ANNONCE

Fremtidens Gårdhaver, Aksøgade. Foto: Rozbeh Zavari

Frederik Braüner

Redaktionsassistent

BA i kunsthistorie og arkitektstuderende ved KADK

Fremtidens Gårdhaver – Aksøgade

I en boligkarré på Aksøgade i København i Klimakvarteret på Østerbro er den første af tre planlagte ‘Fremtidens Gårdhaver’ blevet indviet i 2020. Omdannelsen af gårdrummene skal fungere som demonstrationsprojekter, der viser en række forskellige måder at takle øgede regnmængder på og samtidig forbedre gårdrummene for beboerne. Fokus i alle tre projekter er den såkaldte LAR-metode (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand), hvor man udnytter regnvand og lader det nedsive så lokalt som muligt.

I Aksøgade har man etableret et flisebelagt gangareal rundt langs gårdrummets kant. Ud fra dette ligger små pladser til ophold, haveanlæg, frugttræer og højbede samt overdækkede pavilloner til cykelparkering. I midten af gården ligger et åbent grønt areal, hvor en snørklet regnvandsgrøft løber i gårdens fulde længde. Broer og stier, der løber på kryds og tværs, binder de naturlige gangruter i gården sammen. Ved almindelig hverdagsregn bliver vandet fra tagnedløb og belægning samlet i tre vandpladser med små spejlbassiner, der ligger spredt i gården. Herfra kan det løbe videre ud i haveanlæggene og ned i underjordiske vandtanke, hvor det kan tappes til vanding af gårdens drivhus, cykelvask, osv. Ved større regnskyl og skybrud kan de store vandmængder løbe ned ad såkaldte vandtrapper til den centrale grøft, hvor det opbevares og langsomt nedsiver. I projektet har man ligeledes eksperimenteret med at plante træer efter den såkaldte Stockholm-metode. Træerne plantes i et træhulsfundament af beton, der udfyldes med en jordblanding, der bl.a. indeholder granitskærver, kompost og biokul. Biokullet renser det nedsivede regnvand, der kommer fra saltede og forurenede veje, og lader træernes rødder optage det rensede vand.

Frederik Braüner

Redaktionsassistent

BA i kunsthistorie og arkitektstuderende ved KADK

Udgivelse

Teksten blev udgivet første gang i Arkitekten 10/2020.

Fremtidens Gårdhaver – Aksøgade

Aksøgade, Østerbro, København
Bygherre: Københavns Kommune
Entreprenør: MøllerLøkkegaard A/S
Rådgiver: Niels Lützen Landskabsarkitekter, Privatbo smba, Kuben Management A/S, EnviDan A/S, LABLAND Architects, Urgent Agency, HOFOR A/S
Udført: 2015-20

ANNONCE

Fremtidens Gårdhaver – Tomsgårdsvej

I Københavns Nordvest-kvarter ligger det andet af de tre ‘Fremtidens Gårdhaver’, der skal bruges som demonstrationsprojekter for klimatilpasning og anvendelse af LAR-metoden (Lokal Afledning/Anvendelse af Regnvand) i Københavns Kommune. Gårdhaverenoveringen er en del af et større renoveringsprojekt for området, hvor omfattende brugerinddragelse har været bestemmende for processen. Den tilstødende boligkarré, Storgården af Povl Baumann og Knud Hansen (1935), får renoveret gavle og vinduer med henblik på at nedbringe støjgenerne, og der etableres en tunnelforbindelse til den nærliggende skole ved Hovmestervej. Det aflange, diagonale gårdrum bygges op som tre sammenbundne elementer. Langs med bygningen bevares det eksisterende brandredningsareal som en lang promenade, hvor der etableres små pladser til ophold, cykelparkering og lign. Samtlige træer i gårdhaven bevares, og langs bygningens facade plantes forskellige græsser og stauder. Mod vest etableres en åben eng med forskellige græstyper, en have med frugt- og nøddetræer, en indhegnet hundegård samt et orangeri til gårdhavens beboere. Det ca. 50 kvadratmeter store orangeri skal bygges af de udskiftede vinduer fra boligkarreerne og af mursten fra gårdens nedrevne læmure. I den østlige ende etableres en lille lund med et nyt legeområde, og mod den trafikerede Frederiksborgvej plantes yderligere løvtræer som afskærmning. For at forsinke og sikre nedsivning af store vandmængder i forbindelse med kraftige regnskyl på den stærkt skrånende grund, skal der bygges en slynget terrænmur i gårdens fulde længde. Ifølge planen skal terrænmuren opbygges af stampet lerjord. I gårdhavens vestlige ende etableres en såkaldt vandtrappe langs terrænmuren, hvor vandet langsomt kan løbe ned. Tomsgårdsvej ligger på en naturlig morænekant, der blev dannet under sidste istid, og i projektets næste faser skal det undersøges, om gårdhavens moræneler kan anvendes som byggemateriale til den kommende stampede jordmur.

