Leder: Det begynder og slutter med en god bygherre

Skuespilhuset i København er resultat af en åben, anonym international arkitektkonkurrence. Programmet var på 40 A4-sider, og omfanget af det, som deltagerne skulle sende ind, var som følger: helhedsplan i 1:2000, situationsplan i 1:1000, bygningstegninger i 1:400, facadeudsnit i 1:100, perspektiver, diagram med flow og funktionsfordeling, en kortfattet tekstbeskrivelse og endelig en aftale om rådgivning. Ikke noget, der skræmte mange væk, for 289 ud af 333 indsendte forslag blev optaget til bedømmelse. 

Dommerkomiteen, og herefter alle andre, kunne se, at en placering for enden af Sankt Annæ Plads eller helt ude på Kvæsthusbroen ville lukke af for udblikket over havnerummet og for oplevelsen af den bagvedliggende bys konturer under en skrå vinkel, således f.eks. Marmor­kirken og Amalienborg.  

Det er det, man har konkurrencer til. Man kan hævde, at mange transaktionsomkostninger gik til spilde, men det var frivilligt at deltage, og i dag står vi med en faglig og folkelig succes på havnefronten, inklusive det, der i dag hedder Ofelia Plads, som også var en del af konkurrenceområdet. 

Det var en anden tid. I dag, 15 år senere, udskriver mange bygherrer prækvalkonkurrencer og digre programmer barderet med komplicerede juridiske krav. Respekterede arkitektfirmaer begynder at takke nej til vilkårene, nystartede tegnestuer ekskluderes, og alle taber.

“Man skal lade være med at tro og håbe på, at man kan spare sig igennem et byggeri, der er for ambitiøst fra begyndelsen”, udtalte bygherren, daværende chef for Det Kongelige Teater, Michael Christiansen, i et interview,* da Skuespilhuset, tegnet af Lundgaard & Tranberg, stod færdigt til tiden, og, ifølge statsrevisionen i 2008, uden budgetoverskridelser.

Det begynder og slutter med en god bygherre. 

*Arkitektur DK 3/2008.