ANNONCE
Nyt udefra: Schweiz
Basel har afholdt sin første biennale om arkitektur og byudvikling og Zürich skal være klimaneutral. I Winterthur er 80% af et nyt hus genbrug.
Karin Hanning Lundberg
Arkitekt og bosat i Zürich.
Genbrug af byggematerialer er ikke nogen ny opfindelse. Før i tiden gjorde man det af økonomiske årsager; udvinding, bearbejdning og transport af materialer var dyrt. I dag har vi ikke råd til at sløse med Jordens ressourcer, og det tvinger os til at nedbringe vores energiforbrug og udledning. Ved at satse på en cirkulær byggeproces, hvor materialer, der i princippet kan holde mange år endnu, genbruges i stedet for at kasseres, kan vi mindske CO2-udslippet og samtidig gribe chancen for at udforske nye sider af arkitekturen.
I Schweiz demonstrerer arkitektfirmaet Baubüro in Situ, at cirkulært byggeri er en reel og praktisk mulighed, og viser selv vejen med deres rådgivning omkring en ny pavillon i Basel, undervisning, forskning, et nyt kontorbyggeri og et pilotprojekt for bystyret i Zürich.
Baubüro in Situ og Zirkular
Tegnestuen Baubüro in Situ har arbejdet med at udvikle bæredygtige projekter gennem mere end 25 år. Ligesom Lendager Group har Baubüro in Situ oprettet en konsulentvirksomhed, hvor man hjælper bygherrer, arkitekter og andre interesserede med at bygge cirkulært. Det nye firma, som har fået navnet Zirkular, er involveret i en række forskellige projekter: Ud over at undervise på Universitetet i Karlsruhe har man gang i et forskningsprojekt på EMPA-laboratoriet ved ETH Zürich. Forskningsprojektet Sprint handler om ‘Design for Disassembly’ – her i form af moduler fremstillet af 100% genanvendte materialer, som let kan skilles ad efter endt brug og anvendes endnu en gang.
Architekturwoche Basel
Basels nyetablerede biennale for arkitektur og byudvikling løb af stabelen den 9.-15. maj. Med ‘Architekturwoche Basel’ vil byen understrege sin position som Schweiz’ førende arkitekturby og samtidig bidrage til den internationale udvikling inden for byggeprocesser og byudvikling. Med temaet ‘Reale Räume’ fokuserer dette års biennale på, hvordan globalisering, digitalisering, migration, klimaforandringer og pandemier påvirker byernes udvikling. En af hovedattraktionerne er en pavillon, som med en ny udformning hvert biennaleår skal inspirere til nye byggemåder. Pavillonen ligger på Dreispitz Areal, et tidligere toldområde, der er ved at blive omdannet til en helt ny bydel med kulturinstitutioner, boliger, skoler og erhverv.
Dreispitz bærer tydeligt præg af sin oprindelige funktion, som til dels stadig pågår. Overalt løber der jernbanespor mellem industribygninger og pakhuse. Sporene er identitetsbærende for bydelen, og derfor valgte man også et af de oprindelige knudepunkter, da man skulle finde et sted at opføre den nye pavillon.
I september 2021 afholdt man en åben international konkurrence om pavillonens udformning, hvor man efterlyste en arkitektonisk vinkel på cirkulært byggeri. I første omgang blev deltagerne bedt om at indsende et A3-ark med et overordnet skitseforslag til en midlertidig pavillon bygget af genanvendte materialer. 14 teams blev udvalgt og gik videre til anden runde, hvor de blev inviteret til at deltage i en workshop og fik adgang til et katalog af genanvendte komponenter hentet fra nedrevne byggerier.
Karin Hanning Lundberg
Arkitekt og bosat i Zürich.
Note
Læs mere på www.empa.ch/web/s604/sprint_opening og www.baselpavillon.store
Oversættelse
Artiklen er oversat fra svensk af Cornelius Colding.
Udgivelse
Artiklen er første gang bragt i Arkitekten 05/2022.
ANNONCE
Loggia Baseliana
Det var forslaget ‘Loggia Baseliana’ af den spanske tegnestue Isla, der løb med sejren. Projektets struktur af sammenkoblede moduler, der strækker sig langs jernbanesporene, overbeviste dommerne med sin fleksibilitet og sin letaflæselige form og konstruktion.
