ANNONCE

Conical Intersect, Gordon Matta-Clark, 1975. © The Estate of Gordon Matta-Clark / Artists Rights Society (ARS), New York Courtesy The Estate of Gordon Matta-Clark and David Zwirner

Jannie Rosenberg Bendsen

Redaktør

Ph.d., cand.mag.

Gordon Matta-Clark blev uddannet arkitekt fra Cornell University i 1968, men kom aldrig til at arbejde som arkitekt. Allerede i sin studietid var han optaget af kunstneriske processer, og året efter sin afgang flyttede han til New York, hvor han i de næste ti år arbejdede som kunstner, indtil han døde i 1978 – 35 år gammel. Han vendte dog ikke ryggen til arkitekturen, men i stedet for at tegne nye huse kastede han sit blik på efterladte og saneringsmodne bygninger, og gennem sin kunstneriske praksis gav han et anderledes blik på byen og dens bygninger.

Udstillingen fylder en stor del af udstillingsrummene på KØS, og i de fleste rum vises både fotografier og film. Filmene, der oprindeligt var enten optaget på 8 eller 16 mm, er overført til HD-video, men har bevaret deres grynede 70er-udtryk – og de længste kræver en vis koncentration fra den besøgendes side. Derudover vises en blanding af forskelligartede dokumenter, f.eks. matrikelkort, ansøgningsskemaer til myndighederne og Matta-Clarks egne noter, sidstnævnte i form af de såkaldte indekskort. Titlen på udstillingen er netop hentet fra et af disse indekskort fra midten af 1970erne, og kortene fungerede for Matta-Clark som en slags huskesedler og fortløbende arkiv over nye ideer. Det udvalgte kort, hvor teksten lyder: “We will have to work together to unravel the unfound”, som lægger navn til udstillingen, peger tydeligt på Matta-Clarks egen praksis: Det handler om at arbejde sammen, for kun derved kan man række ud efter det nye og uopdagede. Kunst er en social praksis. Variationen i de udstillede genstande giver et godt billede af hans eksperimenterende arbejde, og hvordan det meget bogstaveligt rækker ind i hverdagen.

I udstillingen vises et bredt udvalg af Matta-Clarks værker, eller det vil måske være mere præcist at sige, at på udstillingen vises dokumentationen af Matta-Clarks værker. Allerede i det første udstillingsrum på første etage mødes man som besøgende af en grumset sort/hvid film, Fire Child (1971), hvor man ser en gammel mand i færd med at tænde et bål, mens en lettere usoigneret dreng løber omkring. I en senere scene er manden i færd med at klaske cement på en mur med hånden. Det er tydeligt, at vi befinder os i en storby, og et par scener længere inde i filmen, med et glimt af Empire State Building, bliver det klart, at der er tale om New York – omend et 1970er-New York, der bærer præg af slum og forfald. Filmen er en dokumentation af Matta-Clarks genopførelse af værket Garbage Wall, et værk han udførte for første gang i St. Marks Church, New York, året før. Garbage Wall er en arkitektonisk prototype, en mur opført af skraldematerialer, og den er i princippet frit tilgængelig og kan bygges af alle. Alt affald kan bruges, og presset sammen med cement og gips får det et nyt liv. Et budskab, der fremstår aktuelt og peger på vores egen tid, hvor der er et stort fokus på bæredygtighed, genbrug og ikke mindst genanvendelse af byggematerialer fra nedrevne bygninger. Værket var oprindeligt en del af The Brooklyn Bridge Event i 1971, der blev arrangeret af Alanna Heiss, som inviterede Matta-Clark til at deltage. Eventet var en stedsspecifik udstilling, og han lavede indtil flere værker, som alle var undersøgelser af, hvordan affald kan få en ny funktion, i dette tilfælde, hvordan det kan forvandles til arkitektur. På samme tid var han optaget af det sociale aspekt, altså hvordan kunsten kan skabe sociale rum i byen, og hermed også, hvordan byens beboere kan indtage deres by og dens rum på en ny måde.    

Jannie Rosenberg Bendsen

Redaktør

Ph.d., cand.mag.

