Nødråb om de studerendes trivsel

Vi studerende mistrives i stor stil. Det er hverken nyt eller overraskende – desværre! Dog er der langt mellem snapsene, når man leder efter initiativer og indsatser, der kan fremme trivslen og sænke stressniveauet hos os. Det skal der laves om på – og hvilken bedre anledning end starten på et nyt studieår og tilbagekomsten efter et Covid-19-forår, der på ingen måde har stået i studenter­trivslens tegn?

Ifølge trivselsundersøgelsen på Arkitektskolen Aarhus fra 2018 svarede 68%(!) af de studerende, at de har oplevet stærke stress-symptomer i forbindelse med uddannelsen. Flertallet af disse refererede til præstationspres, usikkerhed om faglige forventninger og stort pres i forbindelse med bedømmelser som væsentlige forhold for oplevelsen af stress-symptomerne. Det er fuldstændig vildt høje tal, som man ikke ville sidde overhørig nogen andre steder i samfundet.

Tallene vidner om en præstations- og arbejdskultur, der presser de aspirerende arkitekter langt længere end til det yderste, og det er nødvendigt at få gjort op med den mistrivsel, både så de studerende kan opleve en højere livskvalitet, men simpelthen også for at vi kan få dygtigere og stærkere dimittender i det lange løb.

Kvalitetsudvalget, nedsat af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2013, har fastlagt, at et fuldtidsstudie svarer til 43 timers ugentlig studeren. Alligevel ser vi i undersøgelsen fra 2018, at de over 300 studerende, der svarede, gennemsnitligt bruger sammenlagt 52,5 timer på studieaktiviteter (forelæsninger, værkstedsarbejde samt arbejde hjemme og på tegnesalen) på en typisk studieuge. Vel at mærke uden for eksamensperioden. Det svarer til, at vi arkitektstuderende arbejder over en hel dag mere hver uge, end hvad der for studerende må anses for at være fuld tid, og dermed også har en dag mindre til rekreation ugentligt. No wonder, at vi er stressede!

Jeg er klar over, at der er gjort enkelte indsatser. Men hverken en stress-temadag eller en konference om studerendes trivsel er nok til at gøre op med en kultur, der er så dybt rodfæstet i arkitektuddannelsen. Der skal laves grundlæggende om på studiestrukturen og -kulturen. Der skal være større fleksibilitet og transparens, og der skal være plads til det hele menneske i uddannelsen. Et andet initiativ, Arkitektskolen Aarhus har taget, er at tilknytte en konsulent i en periode. Dette bl.a. for at afklare, hvorfor 40% af skolens studerende giver udtryk for at føle sig stressede i hverdagen i forhold til landsgennemsnittet for studerende på videregående uddannelser på 20% (i den sammenhæng er det vigtigt at understrege, at begge tal er svimlende høje, da 20% også er 20% for mange stressede unge mennesker). Når det er sagt, synes jeg, det er interessant at høre konsulenten opfinde et nyt begreb for dele af den stress og mistrivsel, vi studerende har givet udtryk for: “kunstnerisk belastning”. Lad mig være den første til at understrege, at man ikke afhjælper et problem ved at opfinde nye begreber, der har til formål at negligere det. Stress er stress, og mistrivsel er mistrivsel, og det kan og må ikke blive noget, vi accepterer, blot fordi det nu er pakket ind i glitrende gavepapir og flotte begreber.

Det er en svær balance – jeg har selv siddet i Arkitektskolens bestyrelse i to år, og jeg ved, at det er en institution, der inderligt stræber efter stjernerne. Og jeg er da enig: Intet mindre end det bedste er godt nok for de studerende, som vier deres liv til arkitekturen. Men det bedste er ikke opnåeligt, før vi får trivslen med for alvor. Et nyt studieår er skudt i gang. Lad det føre grundlæggende forandringer med sig – det fortjener de arkitektstuderende og arkitektfaget i sin helhed.