Leder: Sorte glasmarker breder sig

Det er en rigtig god idé at anvende en nedlagt flyvestation, som f.eks. Vandel ved Billund, til at anlægge en solcellepark. Man har vænnet sig til den flade asfalt i landskabet, og et ekstra lag gråsort ovenpå gør ikke den helt store forskel. Men det generelle billede er jo, at hvor der før var bølgende grønne enge og marker, skærer hårdt sort glas sig nu pludselig ind i landskabet i stort omfang. Region Sjælland står for mere end en tredjedel af de ansøgninger, som Energistyrelsen ser på. Det drejer sig om 38 kvadratkilometer lige nu ifølge TV2 Øst.

Men overalt breder de sorte paneler sig, fordi anlægsudgifterne er faldet markant. Det er jo i sig selv en god nyhed, at bæredygtighed betaler sig, men ligesom med vindmøller gælder det om at få taget en kvalificeret diskussion på landsplan om, hvor og hvordan disse anlæg kan indlejres (derangerede industrianlæg, gamle flyvepladser (som nævnt), ubrugte p-arealer etc.).

Vi må op i helikopteren og se på solcelleparkerne som et nationalt anliggende. Kunstige energiøer har tidligere være fremme i debatten – der skal i hvert fald tænkes stort og sammenhængende, hvis vi skal undgå, at Danmark bliver plastret endnu mere til med sorte solcelleparker ude i det åbne land.