ANNONCE
Genbrug og praksis
Genbrugte huldæk indsat i nye rækkehuse og betonaffald omdannet til byggevarer.


Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
I 2019 blev der i Danmark brugt ca. 10 mio. tons beton, svarende til 4,4 kubikmeter beton årligt, og i 2022 var tallet steget til 11 mio. tons, ifølge tal fra Dansk Industri. Ser man på selve fordelingen, udgør produktionen af beton til større byggeri (fabriksbeton, betonelementer, betonblokke) 2,74 mio. kubikmeter beton pr. år, mens produktionen af beton til anlæg (fabriksbeton og belægningssten) udgør 1,68 mio. kubikmeter beton pr. år.1
Selvom der således burde være nok at tage af, er omfanget af genbrugte byggematerialer herhjemme dog overraskende lavt. Ifølge en ny opgørelse2 for Social- og Boligstyrelsen vurderes det, at 0,17 procent af materialerne i nybyggeriet kommer fra genbrug, i forhold til hvor stort potentialet er. Og for betons vedkommende bliver kun 500 tons genbrugt sammenholdt med et potentiale på 500.000 tons (kvalitativt skøn). Til sammenligning er ca. 8 procent af alle byggematerialer i Holland genbrugte.3 Landets samlede cirkularitet er dog langt større, hvilket skyldes, at dette tal dækker over en bred betegnelse, som omfatter flere sektorer og bl.a. genanvendelse til vejlag. Markedet for genanvendelse af beton til ny beton har i Holland været udbredt længe og politisk støttet siden 2010.4
Nedknust beton er også udbredt herhjemme som tilslag i bærelag, vejfyld og lignende, men eksemplerne på anvendelse i byggeriet er mere begrænsede (her kan dog nævnes fundamentet til Høje-Taastrup Rådhus fra 2019 og Upcycle Studios fra 2018, læs mere i Arkitekten 10/2018). Generelt set er denne type anvendelse dog ikke forbundet med de store klimagevinster, da det genbrugte tilslag kun udgør en begrænset mængde, og der stadig skal bruges cement.5
I afgangsprojektet Rubble Rubble Toil and Trouble af Peer Näthke fra Arkitektskolen Aarhus kortlægges nedrivningsaktiviteter i og omkring Aarhus, og der ses nærmere på gængs praksis for nedknusning af bygge-affald til aggregat. Som et alternativ til nuværende processer foreslår projektet en helt ny værdikæde, hvor byggeaffald af beton samles i en ‘terminalbygning’ i Aarhus havn, hvorfra det sorteres, testes og samles til nye byggevarer. De nye byggekomponenter består bl.a. af søjler og hvælv med tørre samlinger og efterspændte stålkabler. Disse forskellige genbrugskomponenter danner også ramme om selve terminalen, som er en langstrakt bygning inddelt i opvarmede og uopvarmede klimazoner.
Artiklen fortsætter nedenfor…

Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
(P)RECAST
Projektleder: Teknologisk Institut
Medvirkende virksomheder: Teknologisk Institut, Aarhus Universitet,
GXN/3XN, Aarsleff, Søndergaard, Tscherning, COWI,
Peikko Danmark, Hi-Con, AP Ejendomme, Brabrand Boligforening,
Fonden Dansk Standard, branchesammenslutningen Dansk Beton
(P)RECAST vil bane vejen for genbrug af hele betonelementer
fra eksisterende byggeri ved at løse udfordringerne gennem
værdikæden, fra nedrivning til genindbygning.
Støttet af MUDP
Projektperiode: 2022-2025
Trille Lucassens Gade
Trille Lucassens Gade 46, 8220 Brabrand og Gudrunsvej 66,
8220 Brabrand
Arkitekt: Luplau Poulsen
Landskabsarkitekt: Arkplan
Betonelementleverandør: Boligbeton
Totalentreprenør: JCN Bolig
Ingeniør: Artelia og Niras
Bygherre: PKA Pension
Igangværende
Artiklen bringes i Arkitekten 01/2025, der udkommer 7. februar 2025.
ANNONCE

Flere initiativer arbejder med at bane vejen for direkte genbrug af betonkomponenter til bærende konstruktioner, da den mest klimabesparende måde at genbruge på er ved at undgå nedknusning. Et af disse initiativer er et forskningsprojekt6 på DTU, som afsluttes i februar 2025, og som skal bidrage med en potentiel, standardiseret fremgangsmåde for direkte genbrug af bærende bygningsdele, deriblandt beton. Nedtagning, koordinering og efterspørgsel lader til at være blandt de største forhindringer for en større udbredelse, og i visse tilfælde kan det da også synes kontraproduktivt at skille en bygning ad blot for at genopføre noget nogenlunde tilsvarende et andet sted. Seneste udvikling på området er dog, at en boligudvikler har indbygget en række nedtagne huldæk fra Gellerupparken i en ny rækkehusbebyggelse ikke langt fra donorbygningen. Dette arbejde sker på baggrund af et forskningsprojekt7 på Teknologisk Institut, som har nedtaget og undersøgt de pågældende huldæk. Genindbygningen er foretaget af en byggevirksomhed, og huldækkene indgår som en del af byggeriets øvrige betonleverance. Rækkehusene var færdigtegnet, men indeholdt visse steder dækformater, der passede med de nedtagne huldæks relativt korte længder. Forskningsprojektet har undersøgt nedtagne betonelementer gennem flere år, og nu er det endelig lykkedes at lade genbrugte bærende dele indgå i et nyt byggeri. Teknologisk Institut udgiver i løbet af 2025 en række erfaringskataloger fra projektet, som vil være offentligt tilgængelige. I 2025 indvies også den nye kunstnerhub Thoravej 29 i Nordvest, hvor det er lykkedes at genbruge nedtagne TT-dækelementer til trapper internt i samme bygning (dog ikke uden tilføjelse af stålforstærkninger).
Mange initiativer forsøger således at bane vejen for mere direkte genbrug, indtil videre i form af dæk, der forbliver dæk, men i ny bebyggelse og dæk, som bliver til trapper i samme bygning, de er nedtaget fra. Det er gode initiativer, som er nødvendige for at danne et erfaringsgrundlag, men som også rummer mange udfordringer. Forhåbentlig vil disse udførte eksempler lede til en bredere anvendelse og vise sig at være besværet værd. Man kunne også anlægge det synspunkt, at der er større perspektiver i at tilpasse en bygning fremfor at skille den ad. Førnævnte opgørelser over vores betonforbrug viser en betydelig ressourcepost inden for anlæg, som dækker over fliser og belægningssten, og man kan derfor ikke lade være med at tænke, at vi burde genbruge alt udtjent beton til netop det formål, også fordi man så kommer uden om den besværlige øvelse med at skulle påvise konstruktive evner. Omvendt ved vi, at genbrug så højt oppe i hierarkiet som muligt rummer de største klimabesparelser, og det kunne jo bl.a. være at lade fragmenter indgå i støbning af nye dæk eller at lade betonrester blive til søjler og hvælv som i førnævnte afgangsprojekt.
Kilder
1 Tillæg til Roadmap, Dansk Beton, 2023
2 Status på frembringelse af data for genbrugsmaterialer, udført af Rambøll, 2024, via Ingeniøren.dk
3 Circle-economy.com
4 Bygge-anlaegsavisen.dk
5 Fremsynsnotat Concito, 2021
6 Structural Reuse
7 (P)RECAST