ANNONCE

Hus på Engvænget, 2019. Tegning: Anders Abraham
Nekrolog af

Per Olaf Fjeld

Arkitekt, forfatter og professor emeritus på Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo

Anders Abraham er ikke længere iblandt os.

Anders’ liv og virke endte brat.

Han vil blive savnet af mange, og det kommer til at tage tid at forstå, at han er borte. I vores sorg tænker vi på Christina og Nora og hans øvrige nærmeste familie, men også på, at vi skal leve videre i mindet om Anders.

Anders Abraham var et skabende menneske.

Trangen til at skabe lå dybt forankret i ham, og når man var sammen med Anders, fornemmede man hurtigt denne konstante søgen efter udtryk – en egenskab, der gav ham en særlig intensitet, han ikke altid selv var klar over. Længslen efter udtryk greb ham og blev til en varig tilstand, som aldrig lod ham hvile. At have kendt et skabende menneske som Anders har været som en gave for mig.

Et ønske om at forstå verden, og hvordan alt levende i den hænger sammen, må have været hans store drivkraft. I den søgen skelnede Anders ikke mellem poesi, kunst, arkitektur eller andre former for udtryk, men insisterede samtidig på, at enhver disciplin havde sin særlige egenart, der skulle uddybes, videreføres og fornyes. Denne åbenhed og nysgerrighed over for såvel det generelle som det specifikke, åbenbaret ved hans talent og skabende vilje, gjorde Anders til en særdeles dygtig og betydningsfuld lærer. Hans motivation var at frigøre de studerendes individuelle skabende kraft og evne. Anders stod i enhver sammenhæng på mål for sine meninger, og de studerende værdsatte hans præciseringer som en nødvendig og eftertragtet positiv modstand. De skulle stole på deres eget udtryk for senere at kunne inspirere andre. Anders interesserede sig for medmennesket. Han var til stede og evnede at blive lyttet til og at lytte på en måde, som var berigende for mange og samtidig indebar en koncentration, der også forstærkede hans egne tanker. Mange studerende i både ind- og udland vil savne ham meget. De vil savne den gode samtale og hans evne til at formidle styrken i deres egne projekter. Det er ikke let at finde en god og engageret lærer med et brændende fokus på den studerende. Og med Anders’ bortgang har vi mistet netop en sådan.

Nekrolog af

Per Olaf Fjeld

Arkitekt, forfatter og professor emeritus på Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo

Anders Abraham var arkitekt MAA, ph.d. og professor ved KADK.

Illustrationer og tegninger er udvalgt af afdødes hustru arkitekt MAA, ph.d. og redaktør Christina Capetillo, som også har givet tilladelse til at nekrologen bringes her på arkitekten.dk. Nekrologen bringes tillige i Arkitekten 06/2020, der udkommer den 6. august.

Oversættelse

Nekrologen er oversat fra norsk af Avanti Gruppen.

Segment of Condition #6, 2009, fra bogen A New Nature (Lars Müller Publishing, 2015). Illustration: Anders Abraham

Anders var belæst, vidende og holdt sig til enhver tid ajour med vigtige debatter og begivenheder inden for arkitekturen. Hans studieår i USA, hans tid på Cooper Union i New York og på Cranbrook Academy of Art i Michigan, hvor han arbejdede på sin doktorgrad, gav ham en international nysgerrighed, som aldrig forlod ham. Hans ophold i USA og hans nære forhold til de berømte arkitekter og pædagoger John Hejduk og Raimund Abraham forløste samtidig en måde at tænke på, som stod hans hjerte nær. Tegningen og selve ritualet i at tegne blev et essentielt værktøj i hans kreative proces. Han var en glimrende tegner. Den præcision, han søgte, blev forankret i stregen og formidlede dermed projekternes egenart.

Anders var blot i starten af sin karriere, og han havde en mængde projekter, som han var klar til at føre ud i livet. I lighed med sit kandidatprogram ved KADK så han sin egen praksis som bestående af tre dele: 1:1-projekter, imaginære projekter og projektforslag. De stod ikke alene, men var vævet sammen til en dybere forståelse af arkitekturen og dens egenart. Det var vigtigt for Anders hele tiden at være parat til at skabe, og de forskellige projekter skulle behandles med samme intensitet og vigtighed. De bygningsværker eller rene installationer, som Anders fik opført, er præget af en stærk kunstnerisk vilje, forenet med en faglighed, hvor enhver detalje er gennemtegnet og gennemtænkt, og hvor alt håndværk er af højeste kvalitet og med stor præcision i materialet. At han altid fremstod som kompromisløs, blev samtidig en styrke for os andre.

Anders fremstod som en filosof og forsker inden for sit fag. Hans internationalt anerkendte bog A New Nature giver på mange måder et klart billede af hans originalitet og visioner. Bogens indhold formidler forståelsen af en mangfoldighed af rumlige lag i både naturen, kulturen og arkitekturen og af, at tiden er med til at påvirke disse lag, ofte uden at vi forstår samspillet og forbindelserne mellem dem. Bogen peger på og belyser et nyt samspil mellem disse forskellige konstruktive lag, og viser, at de samtidig er i stand til at stimulere arkitekturen; ikke blot som noget passivt, men sådan, at den også kræver noget af os. A New Nature er en fremtidsorienteret bog, der er blevet til en del af pensum på mange arkitektuddannelser.

Anders var i mange år gæsteprofessor og censor på Studio B3 ved Arkitektur og Designhøgskolen i Oslo. Studio B3 så altid frem til dagene med professor Abraham. “Anders er kommet”. Jakken kom hurtigt af, og så snart vandflasken var på plads ved siden af hans sorte stol, var vi i gang. Det var en fornøjelse at lytte til hans projektgennemgange. Hans kommentarer var ladet med indhold, som forstærkede både styrker og svagheder ved projektet. Det førte til diskussioner, glæde, tårer og latter. Anders’ lange krop syntes at svaje for vinden, hver gang han rejste sig, men faldt hurtigt til ro, når refleksionen og koncentrationen greb ham. Så blev der stille i salen, og vi lyttede.

Anders blev en nær ven. Jeg oplevede ham som et utrolig generøst menneske, der gav af sig selv. Det slog mig ofte, at han altid var hård ved sig selv og aldrig følte, at han gjorde nok, som om han konstant udfordrede sin egen selvopfattelse. Det var ikke noget, vi talte om, som havde vi begge samme uro i os, men det var noget, der forstærkede vores venskab.

Anders’ arbejde kendetegnes af forskellige, men altid lige præcise forbindelser. Det, at intet i realiteten står alene, men altid bevidst eller ubevidst søger et samspil med noget andet end sig selv, bliver for mig et billede af Anders. Energien opstår i forbundetheden, i samspillet mellem forskelligheder, hvor der samtidig er et ønske om at skabe helheder. I vores samtaler, hvor fragmenter af egne tankerækker blev kastet op og vendt i luften, skabte han sammenhænge ud af forbindelserne. At vi holder sammen, bekræfter vores fælles kærlighed til livet. Jeg vil savne Anders forfærdelig meget, både som kollega og som nær ven.

Anders Abraham. Foto: Søren Svendsen

Anders Abraham var arkitekt MAA, ph.d. og professor ved KADK.

Illustrationer og tegninger er udvalgt af afdødes hustru arkitekt MAA, ph.d. og redaktør Christina Capetillo, som også har givet tilladelse til at nekrologen bringes her på arkitekten.dk. Nekrologen bringes tillige i Arkitekten 06/2020, der udkommer den 6. august.

Oversættelse

Nekrologen er oversat fra norsk af Avanti Gruppen.