Leder: Fred Aarhus Universitet!

Når man læser Bygningsstyrelsens klage over Slots- og Kulturstyrelsens fredning af Aarhus Universitet, er den første tanke, der melder sig: “Jamen, arbejder de to styrelser ikke sammen?!”

Næh, det gør de åbenbart ikke, og derfor skal vi nu opleve, at sidstnævnte styrelse på grund af førstnævnte styrelses klage, som anfægter juridiske forhold, fredningens udstrækning og arkitekturbegrebet helhed, har valgt at trække fredningen af Kay Fisker, C.F. Møller og C.Th. Sørensens mesterværk tilbage.

Hertil kommer, at enhedschef i Slots- og Kulturstyrelsen, arkitekt MAA Merete Lind Mikkelsen, der har stået i spidsen for fredningen (se Arkitekten 9/23), har valgt at opsige sin stilling som en direkte konsekvens af sagen. 

Samlet set er det noget af et slag for dansk arkitektur.

Af Bygningsstyrelsens klage* fremgår det bl.a., at arealfredningen omfatter et område svarende til en hel bydel, og at det er en kæmpebelastning for Aarhus Universitet at skulle ansøge Slots- og Kulturstyrelsen om tilladelse til ændringer, hver gang man vil ændre på noget. 

Det er til at forstå. Måske har man haft fredningen af Bispebjerg Hospital i tankerne. Men her har man dog indstillet sig på sagen og arbejder på at integrere nyt og gammelt. I øvrigt tilhører Aarhus Universitet hverken Bygningsstyrelsen eller universitetets ledelse. Bebyggelsen er en del af vores fælles kulturarv, og dem, der midlertidigt har fået stillet bygningskomplekset til rådighed, må finde sig i visse vanskeligheder, hvis man vil bygge om og udvide. 

Det er rigtigt, at universitetet indtil videre har klaret sig uden fredning, men hvad nu hvis man pludselig vil frasælge nogle arealer, eller at behovet for udvidelse bliver så stort, at en væsentlig forøgelse af bygningsmassen bliver nødvendig?

Som beskrevet i Arkitekten 03/23 indtager Aarhus BSS, der er en del af Aarhus Universitet, i de kommende år Kommunehospitalets arealer og bygninger, for øvrigt tegnet af C.F. Møller og Kay Fisker (tidligste del af Thomas Arboe).

Det eneste rigtige må være, at de to styrelser og deres ministerier finder sammen om en fælles plan, som både freder og udvikler området på samme tid.