ANNONCE
Genbrug er ikke en stil
Når hvert team i en konkurrence tjekker sit netværk for materialer, der er blevet tilovers, finder man en hel del. Det skærper opmærksomheden og bidrager til at ændre branchen.
Mikala Holme Samsøe
Arkitekt MAA og professor ved Technische Hochschule Augsburg, Tyskland
Interview med Kerstin Müller, arkitekt BSA og leder af Zirkular GmbH Basel.
Folkene bag arkitektvirksomheden baubüro in situ og datterselskaberne Zirkular, Unterdessen og Denkstatt er pionerer inden for genbrug og bæredygtigt byggeri i Schweiz. Gennem 26 år har arkitekterne i virksomheden arbejdet med genanvendelse af arealer, bygninger og bygningsdele, og deres arbejde finder nu bred anerkendelse i den etablerede branche. I dag bidrager de signifikant til at udbrede erfaringer om implementeringen af genbrug i byggeriet i de tysksprogede områder. Hvordan kan man sætte endnu mere fart på udviklingen? Det har jeg spurgt Kerstin Müller om. Hun er arkitekt og leder Zirkular i Basel.
KM
Vi er gået fra pilotprojekter til standard-ydelser. Vi har udvikling gennem konkrete forskningsprojekter, som vi laver sammen med andre. Vi ved mere om de juridiske aspekter, kontraktforhold, byggetilladelse og spørgsmålet om ansvar. Aktuelt danner vores arbejde i Zirkular en del af grundlaget for en formulering af nye normer og retningslinjer for byggeriet i Schweiz. Der er nok at gøre, men vi famler ikke mere i skytågen.
Hvad beskæftiger I jer med lige nu?
KM
Zirkular har de seneste år hjulpet flere byer i Schweiz med at organisere arkitekturkonkurrencer og har rådgivet deltagerne undervejs med konkrete spørgsmål til genbrug af bygningsdele. Spørgsmålene var mange: Hvordan formulerer jeg opgaven? Hvilke teams kan løfte den? Hvilke bygningsdele står til rådighed, og må deltagerne selv medbringe brugte bygningsdele, hvis de har kendskab til nogle? Hvordan kan vi kombinere nye og brugte elementer? I modsætning til Danmark er klimaregnskab ikke lovpligtigt i Schweiz, og vi skulle også først blive enige om, hvilke beregningsmodeller vi benytter.
Vi registrerer bygningsdele systematisk i forhold til objektets kilde og vurderer så deres mulige anvendelse – det vil sige objektets mål. Det kan være indendørs eller udendørs. På nuværende tidspunkt har vi et godt overblik og kan vurdere, hvilke test der kræves for at genbruge forskellige materialekategorier som f.eks. stål, træ og beton. Vores arbejde består hovedsageligt i at koordinere grænsefladerne. Hvor og hvornår er der ændringer i planlægningen i forhold til den konventionelle vej? Der er mange skridt, der ikke passer med vores eksisterende fremgangsmåde, men det hjælper ikke at vente på, at vi ændrer systemet, vi må prøve os frem i dag.
Artiklen fortsætter nedenfor…
Mikala Holme Samsøe
Arkitekt MAA og professor ved Technische Hochschule Augsburg, Tyskland
Arkitekten fortsætter føljetonen “Mere Genbrug”. Forfatterne har først henvendt sig til Arkitekten på red@arkitekten.dk med reference til projektet og herefter skrevet artiklen i dialog med redaktionen. Andre med lignende projekter opfordres til at gøre det samme.
ANNONCE
Deltagerne i konkurrencen kunne også selv medbringe bygningsdele til forslaget, og det gør I også ofte i baubüro in situ – hvordan fungerer det?
KM
Det er særlig vigtigt, fordi det multiplicerer læringseffekten og udbredelsen i branchen: Når hvert team kigger i sit eget netværk og spørger sine rådgivere, om de kender til materiale, der er blevet tilovers, så finder man en hel del. Det skærper opmærksomheden og bidrager til at ændre branchen. Som et eksempel har vi kendskab til 2000 betonplader på hver 8 kvm, som er produceret for at blive brugt som midlertidigt underlag i udbygningen af en jernbanetunnel. Betonpladerne ligger på et lag af nye træbjælker. Vi har nu testet, hvad man kan bruge betonen til, og aftager 300 styk som udendørs belægning til et projekt. Træbjælkerne kan rent faktisk genbruges indendørs. Problemet er, at bjælkerne har fået svamp under deres ophold i den fugtige tunnel. Når man tørrer træet, forsvinder svampen, men sker der en vandskade, vil den bryde ud igen. Det er for nogle bygherrer en for stor risiko at indbygge, og i så fald må vi lede videre efter en anledning til at bruge det gode materiale et andet sted.
Hvilken rolle spiller æstetikken i denne procesorienterede arbejdsmetode for jer?
KM
Genbrug er ikke en stil. Når Zirkular i dag optræder som rådgiver, så forsøger vi at bygge på arkitektvirksomhedernes æstetiske retningslinjer. Arkitektvirksomheder fanger genbrugstankegangen og udvikler deres egen æstetik. Genbrug fører arkitekterne et sted hen, de ikke ville være kommet uden modstanden i det brugte materiale. Jeg glæder mig ufattelig meget over de mangesidede udtryksformer, det nu tager.
Arkitektfirmaet Gigon/Guyer har netop vundet en konkurrence, hvor vi rådgav deltagerne undervejs, med et smukt forslag. For at nå målsætningen på 5 kg/kvm i et kontorbyggeri for SBB Schweizer Bundesbahn benytter de brugte jernbaneskinner som bærende konstruktion. De skærpede krav og muligheder inspirerer nu etablerede firmaer til at stille om.
Hvordan overbeviser I andre om, at det lønner sig at investere i genbrug?
KM
Vores opdragsgivere er primært byer og offentlige institutioner. De er underbemandet og skal først opbygge viden in-house. De har til gengæld ambitiøse politiske klimamålsætninger om at sænke CO2-aftrykket markant. Generelt synes der endnu at være for høj en risiko for private investorer. Vores erfaring er, at genbrugt materiale kan koste det samme i indkøb og forarbejdning som nyt. Udgifterne til planlægning stiger med mellem faktor 1.08 og 1.15 på de genbrugte bygningsdele. Heraf 50% til genbrugsrådgivning og 50% til de øvrige rådgivere, primært arkitekterne. Hvis man har 10-15% genanvendte bygningsdele i et projekt, er det imidlertid en overskuelig merudgift for at nå sit strategiske mål. Det er vores stærkeste argument.