ANNONCE

Afsætninger i jernbetonvæg. Illustration: Kaj Gottlob. Arkivmateriale fra Københavns Kommunes byggesagsarkiv/KU/Københavns Stadsarkiv/Samlingen af Arkitekturtegninger
Artikel af

Pernille Scheuer

Teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Langs Nørre Allé i Universitetsparken i København ligger Anatomisk Institut (i dag Datalogisk Institut), tegnet af Kaj Gottlob i 1939-40. Gottlob stod for mange andre bygninger i området og for Universitetsparkens helhedsplan. Anatomisk Institut består af tre høje, modulære fløje og to lave, vifteformede auditoriebygninger. Hovedbygningernes karakteristiske, lyse kalkstensfacader er nu i de tidlige stadier af en restaureringsproces, som afprøves på stedet. Siden husenes opførelse har betonbagmuren været udsat for en omfattende karbonatisering, som har fået betonen til at udvide sig og skubbe til facadestenene. Desuden er de huller i stenene, som de oprindelige bæreankre har grebet om, ødelagt. 

Arkitekterne ønsker at genbruge så mange af de oprindelige sten som muligt, og det forventes, at ca. 2/3 vil kunne nedtages nænsomt og ophænges på ny. For at opnå dette har det været nødvendigt at udvikle alternative fastgørelsesprincipper. De eksisterende kalksten opsættes således efter planen i et nyt dobbeltsystem, hvor stenene limes op på et stålsystem, der er fastgjort til betonbagmuren. For at sikre mod nedstyrtning i tilfælde af brand eller evt. svækkelse af limen monteres en sikkerhedskrog på stenens bagside. De nye sten skal komme fra det samme kalkbrud, hvorfra de oprindelige sten også stammer, og ophænges med bæreankre.

Renoveringsprocessen omfatter en nedrensning af betonbagmuren, hvorved armeringsjernene blotlægges. Herefter lukkes med et nyt lag beton. Mellem facadesten og bagmur opsættes 50 mm isolering for bl.a. at undgå karbonatisering i fremtiden. Selve facadeplanet flyttes således frem, hvilket betyder, at dimensionerne på de yderste rækker sten mod hjørnerne ændres. Alle vinduer udskiftes, og nye zinkhjørneelementer opsættes.

De lyse facader er især karakteriseret ved smalle kalkmørtelfuger mellem stenene. Dette kan ikke opnås i lige så høj grad efter renoveringen, men det tilstræbes at opnå en så smal fuge, som ophængningssystemet tillader, for at komme så tæt på det oprindelige facadeudtryk som muligt. De eksisterende sten skal efter planen renses og slibes let for at opnå en mere ensartet overflade og farvetone i forhold til de nye sten.

Artikel af

Pernille Scheuer

Teknisk redaktør

Arkitekt MAA

Fakta

DIKU Københavns Universitet
Universitetsparken 1-3, 2100 Kbh Ø
Arkitekt: Rønnow Arkitekter i samarbejde med H+ Arkitekter
Ingeniør: Strunge Jensen
Bygherre: Bygningsstyrelsen
Under opførelse

Udgivelse

Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 01/2022

ANNONCE

Afprøvning af fastgørelsesprincipper på stedet. Foto: Pernille Scheuer