ANNONCE
Nyt udefra: Et helligt sted
Ceremonielt område truet af spekulation.
Frederik Bräuner
Arkitekt MAA og ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley, USA.
På en snorlige gade i den vestlige del af Berkeley by strækker store røde bogstaver sig pludselig på tværs af begge kørebaner. Trods slid fra hundredvis af biler, der dagligt kører over de sirligt malede ord på vej mod et lille butiksområde på 4th Street, kan man læse ordene SACRED SITE omkranset af orangemalede valmuer, Californiens statsblomst. Vejmaleriet markerer, at man her blandt tøjbutikker, frisører og kaffebarer befinder sig på et af de allerhelligste steder for den oprindelige befolkning i Berkeley, Chochenyo-grenen af Ohlone-folket. Hvor der i dag blot ligger en stor parkeringsplads, stod tidligere en af Ohlone-folkets allerstørste hellige shellmounds (bedst oversat til muslingeskalshøje), indtil europæiske bosættere nedrev den i slutningen af det 19. århundrede. Et nu forkastet forslag til boligbebyggelse og et efterfølgende modforslag til en genskabelse af den oprindelige shellmound på den mestendels tomme parkeringsplads har nu sat gang i ophedede debatter om Californiens historie, oprindelige befolkningers rettigheder og den akutte boligmangel i Californien. Debatter, der måske kan skabe grobund for en ny fremtid for det hellige sted.
Fra muslinger til asfalt
De hellige shellmounds var en vigtig del af Ohlone-folkets kosmologi, økosystem og infrastruktur. Højene bestod af ophobet organisk affald fra den omkringliggende bys fiskeri og jagt, og blev brugt både som gravhøje, til hellige ritualer og som handels- og samlingssted. Især muslinger og østers var en central del af Ohlone-befolkningens diæt i årtusinder før europæisk kolonisering, og de mange ophobede skaller gav den hellige struktur sit navn. Skallerne indikerer også et spirituelt element af Ohlone-folkets økosystem. De tomme skaller blev ikke set som ubrugeligt køkkenaffald, men derimod som et symbol på naturens gaver og ånd, hvilket gjorde deres hvilested helligt.
Højen i vest-Berkeley var San Francisco-områdets ældste og stammede fra den tidligst kendte permanente beboelse af området omkring 3700 f.Kr. Højen blev gradvist opbygget og nåede sin fulde størrelse i år 800, hvorefter den udelukkende blev brugt til religiøse ceremonier og som signalpunkt til de andre 425 hellige shellmounds omkring fjorden, der i dag er omringet af San Francisco, San Jose, Oakland, Berkeley samt andre mindre byer. På sit største var højen 90 meter lang, 9 meter høj og strakte sig aflangt langs åen, der i dag går under navnet Strawberry Creek. Da europæiske bosættere for alvor begyndte at industrialisere og udvide Berkeley by, blev den over 5000 år gamle høj nedrevet, primært mellem 1853 og 1910, hvor jorden, skallerne og andre religiøse objekter blev anvendt som grus under nyanlagte veje i Berkeleys griddede vejsystem. Åen blev nedgravet og lagt i rør, og en stor del af det tidligere hellige sted blev bebygget med nye fabrikker og nyanlagte veje. Under den sidste nedrivningsfase i 1950 blev over 90 menneskeskeletter udgravet, som i dag alle opbevares på uddannelsesinstitutionen UC Berkeley, inden de resterende dele af højen blev udjævnet og asfalteret over. Arealet har siden da været optaget af Amerikas måske mest indflydelsesrige sekulære helligdom i det 20. århundrede – privatbilismen. I dag ligger der en knap 9000 kvm stor, privatejet, rektangulær parkeringsplads, indhegnet af et noget slidt, fletvævet stålhegn. Den nulevende Ohlone-befolkning bruger stadig det åbne areal til religiøse ceremonier, danse og andre kulturelle begivenheder for lokale indbyggere i Berkeley. Selvom selve højen i dag er gravet væk, anslås det, at der stadig i op til 6 meters dybde kan ligge rester af den oprindelige shellmound samt adskillige grav-steder i området. I 2000 blev tre grunde, herunder den tomme parkeringsplads, derfor registreret som et historisk vartegn af Berkeley byråd.
