ANNONCE

Picasso-relieffet Fiskerne blev adskilt fra Y-blokka i Oslo i juli 2020. Foto: Frederik Braüner
Rejsebrev af

Frederik Braüner

Redaktionsassistent

BA i kunsthistorie og arkitektstuderende ved KADK

I juli 2020 oplevede jeg en ærgerlig dag for norsk kulturarv og arkitekturhistorie. Det 110 kvm-store, 250 tons tunge Picasso-relief Fiskerne, sandblæst ind i gavlen på Erling Viksjøs Y-blokka i Oslos Regjeringskvartal, blev løftet væk fra den prominente plads, hvor det har siddet de sidste 51 år. Adskillelsen af gavlrelieffet, der er vurderet som bevaringsværdigt, fra den efterladte og snart nedrevne Y-blokka markerer enden på en lang politisk debat for og imod en af Oslos mest afholdte og kontroversielle bygninger.[1] 

Materialiseret modernisme

De karakteristiske betonblokke i Regjeringskvartalet blev tegnet som del af en omfattende byudviklingsstrategi i området, tidligere kendt som Empirekvartalet. Den arkitektoniske komposition består af to offentlige pladser og to kontorbyggerier; den oprindeligt 12 etager høje H-blokka (også kendt som Høyblokka) og den lavere, kurvede Y-blokka.

Blokkene er lavet af naturbeton; et materiale opfundet og patenteret af arkitekten i 1955, hvor småsten og grus i betonen sandblæses frem til overfladen efter støbning. For at skabe en enhed af moderne arkitektur og samtidens billedkunst indbød Viksjø en række kunstnere, herunder Pablo Picasso, til at udsmykke dele af de nyopførte blokke. Picasso leverede i alt fem skitser, som den norske billedkunstner Carl Nesjar over en 15-årig periode sandblæste ind i de store betonflader på begge blokke. Den nok mest kendte af disse, Fiskerne, blev opført på Y-blokkas gavl mod Akersgata.[2] Blokkene blev symboler på den norske velfærdsstat og det i perioden dominerende arbejderparti. Med Viksjøs monumentale komposition og blokkenes forfinede bearbejdninger kom senmodernismens velfærdsvisioner for alvor til Oslo. I juni 2011 lå et fredningsforslag derfor også klar for de to byggerier. Kun en måned senere, d. 22. juli 2011, ramte katastrofen, hvor Norge og resten af verden blev rystet af terrorangrebet, der kostede i alt 77 mennesker livet. Siden da har kræfter for og imod bevarelsen af bygningerne kæmpet om Regjeringskvartalets skæbne. Store folkelige protester og markante stemmer som Norske Arkitekters Landsforbund (NAL), chefkuratorerne Martino Stierli og Ann Temkin på MoMA i New York, Norges riksantikvar Hanna Geiran og ICOMOS har blandet sig.[3] Den Høyre-ledede regering har dog fastholdt sine nedrivningsplaner,[4] og en sommerdag i år var kampen slut. Nesjars Picasso-relief blev afmonteret, hejst ned, og Y-blokka lå udmagret tilbage. Relieffet skal reintegreres i det nye Regjeringskvartal, udformet af Team Urbis, der vandt den indbudte konkurrence i 2017. Byggearbejdet starter i 2021 og forventes færdigt i 2029.[5]

Rejsebrev af

Frederik Braüner

Redaktionsassistent

BA i kunsthistorie og arkitektstuderende ved KADK

Fakta

Regjeringskvartalet
Arkitekt: Erling Viksjø (1910-1971)
Konkurrencevinder: 1939 (udskudt til 1946 grundet 2. Verdenskrig)
Kunstnerisk udsmykning:
Tore Haaland, Carl Nesjar, Inger Sitter, Odd Tangberg, Pablo Picasso, Kai Fjell

H-blokka (Høyblokka)
Opført: 1959
Forhøjet: 1990

Y-blokka
Opført: 1969
Nedrevet: 2020

Noter

1 Se Rikke Stenbro: “Farvel til Y-Blokken”, Arkitekten 07/2019, for en grundig gennemgang af den politiske kamp om Y-blokkas nedrivning.
2 Andreas Breivik: “Bare et bygg”, Kunstkritikk: kunstkritikk.dk/bare-et-bygg/
3 Karen Fosse Rosness: “Staten lytter ikke til motargumenter”, Kunstkritik: kunstkritikk.dk/staten-lytter-ikke-til-motargumenter/
4 Regjeringen: “Vedtak om riving av Y-blokken blir stående”: www.regjeringen.no/no/aktuelt/vedtak-om-riving-av-y-blokken-blir-staende/id2683462/
5 Statsbygg: “Nyt Regjeringskvartal”: www.statsbygg.no/Prosjekter-og-eiendommer/Byggeprosjekter/Regjeringskvartal-nytt/
6 Regjeringen: “Kunst, arkitektur og bygninger i regjeringskvartalet”: www.regjeringen.no/no/tema/plan-bygg-og-eiendom/regjeringskvartalet/bygninger/id712727/

Udgivelse

Rejsebrevet blev udgivet første gang i Arkitekten 07/2020.

ANNONCE

Foto: Frederik Braüner

Fejlagtige prioriteringer

Den norske stat står altså med et bygningskompleks, som flere store nationale og internationale kulturorganisationer har kæmpet for at bevare. Det er blevet overhørt, og i stedet vælger man kun at bevare udvalgte relieffer og nedrive hele den ene halvdel af Viksjøs komposition. Beslutningen viser den artefaktstatus, som billedkunsten nyder godt af, og måske i endnu højere grad den idoldyrkelse, der finder sted af bestemte kunstnere. At Y-blokka forsvinder, er ikke blot et tab i sig selv. Den vertikale, skarpe Høyblokka vil fremover mangle sin horisontale, organiske følge­svend og kommer til at stå noget ensom tilbage. Som helhed er den arkitektoniske værdi forsvundet. Man redder perlehalskædens vedhæng, men lader både perler, kæde og lås ryge i skraldespanden. Dertil kommer, at man fra regeringens side vælger at overhøre folkelige protester mod nedrivningen, og slutteligt, helt ude af trit med samtidens presserende fokus på genanvendelse og minimering af CO2-udledning i byggesektoren, river man en strukturelt velfungerende bygning ned.

Et skelet af naturbeton

Den manglende forståelse for, hvad der er det virkelig bevaringsværdige i Viksjøs Regjeringskvartal, betyder, at et af Norges største senmodernistiske værker forsvinder. Det er naturligvis glædeligt, at reliefferne bevares, men et af kompositionens allervigtigste elementer ligger nu tilbage som et skelet af naturbeton i den norske hovedstad. Ifølge planen skal det store relief, der engang prydede Y-blokkas gavl, hænges op ved VIP-indgangen til den nye skæve glasbygning, der tager dens plads.[6] Men når nedrivningsarbejdet er færdigt, vil byen have mistet et vigtigt og afholdt stykke norsk kulturarv.