Kalvebod Fælled Skole, Lundgaard & Tranberg Arkitekter, 2016-18. Situationsplan. Tegning: BOGL

Kalvebod Fælled er både i gang og på vej. Rækkehuse og boligblokke er ny-indflyttede, flere er under opførelse, og byggepladshegn og tung kørsel til pladserne supplerer de urtepotter og havestole, den nye bydels beboere har sat i kantzonerne som markører for deres ankomst.

Her ligger Kalvebod Fælled Skole, en ener i sine omgivelser, både i form og størrelse. Den danske vinter er bleg og lys midt på dagen, og Kalvebod Fælled Skole reflekterer og farver lyset i sin foldede aluminiumsfacade. Fra forpladsen nærmer man sig bygningen gennem et legende landskab med en lund af birketræer. De smalle sort-hvide stammer står tæt og supplerer facadens lodrette rytme – et greb, der nuancerer og animerer den samlede forms brede horisontale anslag. Klokken er 13.30, og børnene strømmer ud af bygningen via fire brede trapper fra første sal. Hovedindgangen i stueplan er rolig. Der er mange døre ind og ud af bygningen, den lukker sig ikke inde, hverken i disponeringen af adgang eller i sin landskabsbearbejdning – her er ingen hegn.

En ring og et rektangel

Bag ankomstslusen venter et varmt interiør med listebeklædning i fyr og et generøst kig fem etager op gennem et indre atrium. Allerede ved ankomst er husets disponering klart aflæselig: en ring af klasse- og faglokaler langs yderfacaden, et atrium med kig op, ned og ind, og i husets midte, løftet til førstesals niveau: idrætshallen. Idrætshallen er rektangulær, og en trappe ved hvert hjørne styrer bevægelsen op og ud i huset. Kalvebod Fælled Skole er en idræts- og bevægelsesskole, og skolens rumprogram indeholdt fra starten en idrætshal. Lundgaard & Tranberg Arkitekters placering af hallen inde i skolebygningen, i hjertet at skolelivet, er både strukturelt og stemningsmæssigt definerende for den færdige bygning.

Budget og byggeri

Skolen var budgetteret med en fritliggende hal. Den kompakte figur, med idrætshallen lagt inden i skolen, reducerede tag og facade med en tredjedel. Besparelsen har bidraget til at muliggøre et design, der møder brugere og gæster med generøsitet og rummelighed. Bygningens brutto-nettoforhold er stramt, men det er uens fordelt, og dermed er det lykkedes arkitektfirmaet at skabe store, åbne rumligheder i bygningen. Skolen har i Byggeri København haft en bygherre, der i afsættet samt i udviklingen af program sammen med arkitekterne har været ambitiøse på projektets vegne. Anlægssummen er 390 mio. kr., og for det har bygherre fået et bygningsanlæg på 11.560 kvm og en tagterrasse på 970 kvm. Grundens areal er på ca. 12.700 kvm.

Kalvebod Fælled Skole blev udbudt i interviewkonkurrence og vundet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter som en totalrådgiver­opgave i 2014, med samme gennemgående projektleder fra konkurrence til aflevering. Skolen stod færdig i 2018, hvor de første børn rykkede ind i maj. Projektet er gennemført i samarbejde med BOGL, Jørgen Nielsen Rådgivende Ingeniører, Dansk Energi Ma­nagement og Esbensen, Gade & Mortensen Akustik, COWI samt MT Højgaard. JJW Arkitekter har stået for inventar. Skolen er bygget til tre spor fra 0. til 9. klasse, Med personale og op til 28 børn i hver klasse kommer skolen dermed til at have op til 1000 daglige brugere. Endnu har skolen kun egne 0. til 4.-klasser, så det vil tage tid, før skolen til fulde fylder bygningen ud. I mellemtiden bruger lærere og elever fra Ørestad Skole dele af faciliteterne.

Natalie Mossin

Fakta

Kalvebod Fælled Skole

Else Alfelts Vej 2, 2300 København S

Arkitekt: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Sagsarkitekt: Malene Hjortsø Kyndesen

Projekteringsleder: Anita Lindholm Krak

Landskabsarkitekt: BOGL APS

Ingeniører: Jørgen Nielsen Rådg. Ingeniører (konstruktion) og Dansk Energi Management & Esbensen (teknik)

Bygherre: Københavns Kommune, Byggeri København

Bygherrerådgiver: COWI A/S

Hovedentreprenør: MT Højgaard A/S

Opført: 2016-18

Natalie Mossin er arkitekt MAA.

Anmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 02/19.

