ANNONCE
Interview med ETN: Fletværk
Områdefornyelse på Lolland handler ikke om at tiltrække tilfældige turister. Det gælder om at gøre noget godt for de lokale borgere og for hverdagslivet. I et udpræget landbrugslandskab bliver evnen til at flette by og land sammen gennem små greb på tværs af skel essentiel.
RCL At bo der, hvor vi bor, er jo ikke meget anderledes end at bo alle mulige andre steder. Vi har de samme vilkår på de samme tidspunkter i vores liv som dem, der bor i byen. Men når man bor her, så må man arbejde for at lave fællesskaber på en anden måde end i byen. Du møder ikke dig selv i en kopi. Når vi går ud ad døren, så er det et meget varieret billede af mennesker, vi ser. Og så arbejder vi med omvendt fortegn. Vi prøver at skabe trængsel. I storbyen prøver man at lave plads nok til, at alle kan være der. I vores projekter prøver vi at få folk til at krydse de samme spor, så man kan opdage, at der er andre. Vi kan jo godt lide trafikpropper her, for så mødes man. Når broen er oppe, så tænker man ‘hvor er det fedt, det er jo myldretid!’
SHWC Vi er sådan set ikke specielt optaget af udkanter. Vi er optaget af de præmisser, vi har for at arbejde – altså stedet og de mennesker, som bebor det. Præmissen på Lolland kan nogle gange kan være anderledes, end hvis man arbejder på f.eks Frederiksberg, hvor vi også har nogle projekter. Men vores tilgang til arbejdet er ens, uanset hvor vi er.
Det, vi synes er allersjovest, når vi skal i gang med en ny opgave, det er at tage ud og se, hvad det er for nogle fællesskaber, der findes i lokalområdet, hvad deres ærinde er, og hvilke potentialer de står med. Tit har de lokale slet ikke opdaget, hvor stor en rigdom de har – menneskeligt og landskabeligt. Som regel er en af vores første opgaver at rose stedet, og sige ‘prøv lige at se, hvad I har her. Det er jo en kæmpe gave, som man kan bygge videre på.’
Er det, fordi man fokuserer for meget på, hvad der mangler?
SHWC Ja. Guldborg er et godt eksempel. Den ligger både på Lolland og Falster med en smuk bro hen over sundet. Engang løb den store hovedvej her, men så kom Guldborgsund-tunnelen, og så holdt trafikken op med at passere, og siden er byen stagneret. Nu er der nogle gode kræfter, ildsjæle, der tager byen på sig igen. Da vi startede med at komme der, havde borgerne mest fokus på, at de skulle lave noget for nogen andre. Det var nogen udefra, der skulle komme og se, at der var dejligt. Men ved at vende blikket og spørge borgerne om, hvordan de egentlig selv vil bruge alle de her fine badefaciliteter og forbindelser til havnen, som de ønsker sig, får projektet helt naturligt en større forankring og værdi. Ikke blot lokalt. For det er jo ejerskabet og kærligheden til stedet, og hinanden, der kan gøre steder til opholdssteder, steder man gerne vil være, hvad enten man er borger eller forbipasserende turist.
RCL Det er i virkeligheden vores grundlæggende ståsted og holdning. Vi vil gerne gøre noget, der giver mening for hverdagsbrugerne lokalt, uanset hvor det er. F.eks. ved at lave stærkere forbindelser til naturen. Vi ser i andre dele af landet en udvikling i destinationsarkitekturen, som på rigtig mange måder giver god mening, men det, vi laver, skal også virke i november og i februar, uden for sæsonen.
Rikke Cora Larsen er landskabsarkitekt MAA MDL og partner i ETN.
Sille Hedvig Wilhelm Clausen er kulturgeograf, cand.scient.soc. og partner i ETN.
Interviewet udkommer i Arkitekten 08/19.
ANNONCE
Hvad er jeres tilgang til by- og områdefornyelse på Lolland?
