ANNONCE

Ib og Jørgen Rasmussen. Privatfoto.
Nekrolog af

Christoffer Harlang

Arkitekt, professor, Ph.d.

Jørgen Rasmussen var i fuldt sving, da han efter en rejse til Irland pludseligt døde den 23. oktober, 93 år gammel.

Det meste i livet delte Jørgen med sin tvillingebror, Ib, som han mistede i 2017. Ib var lillebror med 10 min., og Ib og Jørgen – eller tvillingerne, som de blev kendt som – vakte opsigt, da de dukkede op fra Odense i det københavnske arkitektmiljø i begyndelsen af 1950erne. Charmerende og humoristiske wonderboys med masser af overskud; talentfulde og myreflittige med fynsk tonefald og fra day one omsværmet, som de sjove fyre de var. Legende og tilsyneladende med en let gang på jorden; tvillingerne var fuldkommen uimponerede af alt andet end netop flid og sansen for skønheden i livet.

De kunne tegne som få, frihånd og kniv og gaffel, klædte sig ens i hør, uld og tweed og førte sig skiftevis med og uden fuldskæg. Luksus og status sagde dem ingenting, gamle huse med sjæl og nærvær i det, vi former, derimod. De samlede på gamle huse med sjæl, som de byggede til og om på, ruiner kaldte de dem. Mentalt og fysisk kunne tvillingerne ubemærket dublere hinanden, som ved Ibs afgang fra Kunstakademiet i 1955, hvor Jørgen mødte op til bedømmelsen hos Kay Fisker, fordi Ib var smuttet til Grækenland. Det kunne nemlig være svært at kende forskel på de to, men identiske var de langtfra. Jørgen var jo 10 minutter ældre end Ib, og Jørgen tog tingene tungere end lillebror. Ib var hurtigere med blyanten, Jørgen tættere i sin streg, og han blev som årene gik bekymret for, hvordan vi andre havde det, og for hvordan det mon stod til i hans elskede fag. Havde ingen fidus til luner eller varm luft, blanke forretningsplaner og uvidenhed og fattede ikke, hvorfor de store upersonlige tegnestuer skulle løbe med alle opgaverne, når nu vi ved, hvordan man bygger med sjæl.

Med opvækst i Odenses borgerskab i bagagen og udlært i murerfaget kom tvillingerne på Akademiet hos Kay Fisker og videre på Fiskers tegnestue, derefter hos Erik Møller og fra 1957 med egen tegnestue. Hos Fisker tegnede de på lejlighedsplanerne til Dronningegården og slog de afgørende streger på Det danske Akademi i Rom, hos Erik Møller var det udvidelsen af Magasins stormagasin mod Bremerholm, som Jørgen tog sig af. I begyndelsen blev der i eget regi slået streger i Ibs beskedne lejlighed i Brolæggerstræde med Allan de Waal som ‘tegnestue-slave’, siden på det prægtige Gammel Holtegaard sammen med svoger Ole Meyer og til sidst på Wencks nedlagte stationsforstanderkontor på Vedbæk Station med blandt andre Ulrik Bretton-Meyer (Beton-Meyer), Kenneth Knudsen og Lille-Jørgen Taxholm ved bordene. Amerikanske parallel-linealer med snoretræk, ruller med manifold og sorte Caran d’Ache med sylespidse 2 mm 2B-stifter i. Der var masser at lave og rigeligt råd til at sige nej tak til kedelige opgaver eller forkerte bygherrer. Tvillingerne kunne lide at tage gas på høj og lav, og de var ret gode til det, på tegnestuen i Vedbæk kunne man ofte få mindelser om scener fra en Marx Brothers-film.

Tvillingernes to første huse er fra 1958, et statslånshus i Rødovre og en villa for mine forældre i Hellerup. De var begge stramme huse, med enkle planer opført med tydelig japansk inspiration i gult blankt murværk, sorttjæret træværk og snedkerpartier under kraftige udhæng på de lave sadeltage. I Rødovre som en prunkløs bygningskrop, i Hellerup som en mere kompleks komposition af længer i et og to plan, der dannede indre gårdrum og dobbelthøje rumvirkninger med indskudte dæk og kaminer. Og samtidig begyndte et afgørende virke for tvillingerne som hyppige vindere af de mange åbne arkitektkonkurrencer, som det dengang var muligt at skabe sig et liv i arkitekturen med, og som gav Ib & Jørgen mange byggeopgaver med især skoler, rådhuse, biblioteker og kirker. Den første konkurrence, de vandt, var konkurrencen om et nyt rådhus i Farum, en raffineret Kenzo Tange-inspireret bygning, og byggeopgaven blev konverteret til opgaven med Solvangskolen, der står som et lysende eksempel på et såvel elegant som robust byggeri fra perioden.

