ANNONCE

Affaldsskur, arkitekt Tegnestuen Vandkunsten, 2020. Foto: Klaus Kellermann
Interview af

Birgitte Kleis

Arkitekt MAA og teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Hvad går materialebanken i Roskilde ud på?

Den går ud på at undersøge muligheden for at genanvende materialer lokalt og samtidig få gang i den cirkulære økonomi. Det viser sig, at den absolut største fordel økonomisk og miljømæssigt forekommer, hvis vi er i stand til at genanvende byggematerialer så højt i affaldshierarkiet som muligt og så lokalt som muligt. Altså, hvis vi kan anvende byggematerialer så tæt på den samme funktion og udformning som oprindeligt, og helst det samme sted, får vi den største gevinst ud af det.

Hvordan bliver materialerne genbrugt? Er det som i Ressource­rækkerne i Ørestad med facadeelementer af genbrugte murstensvægge, eller er vi nede på grusbunkeniveau?

Det kommer an på, hvor heldige vi er. Hvis en eksisterende bygnings betonvægge kan genbruges direkte i en ny bygning samme sted, så er det, det bedste vi kan gøre. Det er det højeste niveau i hierarkiet og det mest lokale genbrug, hvilket vi sigter efter. Hvis vi kan genbruge en hel vægskive et andet sted på Musicon, er det godt. Hvis vi bliver nødt til at nedknuse den og genanvende den i en ny beton, er det stadigvæk okay, men ikke lige så godt.

Hvis der er tale om spær, prøver vi at bevare dem som hele spær i stedet for at dele dem op i lægter og bjælker. For det kan være, at vi kan genbruge dem i deres oprindelige form et sted, og hvis der så er behov for adskillelse, gør vi det efterfølgende. Vi kigger på genbrug før genanvendelse.

Hvordan fungerer materialebanken i praksis?

Vi har en hal, hvor vi opmagasinerer materialer primært fra nedrivningsprojekter på Musicon, men vi opbevarer også materialer fra kommunens egne byggerier andre steder. Når vi udbyder projekter med krav om genanvendelse af byggematerialer, har rådgivere og entreprenører, der byder på opgaven, mulighed for at gå ind i banken og se, hvilke materialer vi har liggende. Derefter kan de skrive ind i deres tilbud, hvilke materialer de ønsker at bruge, og så kan vi planlægge på baggrund af det. Næste niveau bliver at etablere en virtuel materialebank over hele bydelen.

Interview af

Birgitte Kleis

Arkitekt MAA og teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Klaus Kellermann

Klaus Kellermann er arkitekt MAA i Roskilde Kommune.

Udgivelse

Artiklen blev udgivet i Arkitekten 07/2020.

ANNONCE

Materialer i materialebanken. Foto: Klaus Kellermann

Er alle bygninger i Musicon dermed en del af banken?

Ja, lige præcis. Alle bygninger, der allerede er opført i Musicon, er en del af materialebanken, og vi er i gang med at registrere og analysere bygningerne for miljøskadelige stoffer. På den måde får vi et katalog over den eksisterende bygningsmasse, der gør, at vi kan planlægge ud i fremtiden og f.eks. udpege en bygning, som efter al sandsynlighed vil være udtjent om 5-10 år. Det vil frigøre x antal ton beton, der f.eks. kan nedknuses og genanvendes.

Ud over materialepas på de fysiske materialer, som indikerer, om der er miljøskadelige stoffer i dem, og i hvilke sammenhænge de kan anvendes, udarbejder vi også en BIM (Building Information Model, red.) bagved, hvor vi registrerer mængder af alle materialer og de eventuelle udfordringer, der ligger i dem.

Betyder det, at der bliver taget højde for farlige stoffer i den screening?

Ja, og det har stor betydning for risikoberegningerne og -håndteringerne i nye cirkulære projekter. Hvis du beder en entreprenør om at rive en bygning ned og bagefter opføre en ny bygning på matriklen lige ved siden af med nogle af materialerne fra den gamle bygning, så løber han en risiko, som han er nødt til at kapitalisere i sit tilbud, hvilket alt andet lige betyder en højere pris for bygherre. Hvis vi som bygherre tager den risiko på os, kan vi holde prisen nede uden at gå på kompromis med miljøsikkerheden. I Roskilde Kommune gør vi det ved at opdele byggeprocessen i flere delentrepriser og foretage en miljøscreening af materialerne, som vi ifølge lovgivningen skal gøre på forhånd. Dermed løber entreprenøren ikke nogen speciel risiko i nedrivningsentreprisen. Han skal bare levere et materiale til genbrug i stedet for at køre det i deponi. Når nedrivningsentreprisen er afsluttet, modtager Roskilde Kommune materialet, som derefter bliver analyseret for dets genanvendelsespotentiale. Dermed får vi alle de data, der skal til, for at en anden entreprenør tør sige: ‘Det kan jeg godt bruge!’

Er der allerede eksempler på byggerier, hvor det er taget i anvendelse?

Ja, vi har udbudt det nye parkeringshus i Musicon, som er tegnet af Mangor & Nagel og opføres af MT Højgaard, i totalentreprise, bl.a. med krav til mængder af byggematerialer. Gennem dialog har vi fået alle bydende til at forstå, at det er, fordi vi stiller krav til livscyklusanalyser og totaløkonomi på projektet. De skal bruge tallene alligevel, og efterfølgende kan vi bruge dem i vores virtuelle materialebank, så vi ved, hvad vi har. Vi har også stillet krav om ‘Design for Disassembly’ – altså design, som kan skilles ad og bruges igen.

Er I de eneste i Danmark, der gør det her?

Nej, der er heldigvis mange kommuner, som genanvender byggematerialer, og de fleste kan jo godt finde ud af at genbruge en trædør, men jo længere vi kommer ned i affaldshierarkiet, jo vigtigere er det at vurdere, om det kan betale sig miljømæssigt og økonomisk. Hvis vi beder en fabrik om at afhente beton til nedknusning og genanvende det i ny fabriksbeton, så ryger miljøfordelen med det samme, fordi transporten koster alt for meget i forhold til det, man miljømæssigt vinder ved det. Vi får ganske vist en råstofgevinst ud af det, men fordelen i forhold til livscyklusanalysen ryger, hvis det køres mere end 50 km væk.

Er en fuldstændig cirkulær materialeøkonomi en reel mulighed?

Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men jeg tror ikke, at vi kan undgå at tilføre nye materialer på et eller andet niveau. De bygninger, hvor vi genanvender bygningsdele, rummer i øvrigt en æstetisk værdi, idet de ikke kun består af gamle materialer, men kombineres med nye materialer. Man opnår en stor æstetisk fordel ved at kunne bruge såkaldt ‘billige’ nye materialer som trapezplader og krydsfiner sammen med genanvendte byggematerialer. Vi ser flere rådgivere, der har taget det tema op, og det fungerer godt, synes jeg.

Musicons kommende parkeringshus tegnet af Mangor & Nagel. Forventes færdigt i 2021. Illustration: Mangor & Nagel