Fremtidens Gårdhaver – Tomsgårdsvej

Tomsgårdsvej, København NV
Landskabsdesign: SLA
Bygherre: Københavns Kommune
Øvrige rådgivere: NIRAS, HOFOR A/S
Forventet udført: 2018-21

Fremtidens Gårdhaver – Tomsgårdsvej. Plan. Tegning: SLA

Fremtidens Gårdhaver – Straussvej

Det tredje af Københavns Kommunes demonstrationsprojekter ’Fremtidens Gårdhaver’ ligger på Straussvej i Sydhavnen. Grundvandsspejlet i området står højt, og gårdhaven ved Straussvej er derfor udvalgt for at demonstrere, hvordan lokale nedsivningsløsninger kan fungere under disse omstændigheder. I projektet har man taget udgangspunkt i såkaldte ‘blå løsninger’, hvor vandet bliver en synlig del af gårdrummets indretning.

I midten af gårdrummet har man etableret et åbent, grønt areal med en lavbundet sø i gårdhavens sydlige ende. Det grønne areal er omkranset af en 40-60 cm høj mur, en såkaldt klimakant, og langs karreens indre vægge løber et flisebelagt areal med små pladser til ophold, cykelparkering, affaldssortering og lignende. Der etableres derudover et væksthus, en frugtlund, et nyttehave-område, en legeplads samt en vandlegeplads. Ved almindelig hverdagsregn ledes gårdhavens regnvand ned ad en lille kanal på toppen af klimakanten til søen i den sydlige ende. På vejen løber det igennem biologiske filtre, så vandet i søen holdes rent. Ud over at lede det rensede vand ned til søen fungerer klimakanten også som en barriere, der kan holde større vandmængder inde i gården. Det grønne areal bliver derved til et stort bassin, der kan aflaste kloaksystemet i tilfælde af skybrud.

De nye elementer i gården bygges primært af genanvendte materialer. Klimakanten bygges med tilslag af nedknust, genanvendt beton, og terrasser, skure, bænke og drivhuset bygges af genanvendt, termobehandlet træ og ruder. Belægningen på gangstien i gårdrummets periferi bliver lagt som en collage af genanvendte chaussésten, fortovssten og skiferfliser bl.a. fra Københavns Kommunes materialedepot, hvor fliser fra Amalienborg Slotsplads opbevares.

Alle elementer er designet, så de kan skilles ad igen (Design for Disassembly), og materialerne kan genanvendes et andet sted, når de en dag har udtjent deres funktion i gårdhaven.

Fremtidens Gårdhaver – Straussvej

Straussvej, København SV
Bygherre: Københavns Kommune
Landskabsdesign: BOGL
Arkitekt: Lendager Group
Ingeniør: Orbicon WSP
Rådgivere: Sloth Møller, WSP Danmark, MøllerLøkkegaard, Junckerhaven, HOFOR A/SForventes udført: 2017-20

