ANNONCE
Leder: Lad tvivlen komme den anklagede til gode
Da Plejehjemmet Ringbo blev indviet i 1964, var man ikke i tvivl: "Det er stort i sin arkitektur, det er dybt gennemtænkt, og det er meget værdigt."


Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
De dårlige eksempler er der flest af. Det mærkelige er bare, at noget af ‘det dårlige’ en dag bliver godt. Sådan gik det med mange af C.F. Hansens og Arne Jacobsens arbejder. Generationer af arkitekter lagde sig imellem og skabte negative fortællinger om deres forgængeres arkitektur: 68-generationen om Arne. Nationalromantikerne om C.F. Hansen.
Hvad angår plejehjemmet Ringbo, var man ikke tvivl, da bebyggelsen blev indviet i 1964. I et læserbrev i Arkitekten 12/2016 (for næsten seks år siden (!)), citerede Grethe Pontoppidan et brev, som var sendt fra en magistratsborgmester i Københavns Kommune til Ringbos arkitekt, Hans Christian Hansen: “Her står … dette store bygningsværk for mig som noget meget enestående. Det er stort i sin arkitektur, det er dybt gennemtænkt, og det er meget værdigt. København må være stolt af dette værk.”
Pontoppidans debatindlæg gik på, at Kulturstyrelsen netop havde afvist at redde det allerede dengang nedrivningstruede Ringbo på en anmodning fra Det Særlige Bygningssyn.
“Fredningsafgørelsen illustrerer, hvor langt bagud Danmark er i forhold til at forstå potentialet i efterkrigstidens kulturarv”, fortsatte Pontoppidan. “Størstedelen af Danmarks bebyggelse er opført efter krigen, men kun ca. 5-8% af de fredede bygninger er opført efter 1940. Efterkrigstidens arkitektur eksperimenterede med nye materialer, produktionsmetoder, typologier og former. Den bygger på andre ideer end bedre byggeskik og klassicisme. Den skal ses i sammenhæng med byen, landskabet, velfærdssamfundet. Den var banebrydende, visionær og med en arkitektonisk bearbejdning, som vi slet ikke har råd til i dag.”
Den negative fortælling om sociale problemer har smittet af på Ringbo og på mange andre af periodens velfærdsbyggerier. Samtidig har den ærlige arkitektur med de kantede former været forbundet med det herrens ord brutalisme, som har spærret for indsigt, også blandt mange af de arkitekter, som begyndte at arbejde efter Hans Christian Hansen.
Vi har selv i dette tidsskrift defineret perioder med isme-begreber for at gøre det nemmere at arbejde med emnet. Men grundlæggende er det jo ikke til at holde ud! Der findes kun god og dårlig arkitektur.
Hvis der skulle sidde nogle beslutningstagere og være usikre på Ringbos kvaliteter: Lad tvivlen komme den anklagede til gode. Efterfølgende generationer vil takke jer!

Martin Keiding
Chefredaktør
Arkitekt MAA
Udgivelse
Lederen er første gang udgivet i Arkitekten 01/2022.
ANNONCE