ANNONCE
Irregulært træ
Nye produktionsgange for kurvet træ og mindre forarbejdning af naturlige stammer.
Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
Kun en begrænset andel af den mængde træ, der fældes i danske skove, anvendes i byggeriet, resten bliver til flis og brændt, kan man bl.a. læse i Lucas Wassbergs studenterklumme i Arkitekten 08/2022. Ifølge et fremsynsnotat (1) forventes efterspørgslen på træ i byggeriet kun at stige, og for at imødekomme denne er der en generelt stigende interesse for anvendelse af flere forskellige træarter. Der er behov for mere genbrug samt en forbedret udnyttelse af det fældede træ, så en større andel kan bruges til byggematerialer fremfor at blive brændt.
Flere arkitekter beskæftiger sig med, hvordan man kan opnå en højere udnyttelsesgrad af træ til byggeriet med udgangspunkt i materialets egen logik. Dette sker bl.a. ved at undersøge træets naturlige form og egenskaber som et alternativ til den gængse produktionsform, hvor regulært tømmer skæres op til ensartede søjler, bjælker og planker, med store mængder spild til følge. Det fælles interesseområde bliver behandlet i to forskellige forskningsprojekter i henholdsvis Aarhus og Helsinki. Det ene (2) kredser om digitale metoder for fabrikation af kurvede trækomponenter, mens det andet (3) undersøger, hvordan hele stammer i deres naturlige form kan indgå i industrialiseret byggeri. Begge projekter blev præsenteret i juli på konferencen ICSA 2022 Structures and Architecture i Aalborg, hvor redaktionen deltog.
På Arkitektskolen Aarhus har forskningsprojektet Material Imagination dannet ramme om en række teoretiske og praktiske studier i materialeforståelsen af bl.a. træ, og flere forskellige koncepter for digital fabrikation er blevet afprøvet i mindre prototyper. Forskningsarbejdet har bl.a. til formål at udfordre den lineære proces, som traditionelt er forbundet med træindustrien, og undersøger i stedet eksempler på alternative arbejdsgange, der tager udgangspunkt i det irregulære træ, som almindeligvis ikke ville finde vej til byggeriet. I forlængelse af dette arbejde har arkitekterne Anders Kruse Aagaard og Niels Martin Larsen videreudviklet en ny prototype på en konstruktion af kurvede egetræskomponenter med træsamlinger, som blev udstillet i forbindelse med ICSA-konferencens nye forskningsformat Critical Practices (se Arkitekten 07/2022).
Prototypen er et udsnit af en krum tagkonstruktion og består af kasseret egetræ, som ellers ville være blevet efterladt i skoven og senere brændt. (Læs i øvrigt om vikingernes ressourcebevidste tilgang til træ i forbindelse med den genskabte Kongehal i Lejre i Arkitekten 04/2019). Ifølge forskerne mimer arbejdet med prototypen nogle processer, som allerede finder sted på savværker i dag, hvor træ bliver scannet ved hjælp af digital teknologi. Blot er der her tale om irregulært træ. I forskningsprojektet er stammerne således skåret op i mindre komponenter og scannet i hånden på laboratoriet. Data fra scanningerne er samlet i et digitalt bibliotek, hvortil der er koblet en robot, som målrettet tilskærer de kurvede komponenter. Teknologien er desuden i stand til at udvælge komponenter til specifikke placeringer i en konstruktion ud fra parametre i databasen. Komponenternes størrelse, og dermed også prototypens udformning, er i dette tilfælde underlagt det benspænd, som robottens rækkevidde udgør. Projektet er dermed fremfor alt et eksempel på en metode baseret på, hvad der var muligt med det udstyr, der var til rådighed. Den seneste udvikling inden for forskernes arbejde omfatter også andre projekter, som alle beskæftiger sig med en højere udnyttelsesgrad af træ, bl.a. udviklingen af et beslag i bøgetræ. Denne træsort udmærker sig ved sin høje styrke, men bør kun anvendes indendørs. Derudover undersøger forskerne, hvordan spildmateriale i forbindelse med limtræsproduktion kan finde plads i byggeriet, efter planen i form af udviklingen af en konstruktionsbjælke.
(Teksten fortsætter)
Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
Kilder
1) Fremsynsnotatet ‘Anvendelse af træ i byggeriet’ af Concito og Rådet for Grøn Omstilling.
2) N.M. Larsen, A.K. Aagaard, M. Hudert og L.W. Rahbek: Timber structures made of naturally curved oak wood: prototypes and processes, ICSA 2022 Special Journal issue of Architecture, Structures and Construction, 2022.
3) P. Tidwell, P. Heikkinen og J. Torvinen: Natural form and industrial building: Two case studies, Structures and Architecture (ICSA 2022), 2022.
Fakta
Pikku Finlandia
Helsinki, Finland
Projektet er initieret af Aalto University, Helsinki by og Finlandiahuset. Det endelige forslag, som også er et afgangsprojekt, blev udvalgt blandt en række studieforslag.
Arkitekt: Jaakko Torvinen, Havu Järvelä, Elli Wendelin i samarbejde med Pekka Heikkinen og NRT Arkitekter
Opført: 2022
Udgivelse
Artiklen bringes første gang i Arkitekten 09/2022, der udkommer den 10. november
ANNONCE
Forskningsarbejdet på Arkitektskolen Aarhus kredser primært om eksempler på alternative arbejdsgange og metoder, der kan karakteriseres som eksperimenterende, mens eksemplet fra Finland tager udgangspunkt i erfaringer afprøvet i praksis. Med udstillingsbygningen Pikku Finlandia fra 2022 undersøger arkitekterne, hvordan træstammer i deres naturlige form kan indgå i industrialiseret byggeri. En del af den overordnede vision for projektet har været at undgå overflødig tilskæring af stammerne samt at præfabrikere så mange komponenter som muligt. Den 2700 kvm store bygning er opført på et punktfundament med præfabrikerede moduler i CLT. 95 afbarkede skovfyr-stammer udgør bygningens søjler (56 af dem er bærende), og langs sydfacaden danner søjlerækken en kolonnade. Stammerne er udvalgt i skoven af arkitekterne selv og efterfølgende afbarket med højtryksrenser på et savværk. Ifølge arkitekten skulle hver stamme oprindeligt 3D-scannes for at kunne planlægge komponenternes samlinger. Dette viste sig dog ikke at være nødvendigt, og planlægningen foregik i stedet i tæt dialog med ingeniøren på baggrund af arkitektens egne optegnelser af hver enkelt stamme. De konstruktive egenskaber blev afgjort ud fra en vurdering af stammernes diameter.
Bygningen tjener det midlertidige formål at rumme café og udstilling for besøgende, mens det nærliggende Finlandiahus fra 1971 af Alvar Aalto renoveres. Kravet om, at bygningen skal kunne nedtages og opføres igen et andet sted, har derfor haft betydning for design af komponenter og samlinger, som skulle være enkle og reversible. Efter planen skal bygningen genopføres som børnehave eller skole i 2025.
Begge forskningsbidrag kan siges at udfordre præmissen om, at byggematerialer, som ikke direkte passer ind i etablerede produktionsgange, automatisk kategoriseres som uegnede eller tillægges en ringere værdi. Alternative arbejdsgange, nøje planlægning og en udvidet materialeforståelse kan muligvis medvirke til en bedre udnyttelse af træ i byggeriet.