Klasselokale med udsigt over Fælleden. Foto: Anders Sune Berg
Plan mellemskoling. Tegning: Lundgaard & Tranberg Arkitekter

Det gode lydrum

Akustikken er afgørende for en god skole, og Kalvebod Fælled Skole bliver hjulpet af den runde geometri, der sikrer en trapezform på alle klasselokaler og øvrige rum i bygningens periferi. Men det rumlige greb med det gennemgående atrium og de lange fordelingsbalkoner, der giver kontakt mellem skoletrin og etager, udfordrer også akustikken. Derfor er der arbejdet systematisk med alle de overflader, der kompletterer den eksponerede, bærende beton og det slebne betongulv. Væggene er beklædt med akustikdug bag lister i fyr, lofterne er pudset med monopuds, og i atriet kan akustisk dæmpende gardiner trækkes helt eller delvist for idrætshallens glasvægge. På de enkelte etager og i klasselokalerne er der indarbejdet nicher og mellemrum, så børnene alene eller i små grupper kan trække sig lidt tilbage uden at miste kontakt med omgivelserne. De akustiske tiltag er tæt forbundet med projektets samlede materialeholdning og er med til at give bygningen varme og menneskelig skala.

Inklusion og fordybelse

Et moderne klasselokale er en intens størrelse med pres på både akustik og inklusion. På ca. 60 kvm pr. klasselokale skal 28 elever og deres lærere kunne rumme både fællesskabet og den enkelte og give plads til fordybelse. På Kalvebod Fælles Skole er klasserummene derfor suppleret af mellemrum placeret i en fast rytme mellem klasserne. Her er de nødvendige depoter og skabe indbygget, og her er der aflastning til gruppearbejde og enetid. Derudover er der arbejdet med differentieret loftshøjde og nicher i selve klasselokalet og med akustisk dæmpning på loft, ydervæg samt gennem den møbelvæg, der adskiller klassen fra fordelingsbalkonen. Selve klasserummet er en rumligt fast størrelse, fleksibiliteten ligger i nicherne, mellemrummet og muligheden for at ændre stemningen i rummet gennem brug af solafskærmningen, der, når den er trukket helt ned, dæmper dagslyset med 80%. Alle klasselokalerne har desuden en fransk altan, der kan lukke fælleden og byens stemning ind og give et pust udeluft.

Plan, idrætshal. Tegning: Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Idrætshallen. Foto: Anders Sune Berg

Enkelt og robust

Konstruktivt er Kalvebod Fælled Skole struktureret omkring et synligt råhus med indvendigt bærende vægge. De krumme ringbjælker er markante for den rumlige oplevelse, men er styret, så kun to radier er nødvendige. Betonen er en kombination af in-situ og elementer leveret af hele fire forskellige betonleverandører. En komplikation, der opstod pga. den travlhed, der har hersket i branchen, mens skolen er blevet opført. Den bagvedliggende kompleksitet aflæses ikke af resultatet, hvor betonen som gennemgående, bærende materiale skaber ro og aflæselighed. Det enkle og robuste materialevalg, beton, stål og glas, fyr i interiøret samt aluminium i eksteriøret, spiller smukt sammen med fælledens vinterlandskab, som om huset var skabt til netop denne sæson. Huset har endnu ikke stået færdigt et fuldt år, men der er en oplevelse af samhørighed med fælledens landskab, der forventeligt vil kunne opleves alle fire årstider, hvor hver årstids palette møder og supplerer fyr, beton og stål. Skolen er placeret direkte ud mod fælleden, hvor udearealerne møder det frie landskab uden barrierer. En placering på grunden, der dels øger oplevelsen af landskabet fra skolens klasselokaler og kantine, dels muliggør et byrum med boldbane mellem skolen og de nærmeste boligrækker. Boligbebyggelserne har med den nye nabo fået det offentlige mødested, der kan gøre de mange nye bygninger til en by.

Den gode skole

På Kalvebod Fælled er det igen lykkedes for Lundgaard & Tranberg Arkitekter at skabe og finde et sted. Og det er fristende at spørge, hvad det så er, der skaber den gode skole. Er det en offentlig bygherre med ambitioner om kvalitet og mod på totalrådgivning? Er det placeringen på første parket mod et smukt og vildt naturområde? Er det arkitekterne? Det team, de har sat? Dét at projektlederen har haft mulighed for at følge projektet fra start til slut? Valget af naturlige materialer? Den arkitektoniske generøsitet? Omsorgen for akustik og rumlige differentieringer i klasselokalet? Er det lærerne, eleverne, det at folkeskolen er for alle?

Spørgsmålet er komplekst, men svaret er simpelt: ja!