Skolen var som mange af de projekter og byggerier, der fulgte, uhøjtidelige og musikalske additioner af uprætentiøse længehuse med sadeltage og kraftige udhæng.

Nekrolog af

Christoffer Harlang

Arkitekt, professor, Ph.d.

Nekrologen er bragt i Arkitekten 01/2025.

ANNONCE

Birkerød Rådhus, 1978-80. Foto: Ib Rasmussen

KEVI-hjulet, tegnet af Jørgen Rasmussen i 1968.

Bindingsværk og vekselspil mellem bærende og bårne bygningsdele. Simple planer, klare konstruktioner og ærlige materialer var et kendetegn. En håndfuld fine enfamiliehuse, Skjern Rådhus og Englystskolen kom til. Inspirationen kom fortsat fra Japan, men også fra vores egen funktionelle tradition, som fortolket af Kay Fisker, Hans Christian Hansen og Povl Baumann. Men især fra teglværkernes tørrelader, hvis serielle skønhed, additive logik og konstruktive elegance blev gengivet i tvillingernes bog om teglværksarkitekturen, som de udgav sammen med svoger Ole Meyer i 1968. Ole Meyer fotograferede, Ib og Jørgen tegnede skønheden frem i pragtfulde tegninger. Inspirationen herfra er tydelig i Birkerød Rådhus og Bibliotek og ikke mindst i Buddinge Kirke, som er tvillingernes måske vigtigste værker. Robuste, næsten tidløse bygningskroppe i tegl i vekselvirkning med sprøde tagformer i solide tømmerkonstruktioner. Vor tids stabling og sammenføjning af ældgamle bygge-måder. Gode hensigter, formidable virkninger. Men de tegnede også huse til Indre By, hvor deres viden om gaderum, proportionering og stofligheder informerede deres bygningskunstneriske fortolkning af byhuset i det nye Nyboder og på Vesterbrogade.

Da Jørgen døde, var han i gang med at udvikle videre på Kevi-stolen, en designklassiker, der gennem et halvt århundrede har været den mest karakterfulde og charmerende arbejdsstol, solgt i hele verden i mere end 3 millioner eksemplarer. Stolen blev produceret i Danmark og på licens i USA og Japan, og sammen med Kevi udviklede Jørgen i 60erne og 70erne nye versioner i joint ventures med først Knoll og siden Herman Miller i USA.

Alle kender det lille Kevi-hjul under stolene, som Jørgen tegnede i 1968, og som er blandt verdens mest solgte designprodukter. Anledningen var en ny stol, som Jørgen tegnede til Kevi og Knoll, den var med støbt aluminiumsstel, og de eksisterende hjul passede ikke til den, og sliddet på gulvet kunne reduceres med dobbelte hjul omkring en lodret akse. I Jørgens tidlige skitser til hjulet kan vi se, hvordan hans evner for at tegne har haft betydning for den måde, han finder frem til formens muligheder for at forløse sin funktion. Kevi-hjulet blev en verdensartikel, millioner er lavet med licens til tvillingerne og milliarder i plagiat, og Kevi-hjulet er sammen med vikingeskibet og PH-lampen kanoniseret som det bedste i dansk design. Tvillingerne rejste jorden rundt sammen, og hver for sig fæstnede de inspirerende indtryk fra de utallige ture især til Indien, Nepal og Japan, Mellemøsten, Frankrig, Italien, Marokko og Grækenland.

Ib døde med sine nærmeste ved sin side i sin rytterskole i Farum, men Jørgen nåede ikke hjem til sit elskede Spurveskjul i tide. Øverst i stablen af bøger på klapbordet i stuen i Spurveskjul ligger stadig Bernard Rudofskys legendariske bog Architecture Without Architects som en påmindelse om Ib og Jørgens livslange fascination af poesien i den anonyme bygningskultur, der har så meget at lære os.

 

Vi savner dem og alt det, de kunne.

Akademisk Boldklub i Bagsværd, 1966. Foto: Strüwing

Buddinge Kirke, 1967-70. Foto: Ole Meyer