Leder: Nye muligheder

Arkitekter er uddannet til at krølle skitser sammen (eller slette layout) – og begynde forfra. Det er det, der med et fint ord hedder en iterativ proces. Selvkritik er en anden måde at formulere det på. Sådan er det naturligvis også i praksis. Men så melder den hårde virkelighed sig, si’r man. Og så skal stumperne reddes.

Men vi går alle fra den kamp som tabere. I den forstand er arkitektur noget andet end kunst på væggen. Den er ansvarspådragende, den bliver stående, den skal bruges, den skal vedligeholdes. 

Med andre ord er det ikke kun i arkitektens interesse, at resultatet bliver godt. Det er det også for investorerne og for politikerne.  

En chance for alle parter har budt sig med forslaget om at bygge boliger og erhverv m.m. langs Rovsingsgade i det københavnske nordvestkvarter. Syd for findes det ‘udsatte’ boligområde Mjølnerparken, og både Socialdemokratiet og Enhedslisten har op til kommunalvalget foreslået byudvikling på trekantgrunden mellem Rovsingsgade og s-togslinjen – planer, som også tidligere har været fremsat.

Det er en god idé at udvikle her, hvor der i dag ligger et konglomerat af nyere og ældre erhvervsbygninger, herunder en del bilforhandlere. Men der står nu også nogle fine, stilfærdige boliger, sikkert fra midten af det 20. århundrede, oppe ved Tagensvej. Og et stykke nede ad Rovsingsgade byggede man i 2014 en moské.

Men det er en dårlig idé, hvis man kører den generiske byggemaskine, som vi kender fra så mange af 10ernes boligområder, ud over det hele. 

Lad os få en konkurrence her om, hvordan dele af de eksisterende bygninger kan integreres med nye boliger, og om hvordan der kan skabes flow på tværs af de tilstødende boligområder og bydele. Det er også et af de forhold, som forskere peger på er den rigtige vej, hvis alle de fine ord om blandede byer skal kunne omsættes til virkelighed.

Ikke flere betonelementklodser med murstenstapet, strittende altaner og sindssygt ejendomsmægler-opskruede kvadratmeterpriser. Lad os se flere byggekollektiver og ordentlig kvalitetsarkitektur til studerende, ældre osv. 

Hvis mere boligbyggeri i sig selv skulle give flere billige boliger, burde vi jo allerede have haft rigtig mange af slagsen i betragtning af det boligbyggeboom, som vi har gennemlevet i de fleste storbyer i de sidste 10 år. 

Så også på finansieringsfronten må der nytænkning til. Markedet segregerer byen. Men uanset hvad, så har arkitekterne ansvaret for den arkitektur, som bliver bygget.