Fremtidens Gårdhaver, Straussvej. Visualisering: BOGL & Lendager Group

Belægning i Filmbyen, Aarhus

Mellem Aarhus’ gågader i midtbyen og industriområdet på havnen mod øst ligger Filmbyen, hvor et nyt byrum netop er blevet etableret i forbindelse med den igangværende udvikling af området. Byrummet omkranser Filmbyens nye byggeri Filmby3, tegnet af AART Arkitekter, og Jyllands-Postens nye domicil, tegnet af Henning Larsen. Den primære belægning i byrummet består af kløvede, genbrugte granitbrosten, der udfylder større pladser og er placeret langs med de asfalterede veje og stier i området. Omkring de to nybyggerier er der lagt en kant af kostede betonfliser, som sikrer let adgang til domicilerne, og ved Filmby3 fortsætter betonfliserne op mod bygningens facade, hvor en stor insitu-støbt betontrappe er blevet etableret. Ved indgangene til Filmby3 og i passager mellem bygningerne har man lagt plane, jetbrændte brosten, hvor kontrasten til de grovere kløvede brosten indikerer gangruter og gør det nemmere at færdes imellem byggerierne. Omkring plantebede og trapper er der nedlagt kanter og specialfremstillede vandrender i stål, og byrummets lysmaster, plantekasser, sikkerhedssteler og andet byrumsinventar er lavet i cortenstål og massivtømmer. To typer græs og i alt 45 træer er plantet i de nyanlagte bede. Projektet var nomineret til årets Brolæggerpris, der uddeles af Brolæggerlauget i DI Dansk Byggeri

Byrum i Filmbyen
Filmbyen, Aarhus
Arkitekt og bygherre: Aarhus Kommune, Teknik og Miljø
Hovedentreprenør: Dan Jord
Rådgiver: Rambøll Danmark A/S
Udført: 2019-20

Betontrappe og belægning ved Filmby3. Foto: Dan Jord

Kanten

På Arkitekturens Dag d. 5. oktober blev vinderen af Vejle Kommunes idékonkurrence ‘Kanten’ kåret. Den åbne idékonkurrence blev udskrevet som led i kommunens arbejde med at fremtidssikre byen mod både stormfloder og stigende havvand. I de indsendte forslag skulle deltagerne tage stilling til, hvordan en kommende stormflodssikring kan gøres til en gevinst for byen både socialt og miljømæssigt. Det skulle ikke nødvendigvis være realiserbare projekter, men snarere ideer til alternative måder at gribe stormflodssikring an på. De to områder Tirsbæk Strandvej nordvest for det ikoniske ‘Bølgen’ og Havnepladsen tæt ved centrum blev udpeget som hhv. en naturzone og en urban zone, der skulle bearbejdes. I alt 25 projekter blev modtaget, hvoraf tre blev præmieret.

I vinderprojektet ‘Membranen’ forsøger holdet bag at gøre op med forestillingen om den skarpe kant mellem vand og land. Ved at etablere et oversvømmelsesterræn, der både tåler at være tørt og dækket af vand, skal byen tilpasse sig og inviterer vandet fra fjorden ind, i stedet for at sikre sig mod det bag værn. Andenpladsen gik til forslaget ‘Mens vi venter på vandet’, og forslaget ‘På kanten af en utopi – en undersøisk botanisk have’ tog tredjepladsen. Kommunen valgte derudover at indkøbe projektet ‘Kanten’.

De præmierede projekter bliver samlet til et idékatalog, som Vejle Kommune kan bruge som afsæt i det fremadrettede arbejde med stormflodssikring af byen. Projekterne udstilles frem til d. 31. januar 2021 i Akademisk Arkitektforening i København.

Kanten – Åben Idékonkurrence

Arrangør: Vejle Kommune
Finansieret af: Realdania
Førsteplads: ‘Membranen’ af Josephine Phillipsen (landskabsarkitekt), Andrés Hernández Wiliamson (landskabsarkitekt) og Louisa Brando (kunstner) med hjælp fra Johan Philipsen (modelbygger) & Alexander Cammarato (marinebiolog og konsulent).
Andenplads: Jonathan Houser og Jonas Johansen
Tredjeplads: theblackbeargroup og Gamborg/Magnussen
Indkøb: Kunstnergruppen SUPERFLEX i samarbejde med BALDIOS
Dommerkomité: Jens Ejner Christensen, Niels Ågesen, Michael Sloth, Lisbet Wolters, Klaus Enevoldsen, Gerda Haastrup Jørgensen, Karl Erik Lund, Flemming Hedegaard & Tom Nielsen
Vinder kåret: 5. oktober 2020

