Om at opleve lyd

Hvordan arbejder arkitekter typisk med lyd i et byggeprojekt?

IO: Det er min fornemmelse, at når arkitekter arbejder med lyd, kigger de mest af alt på det reglement, der foreligger (Bygningsreglementet, red.). Dermed bliver lyd ofte betragtet som noget, der udelukkende har med reducering af støj at gøre. Men lyd i bygninger er meget mere end det. Ud over at skabe en stemning har lyd en enorm betydning for, hvordan vi har det i et rum, og hvad vi føler, vi kan tillade os i det rum. Jeg synes, at der, blandt arkitekter, mangler en stillingtagen til lyd og akustik som en kreativ, kunstnerisk disciplin. Lyd som noget, man kan forme og ændre gennem en bygning, og ikke blot noget, der er besværligt, og som skal dæmpes. Jeg vil gerne slå et slag for at gå fra at betragte lyd som et spørgsmål om støj eller stilhed til en mere nuanceret behandling af lyd. At forstå lyd som sekvenser gennem en bygning, lidt ligesom vi forholder os til lyd på en vandring gennem byen. En lydpromenade.

Hvad betyder det for arkitekturen, hvis lyd bliver sidestillet med støj?

IO: Hvis man udelukkende fokuserer på at lyddæmpe, så får man et meget stille rum uden sin egen lydmæssige identitet. Man kan have svært ved at høre sig selv, og det kan føles problematisk at navigere i sådan et rum. Meget stille rum kan faktisk være decideret ubehagelige at opholde sig i. I den forbindelse vil det være interessant at arbejde med lyd helt fra begyndelsen af en designproces. At forstå lyd som noget fleksibelt og plastisk, der kan bruges som virkemiddel til at understøtte eller udfordre et rums funktion. Ligesom vi er vant til, at lys er med til at skabe rumlige oplevelser og stemninger, så er lyd også et element, man kan arbejde nuanceret med. Der mangler et sprog for lydoplevelser, for der er jo et enormt spektrum imellem støj og stilhed, og det er ikke nok kun at tale om disse to yderpunkter. Derfor har arkitektstuderende Andrea Ougaard og jeg, i samarbejde med akustiker Emine Celik Christensen, lavet et workshopformat om lyd og arkitektur for kandidatstuderende på arkitektuddannelserne. 

På hvilken måde arbejder de studerende med lyd?

IO: På arkitektuddannelserne går man traditionelt med øjnene først, og studiet er meget visuelt orienteret. Vores workshopforløb tager udgangspunkt i at lære at lytte og dernæst at designe lydforløb, før selve bygningen tegnes. Hvordan skal lydoplevelsen være, fra du står uden for en bygning, til du træder ind i et rum og bevæger dig rundt igennem et hus? Workshoppen starter med, at alle går igennem en udvalgt case-bygning med en særlig stereomikrofon, som optager alle lyde i høj kvalitet. Hjernen sorterer ofte genkendelige lyde fra, fordi de ikke skal ‘bruges’. Derfor lægger man oftest kun rigtigt mærke til lyde, som er overraskende eller fremmede. Stereomikrofonen, vi bruger, optager alt, og ved at lytte til optagelsen får man derfor en øget opmærksomhed på baggrundsstøj, biler, resonansen fra egne fodtrin osv. Efterfølgende analyseres lydene bl.a. gennem tegning, i et forsøg på at kortlægge dels de specifikke lydkilder, men også selve klangen af lydoplevelsen. Tegningen af lydoplevelsen bliver nærmest en slags partitur for de studerendes lydpromenade, og på baggrund af denne rute skal de så modellere et udvalgt rum op indefra og ud. Først tegnes en 3D-model af rummet, som det rent faktisk er, og dernæst undersøges og modificeres modellen med henblik på at forbedre rummet rent akustisk. Til dette formål benytter vi et digitalt lydsimuleringsprogram, hvor materialer med forskellige absorptionsniveauer tilføres. Dermed bliver lydoplevelsen omsat til noget meget konkret. Undervejs tages også stilling til rumlige og lysmæssige forhold, men dette sker ud fra en primær opmærksomhed rettet mod det auditive.