er derfor brug for, at uddannelserne i langt højere grad sætter fokus på den manglende repræsentation blandt landets arkitektstuderende og undervisere, bl.a. af personer med handicap, som er underrepræsenteret i faget. 

Det manglende fokus kan være en af årsagerne til, at arkitektfaget ikke er længere fremme, når det handler om universelt design. Herudover praktiseres tilgangen til tilgængelighed inden for arkitektur ofte meget traditionelt – som krav og regler, der skal efterleves iht. gældende lovgivning i byggeriet, fremfor som en mulighed for grundlæggende at forbedre inklusionen i arkitekturen. 

Her har arkitekten et ansvar for at stille sig kritisk. Både i forhold til at sikre inddragelse af flere perspektiver og en reflekteret vurdering af fagets såkaldte standarder. Det gælder bl.a. målesystemet Neufert fra 1930erne, som til dels stadig definerer samfundet ud fra en ‘normativ’ tilgang til krop, sind, og hvem som bruger hvilke dele af arkitekturen.

I Danmark er der en række institutioner og organisationer samt enkelte arkitektfirmaer,(6) som har et aktivt fokus på universelt design. Det gælder især Rumsans fra Aalborg Universitet, som er en vidensportal, der samler og fremlægger multifacetterede perspektiver på universelt design i en dansk kontekst, men også med internationale perspektiver.(7) 

Et andet centralt fokus kommer fra det videnskabelige spor “Design for Inclusivity” under Verdenskongressen for arkitekter UIA med overskriften “Leave No One Behind”, som afholdes i Danmark i 2023.(8) Her arbejder fageksperter med fokus på en intersektionalitet9 af bl.a. køn, race, etnicitet, handicap, alder, økonomisk baggrund og andre arter end mennesker i arbejdet med arkitekturen.   

Der er helt overordnet behov for, at vi som arkitekter begynder at hylde arkitektur, der arbejder med nuancer i universelt design og omhyggelighed i forhold til tilgængelighed som en forudsætning for arkitektonisk kvalitet.