ANNONCE

Hovedbygningen. Vist i Arkitekten nr. 11-12 1949.
Interview ved

Albert Algreen-Petersen

Redaktør på Arkitekten

Arkitekt MAA og ph.d.

Det Særlige Bygningssyn og Slots- og Kulturstyrelsen har indstillet Aarhus Universitet til fredning. Indstillingen omfatter to typer fredning, nemlig fredning af det landskabs­arkitektoniske værk, der omfatter Universitetsparken og Vennelystparken, og så bygningsfredninger af ni udvalgte bygningskomplekser. 

Hvad betyder fredning af et landskabsarkitektonisk værk egentlig, er det en ny fredningsform? 

MLM: Ja, den er meget ny og kom ind i bygningsfredningsloven i 2010. Vi har kun en håndfuld af den slags. Fredningsformen betyder, at man beskytter det landskabsarkitektoniske værk i det omfang, det er nødvendigt, for at det står som et klart værk. Hvis vi tager det konkrete eksempel med Aarhus Universitet, så er det et fuldstændig sammenhængende værk, hvor landskab og bygninger er flettet ind i hinanden. Parken er en grøn græsflade med nogle egetræer i. I den er der omhyggeligt placeret nogle huse i gule sten med gule tage på. Det er hovedgrebet. Der er fra starten af ingen store synlige elementer som store tagrender eller tagvinduer og ingen ventilationshætter eller andre standardelementer. Der er en meget ensartet materialeholdning og formgivning, som gør, at bygningerne står som monolitter, selvom de består af flere sammenbyggede længer. Og den fører ind i ideen bag universitetet, nemlig at lave en campus, hvor undervisere og studerende og alle andre, der hørte til i den her universitetsverden, er sammen på samme niveau. Det er faktisk et meget demokratisk universitet. Man byggede boliger derinde, de kom tidligt, til både studerende og professorerne, dem har vi også fredet nogle af, man havde auditorier, undervisningslokaler, museum, bibliotek og kontorer. Og hver bygning placeres, så den bidrager til landskabet, og landskabet bearbejdes kun ganske lidt, så det understreger bygningernes monolitform. Derfor vil ændringer i facadernes hovedtræk, taghøjder, tagmateriale, huller i tagene osv. alt sammen være noget, vi skal tage stilling til for at sikre, at den virkning, det store landskabsarkitektoniske værk skal have, ikke forstyrres.

De første bygninger på Aarhus Universitet er opført i 1933, og så er de nyeste bygninger, der er indstillet til fredning, opført i midten af 1960erne, men der er opført bygninger på campus meget længere op i tiden. Det er et stort historisk spænd, der vidner om, at det ikke har været et fastfrosset sted, hvilket vel også er en væsentlig del af historien? Det skaber et interessant paradoks, når man ønsker at frede. Hvad er det, der er fredet, og hvor er det, man kan arbejde videre? Forestiller man sig hos Slots- og Kulturstyrelsen (SLKS), at der kan bygges nye huse i området efter fredningen?

MLM: Det er noget af det, vi gerne vil have afdækket, og vi har sat et samarbejde med en tegnestue i gang for at få analyseret udviklingsmulighederne. For der ligger faktisk i den nuværende plan for Aarhus Universitet nogle byggefelter. Der er gennem tiden opført mange huse i Aarhus Universitetspark. Men der er faktisk også steder, hvor der er udsigt til Aarhus by og en helt anden bygningsmasse. Vil det være en fordel at bygge der, kan man spørge? Faren er, at hver gang du har bygget noget, og der er gået lidt tid, så tænker du jo ikke over, at der før var mere plads i parken. Det vil sige, at du hele tiden kigger på det, der er tilbage, og tænker, “hvis vi kun putter en bygning hen i det hjørne, så går det nok”. Og det vil vi gerne have kigget på, så vi kan hjælpe universitetet med rammer for, hvad de kan regne med fremover. Hvis der skal kunne bygges videre, er det afgørende, hvor og hvordan man gør det. Den oprindelige plan fra 30erne er stadig stærk og vil formodentlig kunne vise vej.

Første skridt er at indstille til fredning, og næste skridt er så at se på, hvordan det ser ud med udviklingsmulighederne inden for de rammer?

