ANNONCE
Lokale komponenter
Certificering er en god ting. Men den tager ikke stilling til, hvordan bygningernes delelementer er sat sammen. Interview med Anders Lendager ved Frans Drewniak.
Frans Drewniak
Arkitekt MAA og studielektor ved KADK.
Udskæring af hele murstykker til genanvendelse er en af de mange nye måder at arbejde på, som I er lykkedes med. Hvad har det krævet at komme dertil?
AL Hvis man zoomer lidt ud, så handler det her jo om, at vi har 30-50.000 tomme boliger i Danmark, fordi folk flytter fra land til by. Og det at se på de her bygninger som en urban ressource, det er et ekstremt vigtigt sted at starte. Det er så mange millioner tons materialer, som vi ellers skal høste som jomfruelige materialer for at bygge fremtidens by og bygninger.
Et af de mest interessante materialer er teglsten fra midt-60erne og frem til i dag. Kan man skære en bygning op og flytte den fra Næstved ud i Ørestaden og bygge med den? Det starter som en utroligt naiv idé, indtil man indser, at det kun tager 1 minut og 40 sekunder at skære et element ud af facaden, og så har man materialet på en palle. Man skal lede længe efter en murer, der kan gøre det samme. Det giver os et indblik i en ny forretningsmodel. Du transformerer noget, der ingen værdi har, til noget, som man synes har en æstetisk kvalitet, og som man kan arbejde med.
Vi troede jo først, at nedrivere var nøglen til at høste materialer. Men hvis man skal tage ting ned, der skal kunne bruges igen, så er det nogle andre værktøjer, der skal bruges.
Der var et håndværksmæssigt aspekt i det.
AL Præcis. Hele den her tankegang peger ind i en genfødsel af arkitekten som bygmester. Men på en ny måde. Vi har valgt at sige, at en væsentlig del af arbejdet er at lave materialerne selv. Dermed åbner vi for, at vi får lov til at designe meget mere, end vi plejer. Det er de færreste byggerier, jeg har lavet, hvor vi har fået lov til at definere alt omkring et element som i vores nye boligbyggeri Ressourcerækkerne. Hvordan det blev vendt og drejet og forskubbet, hvor store fugerne måtte være, tolerancer. Vi har designet alt. Normalt er det lidt mere en shopping-liste, man udpeger, som Rem Koolhaas så fint beskrev det i Elements of Architecture på Biennalen (2014, red.). Her har vi en frihed til design. Men vi bliver nødt til at indgå i nogle andre sammenhænge og egentlig skabe – som jeg prøver med mine selskaber – en ny forretningsmodel, for at få den frihed.
Er I en produktionsvirksomhed eller producerer i gennem samarbejder?
AL Vi har et værksted i Pakhus 52 (Københavns Nordhavn, red.). Der laver vi alle vores mock-ups. Vi har en masse affald – eller ressourcer – dernede. Vinduer, træ og alt mulig mærkeligt. I starten tænkte vi, at vi ville lave en vinduesfabrik. Men da vi så også skulle have en teglproduktionsfabrik og en betonfabrik, så kunne jeg godt se, at vi måtte gå en anden vej. Så vi udvikler, og derefter finder vi partnerskaber. Min vigtigste agenda med det her er at få produkterne gjort tilgængelige for andre. For den reelle, bæredygtige løsning er jo at lave materialer, som andre kan bruge i deres projekter.
Frans Drewniak
Arkitekt MAA og studielektor ved KADK.
Anders Lendager er arkitekt og grundlægger af Lendager Group.
Fakta
Ressourcerækkerne
Ejler Billes Allé og Robert Jacobsens Vej, 2300 København
Arkitekt: Lendager Group
Projektleder: Jesper Høiberg
Arkitektmedarbejdere: Anders
Lendager, Anette Orth Laybourn,
Niklas Nolsøe, Mathias Ruø
Rasmussen, Mikkel Damsbo, Gunnar Agerskov Madsen, Anders Bang, Nicholas Ransome, Søren Brauer, Nanna Lee Thusgaard, Iben Nørkjær, Torben Vestergaard, Sunniva
Garshol, Signe Balthazar Munk
Ingeniør: MOE
Bygherre: NREP A/S og
Arkitektgruppen A/S
Hovedentreprenør:
Arkitektgruppen A/S
Forventes opført: 2019
Udgivelse
Interviewet blev bragt første gang i Arkitekten 05/19.
ANNONCE
Hvordan får I politikerne i tale ift. bæredygtig omstilling af byggeriet?