Artiklen fortsætter nedenfor…
Frederik Bräuner
Arkitekt MAA og ph.d.-studerende ved University of California, Berkeley, USA.
ANNONCE
Bolignød og kulturarv
Den indhegnede parkeringsplads er det sidste areal af den tidligere shellmound, der i dag ikke er bebygget af enten industri eller forretninger. Det forsøgte bygherren Blake Griggs Properties i 2015 at ændre med et forslag om at bygge 135 lejligheder med to etagers parkeringskælder og forskellige erhverv i stueetagen. I 2018 blev projektet opskaleret til at omfatte 260 lejligheder, hvoraf 50% skulle være lavindkomstboliger, for at imødekomme den svære boligmangel i Californien.1 Grundet stedets betydningsfulde kulturelle og religiøse historie blev projektet sat på pause i flere år af Berkeley byråd, indtil de i 2021 gav bygherre tilladelse til at fortsætte projektet. Beslutningen skabte stor debat og frustration især blandt Berkeleys Ohlone-befolkning, og grundet enorm offentlig modstand valgte bygherren at skrinlægge det kontroversielle projekt.
Siden da er flere interesseorganisationer for oprindelige befolkningsgrupper i San Francisco-området gået sammen og har startet indsamlingen Shellmound Defense Fund til bekæmpelse af nye lignende projekter med målet om at opkøbe arealet af parkeringspladsens nuværende ejer. Gruppen af interesseorganisationer har som modsvar foreslået en alternativ bebyggelse til det tomme areal. I stedet for parkeringskældre og etageejendomme har de foreslået at fjerne asfalten, genåbne Strawberry Creek-åen i den sydlige del af grunden og beplante åens breder med områdets præ-koloniale fauna. I den nordlige halvdel foreslår de at opføre en kunstig høj, der skal mime den oprindelige shellmound. En bred spiralrampe skal sno sig omkring en 12 meter høj kuppelstruktur, hvor en platform på toppen skal kunne benyttes som udsigtspunkt og til ceremonielle danse. I højens indre har de planlagt et kultur- og oplysningscenter, der kan huse de op mod 9000 Ohlone-genstande, heriblandt menneskerester, der i dag ligger opbevaret i UC Berkeleys arkiver. I skrivende stund er Ohlone-organisationernes indsamling stadig i fuld gang, og i mellemtiden ligger den omdiskuterede parkeringsplads øde hen.2
Et vartegn for en marginaliseret befolkning
Den indhegnede, rektangulære grund, der ligger klemt inde mellem travle butikker og hævede motorvejstilkørsler, kunne let overses på en køretur igennem vest-Berkeley. Det er kun de aflange rødmalede bogstaver, der afslører, at der her under asfalten ligger både uudforskede og smertefulde historier om Californiens oprindelige befolkning. Over asfalten buldrer ophedede debatter stadig om akut boligmangel, kulturarv og etniske minoriteters rettigheder. Men imellem de ophedede debatter spirer muligheden langsomt for, at det hellige sted igen kan blive et knudepunkt for nutidens Ohlone-kultur. I årtusinder har Ohlone-folket formet området, og i århundreder har både deres historie og Ohlone-folket selv været marginaliseret og ignoreret. Man kan håbe, at Berkeley beslutter sig for at undvære endnu en parkeringsplads, så vest-Berkeleys shellmound igen kan løfte sig som et kulturelt samlingssted for en befolkningsgruppe, der har været glemt alt for længe.
NOTER
1 Se artiklen “Gordisk Byknude” i Arkitekten 09/2021 for detaljer om den akutte boligmangel i Berkeley.
2 Se www.shellmound.org for mere information om Shellmound Defense Fund.