ANNONCE

Leder af/Editorial by

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Lederen findes på dansk længere nede.

Most architectural policies are, in fact, construction policies, as they primarily focus on measurable improvements to the framework conditions for building and civil engineering projects. And with good reason. Architecture itself is not an exact science; the only thing we know for certain is that the better the conditions for developing and realizing strong projects, the better the results will be.

In addition to a white paper, the expert group behind the national architecture policy has also published a catalog of recommendations, which highlights, among other things, the need to improve and make more flexible the framework for the public sector. This is something that deserves attention. Most recently, AKB Copenhagen announced that, under the current construction cost ceiling, it cannot complete its voluntarily initiated project, “Urbania,” which includes 88 small, public, sustainable homes (TV 2 Kosmopol).

More broadly, too few public housing units are being built, undermining the continuation and development of an important Danish architectural tradition—while housing prices, especially in the capital, are soaring across all categories. We have previously criticized the City of Copenhagen for not exploring the possibility of integrating as many as possible of the 40,000 planned new homes—including 10,000 public housing units—into existing buildings (Arkitekten 03/2024).

There may well be votes to gain by promising more parking spaces in Copenhagen, as mayoral candidate Pernille Rosenkrantz-Theil (S) has proposed. But for a Social Democrat heading into the municipal elections on November 18, the main priority should be to ensure the provision of more affordable housing. MK

Leder af/Editorial by

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Publication

The editorial is published in Arkitekten 05/2025, out June 13th.

ANNONCE

DK

 

De fleste arkitekturpolitikker er i realiteten byggepolitiske, fordi de primært handler om målbare forbedringer af rammevilkår for byggeri og anlægsarbejde. Af gode grunde. Arkitektur som sådan er jo ikke en eksakt videnskab; det eneste, man ved, er, at jo bedre betingelser for at udvikle og realisere gode projekter, jo bedre bliver resultatet.

Fra ekspertgruppen bag den nationale arkitekturpolitik foreligger ud over en hvidbog også et katalog med anbefalinger – hvori man bl.a. peger på, at rammerne for den almene sektor skal gøres bedre og mere fleksible.

Det bør man lytte til. Senest har AKB København meldt ud, at de ikke, med det nuværende anlægsloft, kan gennemføre opførelsen af et frivilligt initieret projekt, “Urbania”, med 88 mindre, almene, bæredygtige boliger (TV 2 Kosmopol).

Generelt set bygges der for få almene boliger, hvilket svækker fortsættelsen og udviklingen af en vigtig dansk byggetradition – og priserne, særligt i landets hovedstad, er for alle kategorier af boliger på himmelflugt. Vi har tidligere på dette sted kritiseret, at København i sit udspil om 40.000 nye boliger, herunder 10.000 almene, slet ikke reflekterer over muligheden for at indpasse så mange som muligt af disse i eksisterende bygninger (Arkitekten 03/2024).

Der skal nok være stemmer i at skaffe flere P-pladser i København, som overborgmesterkandidat Pernille Rosenkrantz-Theil (S)
har spillet ud med.

Men hovedemnet for en socialdemokrat op til kommunalvalget den 18. november bør da være at skaffe flere billige boliger.  MK

Udgivelse

Lederen er bragt i Arkitekten 05/2025, der udkom d. 13. juni.