AL Jeg tør godt tale vækst og økonomi ligesom dem. Den agenda, vi kommer med, er væsentligt bedre end den lineære tænkning, som de har. Vækst gennem nye materialer, det er nøglen til det her. Vi viser eksempler på, at det kan lade sig gøre. Og de er så konkrete, at jeg kan sige, hvor mange arbejdspladser vi skabte ved hvert materiale, og hvor meget CO2 vi sparede ved hvert byggeri. Så begynder det at blive en politisk agenda. For hvis man kan forandre byggeriet, som er den mest kontrære og konservative industri, så betyder det, at der er rigtig mange andre steder, hvor man kan lave den samme omstilling. I starten af de her projekter talte vi utrolig meget om, hvordan vi kunne reducere CO2, gøre det mest muligt bæredygtigt osv. Nu, hvor projekterne er færdige, så er det ret interessant at høre, at det er kvaliteten i arkitekturen, der er det første, folk bemærker. Det er jo ekstremt vigtigt. Hvis ikke arkitekturen havde haft en æstetisk kvalitet, så havde det ikke været særlig bæredygtigt. Vi skal levere høj æstetisk kvalitet, så bygningerne får et langt liv.
Hvad har I lært af at arbejde med genbrugsbeton?
AL Vi lavede det første kommercielle projekt ude på Prags Boulevard (Amager, red.), hvor vi testede det her med at knuse en bygning på stedet og brugen betonen til at støbe det nye med. På det tidspunkt kunne vi slet ikke få nogen af de store til at gøre det. Man mente ikke, at det gav mening, og der var også mange, der sagde, at det ikke kunne lade sig gøre at lave det til kommerciel støbning. Vi lavede så et mobilværk, som er et meget mindre værk, der gør, at man kan operere lokalt. I dag bliver der altid bestilt 10-20% mere beton, end man har behov for, dvs. at der er en ret høj spildprocent. I Upcycle Studios har vi brugt knust beton fra metroen på stedet, så der er stort set ikke noget spild. Meget konservativt sparer vi 12% CO2, og det er måske ikke så meget, men hvis man ser på, hvor meget beton der bliver brugt i branchen, så er det en ret god besparelse, hvis nu alle begyndte at gøre det samme.
Der er jo andre mere bæredygtige og skønne måder at bygge huse på end det konventionelle betonelementbyggeri – bl.a. byggesystemer i træ – hvilke muligheder og barrierer ser du i Danmark?
AL Der kører to spor lige nu i dansk byggeri. Det ene spor er det her certificeringsspor. Det er selvfølgelig en rigtig god ting, men det tager ikke rigtig stilling til, hvordan en bygning er sat sammen på komponentniveau. Og så er der det her træ-spor. Træ er jo grundlæggende meget mere bæredygtigt end beton, og derfor er det selvfølgelig en meget let vej til store CO2-reduktioner. Men jeg er måske ikke helt lige så enig i, at vi går i den rigtige retning. Hvis man ser på de her CLT-elementer, så er det de færreste, der har bygget med det, der kan sige, hvor træet kom fra. Det er man ikke interesseret i. Det synes jeg er alvorligt. Træ er godt, men træ kan også give spild. Når man tager et CLT-hus og skærer det op for at lave døråbninger, så er der næsten et hus af affald ved siden af det hus, du har bygget, som så bliver brændt.
Men vi har adgang til kæmpe områder i Norden med træ, der er produceret bæredygtigt.
AL Det er helt rigtigt, men selv i Norge, hvor man bygger rigtig meget i træ, kommer en stor del af træet ikke fra Norge. Det kommer fra Sibirien, bliver produceret i Østrig og kørt til Norge. En anden ting, jeg også synes er interessant, er, at det er de færreste sydsvenske entreprenører, der vil bygge i træ. Hvorfor? Fordi vi er for dårlige til at lave en tæt klimaskærm, for at sige det ligeud. Hvis der kommer lidt vand ind i en betonkonstruktion, så betyder det ikke så meget. Hvis der kommer vand ind i en trækonstruktion, så betyder det temmelig meget. Og de her ting skal vi løse.
Hvad kan vi gøre?
AL Det virker jo lidt mærkeligt, at vi har 400.000 tons træaffald i Danmark, og vi slet ikke kigger på at bruge det. CLT-elementet er en succes, fordi det dårligste træ gøres til det stærkeste træ. Og hvis du har så meget dårligt træ – altså 400.000 tons, hvorfor laver vi så ikke noget af det? Der har været limtræs-produktion i Jylland i mange, mange år. Så lad os lave det lokalt. I stedet for at skove træet i Sibirien. Hvis hele den næste vækst er baseret på at bygge i træ, så kommer vi til at sætte et ordentligt pres på naturen.
Har andre materialer en chance – i en eller anden skala?
AL Ler er en oplagt mulighed. Problemet er, at ler kræver ret meget energi. Mursten er super bæredygtigt, hvis du ikke skal bruge fossilt brændsel til at varme dem op. Men vi begynder at se på andre fraktioner. Tekstil interesserer os rigtig meget. Vi er i gang med at lave et EU-projekt med tekstilisolering bl.a. Vi ser rigtig meget på genbrug af plastik og glasfiber. Nogle af de ting, som er de største problemer for miljøet. Det er en vigtig opgave.
Foto: Rasmus Hjortshøj