Gordon Matta-Clark: Unravel the Unfound

KØS – museum for kunst i det offentlige rum
Nørregade 29, 4600 Køge
Tilrettelagt i samarbejde med: The Estate of Gordon Matta-Clark og David Zwirner Gallery
Kuratorer: Jessamyn Fiore og Antonio Sergio Bessa
Støttet af: Det Obelske Familiefond støtter KØS’ kuratoriske strategi 2019-21
Udstillingsperiode: 20. marts – 20. september 2020

Udgivelse

Anmeldelsen blev udgivet i Arkitekten 06/2020.

ANNONCE

Fra udstillingen. Foto: Anders Sune Berg

De fleste sætter nok Matta-Clarks navn i forbindelse med de efterhånden vidt berømte interventioner i faldefærdige og forladte bygninger, hvor han skar store og små huller i enten mure, vægge eller gulve. Hermed afslørede han bygningernes materialer og konstruktioner, men endnu vigtigere åbnede han også bygningerne op med nye rum, nye lysindfald og satte spørgsmålstegn ved arkitekturen. Flere af de udstillede ‘værker’ handler om disse såkaldte interventioner, der fandt sted for efterhånden mange år siden i byer og bygninger, der for længst har ændret sig. Det interessante i denne forbindelse er, at flere af dokumentationerne, især de fotografiske serier, får karakter af værker i sig selv. 

Af de udstillede værker er Bronx Floors (1972-73), Walls, Wallspaper (1972) og ikke mindst Day’s End (1975), også kendt som Day’s Passing, blandt de mest interessante. Sidstnævnte er et af de mere monumentale projekter og vel nok også et af de mest berømte. I sommeren 1975 indtog Matta-Clark et forladt 1800-tals pakhus opført i stål på New Yorks Pier 52. Året før var en motorvejsbro ud til Hudson River styrtet sammen, og området var derfor delvist utilgængeligt. Da Matta-Clark rykkede ind i pakhuset, udskiftede han alle låsene, så han kunne arbejde uden forstyrrelser. Han fjernede et stort felt i gulvet ved hjælp af blæselamper, rundsave og hammer, og blottede dermed den underliggende flod. Men han stoppede ikke der og skar efterfølgende et stor sejlformet hul i vestgavlen – og skabte dermed endnu et kig mod floden. Visionen var: “at forvandle pakhuset til en indendørs park, et tempel for sol og vand”, som det beskrives i den lille medfølgende folder til udstillingen. Den arkitektoniske intervention dokumenteres på udstillingen gennem film og fotos, hvoraf sidstnævnte har karakter af både dokumentation og fotografiske værker i sig selv.

Personligt fandt jeg værket Walls, Wallspaper fængslende. Værket består af en serie fotografier, der dokumenterer vægge i faldefærdige og til tider halvt nedrevne ejendomme. Umiddelbart ser de fleste mennesker ikke synderlig meget værdi i de forfaldne bygninger, men Matta-Clark satte fokus på sporene efter de mennesker, der havde levet i bygningerne; kaminer, træpaneler, stolper i skillevægge og ikke mindst tapetrester. Et udvalg af billederne blev offset-trykt på avispapir i forskellige farver, mens andre blev ophængt i lange baner på væggene i en bygning på 112 Greene Street, NY – en række bygninger overført til væggene i en anden bygning – og med visningen i udstillingen – igen overført til en anden bygning i en anden by i et andet land.      

Selvom Matta-Clark døde ung og kun virkede som kunstner i ti år, fik hans eksperimenterende tilgang til byen, dens bygninger og sociale rum alligevel en enorm indflydelse. Han udvidede grænserne og vores forståelse af arkitekturen, performance og social kunst, og efterfølgende generationer af kunstnere og arkitekter har fundet inspiration i hans tilgang til arkitekturen. I en dansk kontekst er det tydeligt, at arkitekten Mo Michelsen Stoch­holm Krag har mere end blot skævet til Matta-Clarks praksis med at skære i bygninger (se Arkitekten 07/2018). Udstillingen på KØS er oplysende, inspirerende og tankevækkende, og det kan helt klart anbefales at tage en tur til Køge.

Conical Intersect, Gordon Matta-Clark, 1975. © The Estate of Gordon Matta-Clark / Artists Rights Society (ARS), New York Courtesy The Estate of Gordon Matta-Clark and David Zwirner

Day’s End (Pier 52), Gordon Matta-Clark, 1975. © The Estate of Gordon Matta-Clark / Artists Rights Society (ARS), New York Courtesy The Estate of Gordon Matta-Clark and David Zwirner