RCL Når vi er med i sådan nogle projekter, så taler vi tit om den italienske ringmur-model som forbillede. Altså, vi arbejder med fortætning inden for et lille område. Så kan der komme opgangstider og nedgangstider, hvor byen skrumper eller vokser. Men kernen er stabil. Det betyder, at når man ankommer til Maribo, så er der ingen tvivl om, at man er der. Og dem, der bor der, kan være stolte af deres bycentrum. Det handler om at lave et let begribeligt billede, som kommunen kan planlægge og forstå sine byer ud fra. Et nyt kulturhus eller supermarked eksempelvis, mener vi skal være inden for muren. Selvom en by ændrer status og identitet, betyder det jo ikke, at byen lukker ned. Det betyder, at vi skal skærpe fokus på de kvaliteter, der er, og arbejde med, hvordan vi styrker dem.
SHWC Hvis man har så relativt få penge til sit projekt, og sådan er vilkårene ofte på Lolland, så skal man lave noget til dem, der bor der. Og så skal vi holde op med at konkurrere på de samme parametre. Alle byer skal ikke have en skaterbane eller et kulturhus. Vi vil ikke skabe konkurrence. Vi vil hellere skabe synergi og fletværk mellem landskaberne og byerne.
I samler og forbinder det, som findes. Er der brug for nyt byggeri på Lolland?
RCL Der findes jo ikke et entydigt svar. Men her på Lolland er der et stort overskud af bygninger, og derfor siger vi ofte til en bygherre, der gerne vil bygge nyt eller mere, at vi kunne begynde med at kigge på, hvordan I organiserer jer inden for de rammer, I allerede har. Det er jo også et bæredygtighedsprincip. Det er virkelig tosset at begynde at bygge alt for meget til, når vi har sådan et stort bygningsvolumen stort set alle steder. Der er jo oceaner af plads. På den måde sælger vi ikke så mange nye bygningsprojekter. Vi kigger på de ressourcer, vi har. Selvfølgelig er der også et økonomiske aspekt i at transformere gamle bygninger, som er aktuelt, og som har stor betydning – men vi oplever en mere nuanceret tilgang til projektet, når vi får sat en dagsorden, der ikke kun fokuserer på at bygge til eller bygge nyt.
SHWC Det samme gør sig gældende, når hr. og fru Jensen ringer og siger, at de gerne vil have bygget 50 kvm til villaen. Og det skal de jo tit overhovedet ikke, fordi de i forvejen har 220 kvm. Så det er et spørgsmål om fordeling og måske vende noget rundt. Vi får dem til at tale om, hvordan de lever sammen. Hvad er det så, der skal til? Tit er det meget små greb.
Gælder det samme for jeres landskabsprojekter?
SHWC Det, der også er med landbrugsarealer, er, at de jo tit lukker sig om sig selv og er meget dårligt forbundet. Dvs. at hvis du og jeg flytter ud og bor i en lille landsby, så kan man gå frem og tilbage på hovedgaden, men der er ikke på den måde ruter ud i landskabet.
RCL Det er mikroændringer, der gør en kæmpe forskel! En landmand kan gøre en stor forskel ved at tillade en trampesti i skellet langs sine marker. Både små og store byer på Lolland fletter enormt dårligt sammen med landskaberne omkring dem. Så lige nu er vi meget optagede af at se på grænselandet mellem by og land. Det giver god mening, når de små byer bliver hullede af kondemnerede huse, eller industrigrunde forlades.
Så små greb er løsningen hele vejen rundt?
RCL For det sted, vi bor, kunne det være rigtig fedt, hvis det ikke bare var vækst, der var succesparametret. Eller at man definerede vækst på en anden måde. Hvad er vækst her? For selvfølgelig skal vi ikke afvikle alting. Det er ikke vores ærinde, at der ikke kommer til at bo flere her og lave et ordentligt skattegrundlag. Det vil man jo rigtig gerne, men jeg tror bare, at vi bliver nødt til at se på det på en anden måde. Jeg tror ikke, at vi får en bedre by af at bygge flere parcelhusområder i periferien. Vi får en bedre by af, at man kan mærke, at man lever i en by, når man gør det. Og at man kan mærke, at man er på landet, når man er det.