Pavillonen består af seks sektioner med komponenter hentet fra materialekataloget. Hver sektion har sin egen struktur, som tager udgangspunkt i materialet. Tagkonstruktionen i træ og sinusplader binder sektionerne sammen til en 50 meter lang passage, der følger sporenes krumning. Langs den ene side står en bænk, der inviterer til, at man tager en pause. Tanken er, at pavillonen skal fungere som en veranda, hvorfra man kan iagttage områdets hidtidige og igangværende omdannelse til nyt byområde.
Ideen til pavillonen er hentet direkte fra byens elskede flod Rehn og dens bredder, hvor Basels indbyggere mødes, bader og slikker solskin i løbet af årets varme måneder. På den måde er projektet ud over at være et ‘Urban Mining’-fremstød for en bestemt materialitet også en fortolkning af en kulturel institution.
Juch Areal
Zürich skal være klimaneutral i år 2040, og bestræbelserne på at nå energimålene og reducere byens udslip har betydet, at de cirkulær byggeprocesser også har fundet vej til stadsarkitektens kontor, hvor man netop nu er i gang med et pilotprojekt omkring den nye genbrugscentral på Juch Areal. Som led i en arkitektkonkurrence, der har Zirkular som medarrangør, har man gennemgået de af statens bygninger, som står for at skulle rives ned, og registreret alle genanvendelige bygningsdele i et BIM-katalog, som konkurrencedeltagerne så frit kan vælge fra.
Halle K118
På Sulzer Areal i Winterthur nord for Zürich er et forhenværende snedkerværksted blevet forhøjet med tre etager. Med sin lysende orangerød metalfacade sender byggeriet et tydeligt signal om, at det sagtens kan lade sig gøre at bygge cirkulært. Projektet har bl.a. modtaget Global Holcim Award, som uddeltes på Venedig-biennalen i 2021. Bygningen, der går under navnet K118, er det største schweiziske byggeri indtil videre, hvor hovedparten af materialerne er genbrug. Hele 80% af byggematerialerne stammer fra nedrivingsprojekter rundt omkring i regionen.
Den bærende stålkonstruktion kommer fra en fordelingscentral i Basel, mens facadens sinusplader hentedes i et trykkeri uden for Winterthur. I Zürich nedrev man en kontorbygning fra 1980erne, og granitbeklædningen derfra er nu blevet til altanbrystninger og bænke i køkken og baderum. Herfra stammer også de isolerede aluminiumsvinduer og en udvendig ståltrappe, der dikterede etagehøjden på tilbygningen. Skillevæggene af træ og spånplader stammer fra en midlertidig sceneopbygning. Selv branddøre, radiatorer, håndvaske og lamper er genanvendt og har fået nyt liv i Halle 118.
Hvor det har været nødvendigt af statiske eller brandsikkerhedsmæssige årsager, har arkitekterne anvendt genbrugsbeton. Facaderne er isoleret med halm, som er pudset indvendigt med ler fra en nærliggende byggeplads.
Initiativtager til bygningen, som danner ramme om 12 atelierer og et værksted med laboratorium i den transformerede del, er stiftelsen Abendrot, og Baubüro in Situ har stået for projekteringen. Formålet var at undersøge, hvilke økonomiske, juridiske, æstetiske og planlægningsmæssige konsekvenser det har at bygge cirkulært.
Mest bemærkelsesværdigt i den forbindelse var, at CO2-udslippet blev reduceret med 60% i forhold til nyproduktion. Til gengæld øgedes omkostningerne for planlægning, da hele processen med at søge efter materialer, vurdere deres egenskaber i samarbejde med eksperter, bearbejde dem samt opbevare dem, indtil de kan anvendes igen, er mere tidskrævende end ved konventionelt byggeri. Erfaringerne fra K118 viser altså, at der rent miljømæssigt er meget at vinde, men at det samtidig er mere kostbart. Så længe man ikke skal betale afgifter for udslip, kræver det derfor dedikerede bygherrer, som prioriterer miljøet højere end økonomien.