ANNONCE

I 1925 vandt Anton Rosen en konkurrence om en højbro i København fra Dybbølsgade over havnebassinet til Artellerivej på Amager. I lukket stand skulle der i midterfaget være en frihøjde på 21 meter og det betød langt tilløb, særlig fra Amagersiden, hvor Rosen bl.a foreslog et rampetårn, hvis indre kunne bruges til svømmehal. Projektet blev aldrig realiseret. Fra Samlingen af Arkitekturtegninger.
Leder af

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Hvis man kan have et designmuseum i Danmark, kan man også have et arkitekturmuseum. Men det har vi ikke.

Vi har DAC og Utzon Center og Louisiana, som afholder arrangementer og udstiller aktuelle arkitekturemner. Såvel udenlandske som danske. Tak for det! Vi har Danmarks Kunstbibliotek, under hvilket den fantastiske, enestående samling af arkitekturtegninger hører. Tak igen!

Men samlingen på omkring 300.000 tegninger er arkiveret i en industribygning i Søborg. Mange af tegningerne er digitaliseret, og arkitekturhistorikere med specifikke mål kan bestille tid og få fremlagt det ønskede materiale efter nærmere aftale. Det er i sig selv en fornøjelse – men tænk, hvis alt dette var en del af et arkitekturmuseum!

Men, nej – vi har ikke et offentligt tilgængeligt sted, hvor den danske arkitekturhistorie bliver foldet ud. Det er ellers en historie, der vil noget, inklusive bygningsintegreret design. Og, med al respekt for det øvrige design, også en beretning om byplanlægning og infrastruktur og landskabsarkitektur med en kolossal betydning for alle menneskers hverdag. Læg hertil modeller, en skat af arkitekturfotografier og bøger og tidsskrifter om arkitektur.

Det norske arkitekturmuseum, som hører under landets nationalmuseum, har både aktuelle udstillinger og adgangsmuligheder til omkring 300.000 tegninger. I Sverige findes ArkDes (som er både arkitektur og design), der udstiller både historisk (f.eks. Lewerentz) og nyt, senest om Tham & Videgård, men som tillige har en større samling af arkitekturtegninger og modeller, som, med et citat fra hjemmesiden, opretholdes, katalogiseres, konserveres og tilgængeliggøres. Finlands arkitekturmuseum flugter konceptuelt med det norske og svenske, men i Danmark er arkitekturhistorien svært tilgængelig og spredt for alle vinde. 

Efterlysningen er ikke ny. For omkring 20 år siden var der planer om et arkitekturinstitut i Danmark. Men det blev så desværre ikke til noget.

Men ideen var god, og behovet er kun blevet endnu større som følge af digitaliseringen, som øger tilgængelighed på skærme, men fysiske rammer og en udstillingsvirksomhed, der kunne matche designmuseet efterlyses hermed. Et tredimensionelt sted. Langsomt. Med dybde.

Vi vil se gamle tegninger, store modeller, integreret design og nutidig formidling af det historiske materiale. Vi vil have forskere til at dykke ned i alt dette stof på en mere organiseret måde, for hvad der kan lade sig gøre i vores gode nabolande, bør også kunne finde sted hos os, hvor alle er vilde med kulturarv.

Danmarks tidligere kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) barslede med en national arkitekturpolitik. Vores nuværende minister for området, Jakob Engel-Schmidt (M), agter forhåbentlig at føre planen ud i livet, og netop i den sammenhæng burde et fremtidigt arkitekturmuseum indgå. En statslig institution, som støttes af alle, som tager faget alvorligt.

Man skulle næsten tro, det var løgn, at der ikke findes et arkitekturmuseum i Danmark!

Leder af

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Fakta

Leder bliver første gang bragt i Arkitekten 01/2023, der udkommer den 9.februar.

ANNONCE