Nekrolog: Ib og Jørgen Rasmussen, 2017 og 2014

Jørgen Rasmussen var i fuldt sving, da han efter en rejse til Irland pludseligt døde den 23. oktober, 93 år gammel.

Det meste i livet delte Jørgen med sin tvillingebror, Ib, som han mistede i 2017. Ib var lillebror med 10 min., og Ib og Jørgen – eller tvillingerne, som de blev kendt som – vakte opsigt, da de dukkede op fra Odense i det københavnske arkitektmiljø i begyndelsen af 1950erne. Charmerende og humoristiske wonderboys med masser af overskud; talentfulde og myreflittige med fynsk tonefald og fra day one omsværmet, som de sjove fyre de var. Legende og tilsyneladende med en let gang på jorden; tvillingerne var fuldkommen uimponerede af alt andet end netop flid og sansen for skønheden i livet.

De kunne tegne som få, frihånd og kniv og gaffel, klædte sig ens i hør, uld og tweed og førte sig skiftevis med og uden fuldskæg. Luksus og status sagde dem ingenting, gamle huse med sjæl og nærvær i det, vi former, derimod. De samlede på gamle huse med sjæl, som de byggede til og om på, ruiner kaldte de dem. Mentalt og fysisk kunne tvillingerne ubemærket dublere hinanden, som ved Ibs afgang fra Kunstakademiet i 1955, hvor Jørgen mødte op til bedømmelsen hos Kay Fisker, fordi Ib var smuttet til Grækenland. Det kunne nemlig være svært at kende forskel på de to, men identiske var de langtfra. Jørgen var jo 10 minutter ældre end Ib, og Jørgen tog tingene tungere end lillebror. Ib var hurtigere med blyanten, Jørgen tættere i sin streg, og han blev som årene gik bekymret for, hvordan vi andre havde det, og for hvordan det mon stod til i hans elskede fag. Havde ingen fidus til luner eller varm luft, blanke forretningsplaner og uvidenhed og fattede ikke, hvorfor de store upersonlige tegnestuer skulle løbe med alle opgaverne, når nu vi ved, hvordan man bygger med sjæl.

Med opvækst i Odenses borgerskab i bagagen og udlært i murerfaget kom tvillingerne på Akademiet hos Kay Fisker og videre på Fiskers tegnestue, derefter hos Erik Møller og fra 1957 med egen tegnestue. Hos Fisker tegnede de på lejlighedsplanerne til Dronningegården og slog de afgørende streger på Det danske Akademi i Rom, hos Erik Møller var det udvidelsen af Magasins stormagasin mod Bremerholm, som Jørgen tog sig af. I begyndelsen blev der i eget regi slået streger i Ibs beskedne lejlighed i Brolæggerstræde med Allan de Waal som ‘tegnestue-slave’, siden på det prægtige Gammel Holtegaard sammen med svoger Ole Meyer og til sidst på Wencks nedlagte stationsforstanderkontor på Vedbæk Station med blandt andre Ulrik Bretton-Meyer (Beton-Meyer), Kenneth Knudsen og Lille-Jørgen Taxholm ved bordene. Amerikanske parallel-linealer med snoretræk, ruller med manifold og sorte Caran d’Ache med sylespidse 2 mm 2B-stifter i. Der var masser at lave og rigeligt råd til at sige nej tak til kedelige opgaver eller forkerte bygherrer. Tvillingerne kunne lide at tage gas på høj og lav, og de var ret gode til det, på tegnestuen i Vedbæk kunne man ofte få mindelser om scener fra en Marx Brothers-film.

Tvillingernes to første huse er fra 1958, et statslånshus i Rødovre og en villa for mine forældre i Hellerup. De var begge stramme huse, med enkle planer opført med tydelig japansk inspiration i gult blankt murværk, sorttjæret træværk og snedkerpartier under kraftige udhæng på de lave sadeltage. I Rødovre som en prunkløs bygningskrop, i Hellerup som en mere kompleks komposition af længer i et og to plan, der dannede indre gårdrum og dobbelthøje rumvirkninger med indskudte dæk og kaminer. Og samtidig begyndte et afgørende virke for tvillingerne som hyppige vindere af de mange åbne arkitektkonkurrencer, som det dengang var muligt at skabe sig et liv i arkitekturen med, og som gav Ib & Jørgen mange byggeopgaver med især skoler, rådhuse, biblioteker og kirker. Den første konkurrence, de vandt, var konkurrencen om et nyt rådhus i Farum, en raffineret Kenzo Tange-inspireret bygning, og byggeopgaven blev konverteret til opgaven med Solvangskolen, der står som et lysende eksempel på et såvel elegant som robust byggeri fra perioden.

Skolen var som mange af de projekter og byggerier, der fulgte, uhøjtidelige og musikalske additioner af uprætentiøse længehuse med sadeltage og kraftige udhæng.