MLM: Ja, og sådan gør vi tit. Det gjorde vi også med den store fredning på Nyholm (København, red.). Vi kan kun frede, hvis Det Særlige Bygningssyn indstiller til fredning, og vi sætter ikke så store undersøgelser i gang, hvis sagen ikke går gennem bygningssynet. 

Interview ved

Albert Algreen-Petersen

Redaktør på Arkitekten

Arkitekt MAA og ph.d.

Fakta

Bygninger på Aarhus Universitets campus, Universitetsparken samt Vennelystparken
Nordre Ringgade 1 m.fl., 8000 Aarhus C
Arkitekter: C.F. Møller, Kay Fisker, Povl Stegmann
Landskabsarkitekt: C.Th. Sørensen
Ingeniør: Nieport & Wied
Bygherre: Universitets-samvirket
Opført: Fra 1933

Udvidet fakta

Arkitekterne Kay Fisker, C.F. Møller og Povl Stegmann vandt i 1931 en konkurrence om et universitetsbyggeri på et grønt og bakket område i byens nordlige udkant. I de følgende år blev kollegiebebyggelse (1935-37), professorboliger (1934), Biokemisk- Fysiologisk Institut (1937) og Naturhistorisk Museum (1941) opført. Herefter Kunne C.Th. Sørensens vision for parken begynde at tage form. I parken blev foretaget terrænbearbejdning for at fremhæve landskabets bløde linjer.

I 1946 blev Hovedbygningen på områdets nordlige bakketop indviet, og i løbet af 40erne og 50erne blev særligt de medicinske institutter vest for morænekløften og de samfundsfaglige institutter mod øst stærkt udbygget. Fra 1960 til 1967 blev parkområdet udvidet og en række undervisningsinstitutioner med relation til universitetet opført i Vennelystparken. Fra slutningen af 1960erne blev universitetet udvidet mod vest, først Institut for Kemi og siden den store samlede bebyggelse for primært naturvidenskabelige fag, Fysik, Matematik og Biologi. En ligeledes høj udvidelse af universitetet blev gennemført i begyndelsen af 1970erne, hvor en omlægning af Nordre Ringgade og Nørrebrogade gjorde, at Hovedbygningen kunne forlænges mod øst og syd med en række forskudte fløje langs gaderne.

Udgivelse

Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 09/2022.

ANNONCE

Auditorium, Hovedbygningen. Vist i Arkitekten nr. 11-12 1949.

Snit, Hovedbygningen. Vist i Arkitekten nr. 11-12 1949.

Ud over det landskabsarkitektoniske værk er ni bygningsværker indstillet til fredning. Hvilke værdikriterier ligger bag udpegningerne, som tæller bl.a. den første bygning i Universitetsparken, ikoniske huse som Bogtårnet og Hovedbygningen med solgården, men også det, man kunne kalde mere generelle bygninger som kollegier og institutbygninger? Hvorfor er det lige den ene kollegiebygning og ikke den anden, I har udpeget?

MLM: Vi har prøvet at lave et billede af kulturhistorien. Den arkitektoniske værdi ligger implicit i hele hovedplanen, og i forhold til bygningerne har vi udpeget, så fredningen rummer fortællingen om, hvad Aarhus Universitet er. Formålsparagraffen i bygningsfredningsloven siger, at vi skal værne om bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk og miljømæssig værdi, som viser træk af samfundets udvikling, herunder produktionsforhold, arbejdsforhold og boligforhold, så det er de kriterier, der ligger til grund for udpegningen. Det er en fysisk manifestation af, hvordan vores samfund udvikler sig. Hvis vi tager Aarhus Universitet, siger vi, hvad har været vigtigt her? Man ville lave en campus, hvad skulle det omfatte? Det skulle omfatte, at lærerne og elever skulle kunne bo der, man skulle kunne administrere, man har haft et museum, man har haft nogle forskellige måder at undervises på… Og derfor har vi taget matematisk fakultet, som har nogle store rum, fordi på det tidspunkt havde man en meget fremsynet professor, der sagde, at “vi skal kunne sidde ned i grupper og snakke sammen, så vi skal have store rum”, og så har vi nogle almindelige auditorier, så har vi taget tandlægeklinikken, som er kæmpehøje, store rum, fordi det var vigtigt, at man kunne få enormt meget lys dybt ind i bunden af lokalet. Og grunden til, at vi har taget præcis de kollegier og ikke andre, er, at nogle af de andre kollegier er ombygget til uigenkendelighed.

