Øen ved søen

En knapt så poetisk udlægning vil være, at huset består af tre niveauforskudte og sammensatte kasser med raffineret træbeklædning beliggende på en grund med høj herlighedsværdi i udkanten af et villakvarter i Farum. Men lad os blive ved ø-analogien, for når man ankommer til huset efter at have lagt villakvarteret bag sig, er sidstnævnte ude af syne, og efter at have passeret en lille gangbro op til huset, er Furesøen, græs, skov og himmel det, der udgør udsigten. Selve indgangspartiet ligger i en lille lagune, i knudepunktet mellem husets tre dele, og er del af en terrasse, der løber rundt om hele husets lange plankontur, eller skal vi sige kystlinje. Når man bevæger sig rundt på denne, føles det som at befinde sig afskåret fra land, henvist til lyset, udsigten og de interne forbindelser. Den omkransende terrasse er i det hele taget et meget godt greb. Den lader ikke bare huset svæve oven på græshavet, men følger niveauerne på de indre rum og forstørrer dermed husets areal. Samtidig bidrager den til at danne mange steder og nicher rundt om huset og giver en tæt forbindelse mellem uderummet og de lyse, indre rum. Følelsen af at flyde rundt gentager sig i disse indre rum, hvor man gennem små niveauforskydninger krydser territorier uden at fornemme grænserne. Huset rummer en tilsyneladende ubesværethed, der skyldes et talentfuldt arbejde med plan og en fornem stedsfornemmelse. Lise Juel har fundet en delikat balance mellem ekstravagance og lethed. Det samme gælder i materialebrugen, hvilket især ses i husets træbeklædning. Her er hjørner og åbninger ornamenteret gennem ortogonale skift i bredderetningen. Terrassedækket har fået en lignende bearbejdning, hvor sortmalede brædder er sat ind som et kontrasterende grid, der nærmest tegner et kort over øens geografi.