Vinderprojektet ‘Membranen’ ved Tirsbæk Strandvej. Illustration: Josephine Philipsen, Andrés Hernándes Wiliamson og Louisa Brando

Silkeborg Havn

Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune har netop godkendt en dispositionsplan med et skitseforslag til omdannelse af byens populære havneområde mellem Åhavevej, Langebro (Århusvej) og Sejsvej. På havnens østside, hvor Hjejlebådene lægger til, renoveres den nuværende kajkant, og antallet af siddeplader øges. På sydsiden af Langebro etableres et nyt, stort, træbeklædt dæk med siddepladser og arealer til ophold, der terrasserer ned mod vandet. Nord for broen ved Søtorvet, hvor der tidligere lå en tankstation, anlægges en ny offentlig plads. På den vestlige side af havnen, der på nuværende tidspunkt benyttes som parkeringsplads, anlægges en ny havnedok, der skal samle havnens øvrige vandaktiviteter. Ved havnedokken opføres et nyt byggeri, der skal rumme Hjejleselskabets administration, billetsalg, værksted og tørdok samt havnens kanoudlejning. Foran byggeriet anlægges en ny, åben plads ned mod vandet, der i fremtiden kan benyttes til større begivenheder og festivaler i byen.

Når den nye Nordskovvej åbner i 2021, forventes biltrafikken ved havneområdet formindsket, og i det godkendte skitseforslag lægger man derfor op til at øge arealet til fortove og cykelstier samt nedprioritere biltrafikken. Målet er at binde havneområdets fodgængerinfrastruktur bedre sammen med området omkring Museum Silkeborg samt gågaderne og Torvet på den anden side af Christian 8.s Vej. Projektet for havneområdet er en del af en større masterplan for udvikling af Søtorvet og Silkeborg havn, der blev vedtaget i 2018.

Silkeborg – Byrum ved havnen

Langebro, Silkeborg
Arkitekter: WERK Arkitekter
Bygherre: Silkeborg Kommune
Underrådgiver: Via Trafik
Forventet udført: 2021-22

Det terrasserede trædæk. Visualisering: WERK Arkitekter

Esbjerg Gågade

Efter seks års arbejde blev Esbjergs gågade, Kongensgade, officielt indviet i oktober 2020. Renoveringsarbejdet har været opdelt i fem adskilte etaper for ikke på noget tidspunkt at afspærre hele gågaden. I forbindelse med arbejdet er gågadens belægning fra 1983 blevet udskiftet, og områdets kloakering samt byrumsinventar som bænke, lysarmaturer og legeredskaber er ligeledes blevet renoveret og udskiftet. Den omtrent 1 km lange gågades nye belægning har et bølgende mønster inspireret af de strømribber, der fremtræder på Vadehavets sandbund, når tidevandet skyller ind. Belægningen består af jetbrændte granitsten, der skaber et genkendeligt mønster gennem variationer i deres størrelse, farve og overflade samt i selve belægningens fald. Gågaden er symmetrisk opbygget med en trafikzone i midten, udstillingszoner på hver side og yderst en gangzone langs butiksfacaderne. Et nyt tiltag efter gågaderenoveringen er derudover implementering af et nyt stelesystem, der gør området helt trafikfrit i dagtimerne. Fragtbiler og lignende. kan således ikke køre i Kongensgade mellem 12 og 18 på hverdage og 10-16 om lørdagen. Som del af renoveringsarbejdet arbejdes der stadig på Kronprinsensgade, hvilket forventes afsluttet i 2021. Projektets tidlige etaper blev nomineret til Brolæggerprisen i 2018, og i år er det samlede, færdiggjorte projekt igen et af de tre nominerede projekter.

Esbjerg Gågade

Kongensgade, Esbjerg
Arkitekt: Preben Skaarup Landskab
Bygherre: Esbjerg Kommune, Din Forsyning
Entreprenør: Arkil-Stürup
Udført: 2014-20

Esbjerg gågade. Foto: Arkil A/S