Hvorfor er der ikke fredet endnu flere bygninger? Når man på den ene side siger, at man har det landskabsarkitektoniske værk, som handler om helheden af det totale landskab med den totale bebyggelse – og så på den anden side siger, men det er kun de her ni bygninger, vi ønsker fredet?

MLI: Det er ikke ni enkelte bygninger, det er ni bygningskomplekser. Stakladekomplekset udgøres f.eks. af fire bygninger. Og det er en kæmpe fredning, hvis vi ser på antal og på kvadratmeter. Vi skal kun frede det, der er absolut nødvendigt, fordi vi skal kunne fastholde det ind i fremtiden. Ingen har glæde af at frede noget, vi ikke kan opretholde værdierne af. Mange bygninger er ens indeni, og dem skal universitetet kunne råde frit over, hvilket de også gennem tiden har været dygtige til. Vi mener, at ved at have beskyttet hovedtrækkene så har vi fortalt historien. Og det, der er så fantastisk ved Aarhus Universitet, set med arkitekters øjne, det er jo, at nogle arkitekter har sat sig ned og tænkt og tegnet et koncept – der skete naturligvis ændringer undervejs af såvel sammensætningen af arkitekter og selve projektet, men den stærke bærende idé har holdt. Vi har aldrig set det før, vi kommer aldrig til at se det igen i danmarkshistorien, tror jeg, at én tegnestue bygger i 75 år og holder fast i det samme koncept og respekterer den oprindelige idé, der blev sat i værk.

Hvordan har processen frem til fredningsindstillingen set ud?

MLM: Det har været en lang og kompleks proces. Vi fik indstillingen fra Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur (By & Land) i 2019 efter forudgående dialog. By & Land indstillede ikke en landskabsarkitektonisk fredning, men en bygningsfredning med omgivelsesfredning, og det mener vi ikke er den korrekte måde, og Det Særlige Bygningssyn har understøttet, at det skal være en landskabsarkitektonisk fredning. Så har vi har været igennem samtlige bygninger og fotoregistreret alt, og det samme med parken. Og så har vi lavet et kæmpe kort, hvor vi gav bygningerne tre forskellige farver: rigtig vigtig, vigtig og mindre vigtig, og så er vi nået frem til de ni indstillede bygninger. Så har vi haft møder på direktionsniveau med Aarhus Universitet og vores direktør ad flere omgange, og vi har haft møder med de andre ejere, herunder Det Kongelige Bibliotek, for at snakke om fredningsindstillingen. Det er klart, at universitetet skal betrygges i, at de kan fortsætte deres gode drift selv efter en fredning. Vi har snakket om, hvorvidt man kan udvikle nogle manualer. Hvad er udviklingsrummet? Nu er forløbet videre sådan, at vi har en høringsproces med udløb 12. december 2022, og vi håber, at folk vil sætte sig ned og skrive et høringssvar – ligegyldigt, hvad man måtte mene. Det kan man gøre på vores hjemmeside.

Der er sikkert alle mulige grunde til det, men hvorfor er det her ikke indstillet til fredning for 20 år siden?

MLM: Som jeg er bekendt med det, så har der været dialog med universitetet i mange år. Og så er det altså som sagt en stor sag, og den er svær at gribe om. Med fredningen af Aarhus Universitet tager man fat på, hvordan vi kan frede de her store strukturer på en måde, der holder ind i fremtiden. Den nød mener vi hos SLKS, at vi har knækket nu.

Plan, Hovedbygningen. Vist i Arkitekten nr. 11-12 1949.
Kort over Aarhus Universitetspark og Vennelystparken. Stiplingen viser området, der er indstillet til fredning som landskabsarkitektonisk værk. De sorte markeringer viser de ni bygninger/bygningskomplekser, der er indstillet til bygningsfredning: 1 Institut for Kemi, Fysik, Anatomi og Humaniora (1933); 2 Kollegium VII med eforboligen (1950); 3 Tandlægeskolen (1961); 4 Naturhistorisk Museum (1941); 5 Institut for Matematik (1954); 6 Kollegium IV (1930erne), 7 Bogtårnet (1963), 8 Hovedbygningen (1946); 9 Administrationsbygningen/Stakladekomplekset (1964).
Korttegning: Aarhus Universitet