Leder: Skal vi stoppe med at bygge nyt?

Bør vi af hensyn til miljøet ophøre med at bygge nye huse? Senest ved den netop afholdte Open Architecture Day 2022 på Arkitektskolen Aarhus blev dette spørgsmål betonet ved flere oplæg.  

I første omgang lyder det som en relevant tanke, hvis ‘vi’ forstås som den velstillede del af verden, herunder Danmark. Men hvad med den forhåbentlig snarlige genopbygning af smadrede byer og infrastruktur i Ukraine? I Pakistan er der millioner af hjemløse som følge af oversvømmelser. I ingen af de to lande giver det mening at tale om transformation og ombygning af eksisterende bygninger til nye formål. For disse bygninger findes ganske enkelt ikke længere – eller også ligger de i ruiner. 

Hvad angår byplanlægning og bygget arkitektur i Danmark, vil det efter undertegnedes mening være noget nær en katastrofe, hvis vi forlader nybyggerimaskinen. For hvis man tænker på boligbyggeriet, hvor arkitektfagligheden i forvejen er marginaliseret, vil der jo bare ske det, at investorer og entreprenører kører videre uden os.

På byplanfronten synes metieren også at være uhyre presset, når man studerer de senere års nye bydele som f.eks. Aarhus Ø eller Sydhavnen i København; er der en byplanlægger til stede!?

Med andre ord: Står vi af, ender vi i et hjørne med nogle små transformationsopgaver af nedslidte kontorhuse og som eksterne konsulenter vedrørende marehalm i nye kantzoner og megapotter på stribet asfalt i de gamle bydele. Og den ekspertise inden for bæredygtighed, som danske arkitekter kan levere i dag, vil forsvinde ud af nybyggeriet og planlægningen. 

Bliver vi på toget, bør vi til gengæld opruste vores faglighed og politiske position i byggesektoren markant, ikke kun på det tekniske område, men også når det drejer sig om formgivning af byer, gader og huse.