ANNONCE

Foto: MK

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

I december 2019 blev der i finansloven afsat midler til kunstnerisk udviklingsarbejde på arkitektskolerne. Hvordan har I tænkt jer at bruge pengene i Aarhus?

  Jamen, det er jo en diskussion om, hvordan man bringer korte penge, som vi plejer at kalde det, i spil på en fornuftig måde. Nu er det her jo en bevilling, der løber over tre år, til forskel fra de grønne udviklingspulje-midler eller grønne omstillingsmidler, som var et etårigt økonomisk tilskud eller bidrag. Så tre år giver os et lidt længere perspektiv. Vi betragter jo kunstnerisk udviklingsarbejde som en naturlig arkitektfaglig tilgang, som også eksisterer sideløbende med videnskabelig forskning. Men det kunstneriske skal nu på en eller anden måde dokumenteres. Er det kunstnerisk udvikling, når du tegner et hus for nogen og får det bygget? Er den proces, du har med bygherren, med dig selv, med dit team på en tegnestue, kunstnerisk udvikling, eller er det noget andet? Så vi taler faktisk også om forskellen på kunstnerisk udvikling og helt almindelig praksis. Vi har rigtig mange dygtige mennesker på skolen, som har grundlaget for at rykke, udvide og afdække begrebet. Men at finde tid til at gøre det oven i deres øvrige forpligtelser er rigtig svært. Så den måde, vi har valgt at gribe det an på, er at ansætte nogle flere til at afløse i undervisningen.

Vi slår faste undervisningsstillinger op. På arkitektskolen i København er det oftest deltidsstillinger, der er kombineret med praksis. Hos os er det fuldtidsstillinger – men uden forskning. 

I et interview i Arkitekten 03/2020 fortæller Jakob Brandtberg Knudsen om en ny uddannelse på KADK, som vil rette sig mod bygningskonstruktører, der ønsker et udvidet kendskab til arkitektur. Hvordan ser I på den mulighed?

Ja, vi har jo været i dialog med skolen i København om denne uddannelse og besluttede os for, at vi ikke vil lancere en tilsvarende uddannelse i Aarhus. Det handler sådan set om, at der er forskellige strategier på de to skoler. Vi vil gerne fokusere på, hvad det er, vi som arkitekter skal kunne. Hvad er det, vi skal holde fast i og fokus på, i en tid og i en verden, hvor vi bliver hevet i fra alle sider? Selvom vi normalt anser os for at være byggebranchens generalister, så er der stadig så meget specialisering, at det er man nødt til at bruge noget tid på for at lære ordentligt. Vi kan ikke både være dyrlæger, tandlæger og mave-tarm-kirurger på samme tid. Selvom der selvfølgelig altid er nogle ting, der går igen. Og sådan er det også mellem de forskellige fag inden for vores område. For at være på en tegnestue skal du både have indsigt i virksomhedsdrift og økonomi, du skal have en arkitektfaglig ballast, du skal kunne samarbejde, du skal kunne initiere brugerinddragelse. Du skal kunne alt muligt forskelligt. Men måske er tiden inde til, at vi skal blive bedre til at samarbejde med andre faggrupper. I stedet for at tro, at vi skal det hele selv.

Jeg har selv, i min tid som tegnestueansat, arbejdet sammen med super-dygtige konstruktører. Og der har aldrig været nogen konflikt i, at man fordelte arbejdet. Konstruktørerne er gode til at styre den digitale byggesag. Og til at styre arbejdet med den store BIM-model. Men det betyder ikke, at arkitekterne ikke skal kunne arbejde med BIM-modellen. Jeg synes blot, at arkitekterne skal koncentrere sig om at vinde noget af det faglige land tilbage.

Nogle af de store danske tegnestuer er blevet opkøbt af ingeniør­firmaer. Hvordan reagerer I som skole på sådan en udvikling? Nogen vil sige, at man mister noget af sit faglige land ved sådan et opkøb. 

Ja. Det må tiden jo egentlig vise. Det er så forholdsvis ny en udvikling, at alt kan ske endnu. Der er sikkert mange nye lykkelige ægteskaber derude. Men der er nok også nogle, der ser anderledes ud efter fem år, end de gjorde to dage efter, at man sagde ja til den handel. Tegnestuen SHL blev jo for nogle år siden opkøbt af et større arkitektfirma, men dette firma er jo datterselskab af en stor entreprenørvirksomhed. Vi kan så se her et par år efter, at man lukker et af tegnestuens kontorer ned i Danmark. På det store verdenskort så ligger Aarhus og København så tæt på hinanden, at det åbenbart forekommer fjollet ikke at samle de to i en, selvom det ikke var helt så tydeligt i bryllupstalen. 

Jeg synes nok, at man i for høj grad er blevet til arkitektvirksomheder frem for tegnestuer.

Så almindeligt uddannede arkitekter, som der bliver færre af, kan bare ikke det der med byggeteknik? 

Jeg vil sige, at jeg har været mere bekymret for det tidligere, end jeg er nu. Fordi vi bl.a. med de omtalte midler til kunstnerisk udvikling oplever en anerkendelse af, at det kunstneriske har en betydning for vores samfund, som ikke kan gøres op i excel-ark og formler. Når ingeniørerne lægger nogle papirer på bordet med en masse tal, så tror bygherren som regel på det.

Men er det også bedre rent rumligt? Giver det et bedre indeklima? Giver det bedre lysforhold? Bliver man en mere produktiv medarbejder? Bliver man en gladere medarbejder? Kan man blive længere i egen bolig? Hvad giver det til byen uden for det hus, som man er i gang med at bygge? Alle de spørgsmål og svar står ikke i de ark. Men for at vi kommer til at diskutere de spørgsmål, er vi nødt til at kunne lægge noget på bordet, som er andet end ‘jeg synes’, eller ‘det kunne også være’, eller ‘det her er også smukkere’.

Vi snakkede også om overgangen fra tegnestue til arkitektvirksomhed. Nu er vi i en verden, hvor vi har et produkt, vi gerne vil sælge. Så kan det produkt have nok så mange gode intentioner for omverdenen og samfundet som helhed, men der er en, der skal betale for det. Og derfor skal vi blive endnu bedre til at argumentere for de arkitektoniske kvaliteter. 

Martin Keiding

Chefredaktør

Arkitekt MAA

Rasmus Grønbæk Hansen

Rasmus Grønbæk Hansen er arkitekt og uddannelseschef på Arkitektskolen Aarhus.

Udgivelse

Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 04/2020.

Føljetonen fortsætter.

ANNONCE

Rasmus Grønbæk Hansen

Rasmus Grønbæk Hansen er arkitekt og uddannelseschef på Arkitektskolen Aarhus.

Udgivelse

Interviewet blev udgivet første gang i Arkitekten 04/2020.

Føljetonen fortsætter.