Elefanthuset: Ombygning

Petersens gamle ligkapel har med den indskudte etage fået noget nær fordoblet sit brugsareal. Men ved på den ene side at give de nye elementer deres helt egen form-karakter og på den anden, gennem valget af materialer og farver, at få det nye til at falde i hak med datidens stilblandingsarkitektur, er der kommet noget, der minder om et vellykket ægteskab mellem to meget forskellige personligheder ud af sammenføjningen.

Man kan roligt betegne indgrebet som kontrastarbejde, ikke kun i forhold til de eksisterende overflader og konstruktioner, men også i modsætning til det materiale- og designklaviatur, som restaureringsarkitekter ofte spiller på, når nyt skal føjes til: hvid gips, minimalistisk aptering og perlegrå træmaling.

De nye søjler og bjælker i det gamle kapelrum forekommer intuitivt kraftigere og står og ligger tættere, end man umiddelbart skulle tro var konstruktivt nødvendigt. De uformidlede overgange mellem vandret og lodret og mellem stolper og vægge bevirker, at hele stativet fremstår som en løs stabling af tømmer, der er sat ind i det gamle rum. Der er ikke noget kæleri i denne markante løsning. Pga. af de rette flader, direkte sammenstød og lyse farver er der lige nu et vist ikke-materielt skær over konstruktionen, der formodentlig vil aftage, i takt med at overfladerne bliver slidte og gulner. Nye skillevægge er også stablede, i den forstand, at de er udført som murede kalk- blokvægge med synlige betonoverliggere ved døråbningerne. Disse vægge er fantastisk smukke og harmonerer perfekt med de terrazzogulve og blå fliser, som indgår i rummene. Dørkarme er fremrykket fra vægplanet, rørføringer til varmeapparater er synlige, og apparaterne spiller sig selv, som rødlakerede installationer på væggene.

Alt nyt er artikuleret klart og tydeligt, både lodret og vandret, men når fladerne nærmer sig eksisterende elementer, bliver de, hvor det af geometriske grunde har været nødvendigt, kalibreret gennem fremspring eller tilbagerykninger. F.eks. på 2. sal i træningssalen, hvor partier i de mørkerøde MDF-paneler i de store vægelementer med indbyggede skabe rykkes tilbage for at flugte med de eksisterende lysninger. Der er sat et stort vinduesparti i den ene side af kapelsalen med udsigt til Center for Kræft & Sundheds bygning overfor. Og en ny dør i en af ydervæggene bagtil. Også her er karmen rykket ud og fri af flugt med det ny murværk, som til gengæld er indpasset, så det glider umærkeligt sammen med de gamle mure. Igen, kun nye elementer giver sig til kende.

Huset er netop åbnet, så en egentlig vurdering fra brugerne i forhold til, om alt fungerer som det skal, må lade vente på sig. Hvad arkitekturen angår, er der tale om et gennemtænkt arbejde i nye tonearter. Arkitekterne peger selv på værker af Johan Celsing og de vylder vinck taillieu som inspirationskilder, hvad der kun bekræfter sandheden i, at man skal vælge sine forbilleder med omhu.

Note: Kapellets kælenavn “Elefanthuset” skyldes en vis lighed med det nu nedrevne hus af samme navn i Zoologisk Have i København.