ANNONCE

The Danish Pavilion/Den danske pavillon. Photo: Hampus Berndtson
Interview by

Albert Algreen-Petersen

Redaktør

Arkitekt MAA og ph.d.

Interviewet findes på dansk længere nede på siden…

 

AAP
What was wrong with the Danish pavilion in the first place, to make you launch such a major renovation? I mean, it does look quite radical with the floors dug up …   

SP
The challenge is that the pavilion gets flooded once or twice a year – not in Carl Brummer’s original pavilion (1932) but in Peter Koch’s 1960 extension. It was actually waterlogged through parts of the latest arts biennale,
with as much as 5–10 cm water in the exhibition hall. 
The fact that the building sits right at the foot of a hill makes it vulnerable to heavy rain, as the water tends to end up down there. Extra gravel is often added after heavy downpours, which has the further effect of elevating the ground outside. If you combine that with the fact that Koch’s pavilion was built 13 cm lower than Brummer’s, and slightly below terrain, then it’s no wonder that his part of the complex has always been prone to flooding.

AAP
So this is mainly about safeguarding the pavilion against flooding?

SP
That’s one challenge, anyway. The other is the lack of reinforcement in the building’s ground deck, which has caused the concrete to crack in places. That’s a problem when setting up exhibitions, since you need to be very careful not to put too much strain on the floor. So, these are the two main problems we need to solve. Then we’ve also removed a bit of rot from some of the windows and replaced parts of the wood. The large window in the corridor has come up and down multiple times over the years to allow for different exhibition concepts. Some curators like to emphasize the flow through the building, others prefer to contain people inside. So we thought: why not do the logical thing here and simply change the window to a pivoting door? So, you see, that one was motivated mainly by function.   

To do the renovation, we first had to break up the deck to provide proper drainage and secure the new foundations. Usually, when you break up old concrete like that, what you do is to lorry it away afterwards. That’s not how we do things. Personally, I like to explain things by doing instead of just talking about them. The exhibitions that impress me the most are the ones you can feel with your own body. So that’s what we’re trying to achieve here. We believe in preserving and taking better care of the buildings we have. So why not start with the one where our exhibition takes place? That’s the first point. The next is all the resources that are accumulated in our buildings – resources that has taken loads of time and energy to cultivate and turn into building components. So with this exhibition we say: let’s see if there’s a way to use these as part of a cyclical approach. We try to use materials from the building itself, but sometimes you just have to bring in new things.     

AAP
How do you go about it, more specifically? Which parts do you reuse and how?

SP
We take the old concrete and crush it to a stone aggregate. This we use as drainage. Then we make a new reinforcement and cast a robust floor that can handle heavy loads. The floors in Koch’s extension will be raised 13 cm, to align them with those in the original part. We took up all the stone slabs one by one, intending to preserve them. However, many were broken because of the cracked concrete underneath. And some of them broke during the process. Still, we’ve got enough whole ones to lay the entire Koch hall with the old, original floor slabs. The broken slabs will be crushed to 25-millimetre fragments, and then laid in grey and white cement as a new terrazzo floor in the hallway. We felt it would suit the building to have this spatial hierarchy, where the main exhibition halls are highlighted with stone floors, while the corridor functions more as an interspace. The new ground deck will be strong enough for exhibition purposes, allowing goods and artworks to be offloaded directly from a fork lifter inside the pavilion.   

Right now, the budget does not allow a full-scale renovation. Still, there are plenty of other things that could do with some fixing. One is a planned-for rewiring of the place, so we try to prepare for this when casting the floors. We do that by integrating empty conduits and power boxes for easy installation further down the line, when the money are found.

AAP
Right now activities are halted and frozen in time to provide a specific, staged experience. So, when do you expect to complete your renovation?

SP
In addition to the floors and the pivoting window/door, we plan to build a new ramp from the square up to the new entrance, and likewise at the opposite side of the corridor. These are just minor adjustments, and not completely decided yet. We’ll resume work by the end of November when the biennale is over, and then start with the drainage, before making the reinforcement and finally pouring the new floor. The top layer, with terazzo and slabs, will follow either right before the arts biennale or just after, making it ready in time for the next architecture biennale in 2027.  

Søren Pihlmann, architect MAA and founder of pihlmann architects.

The interview is translated from Danish by Cornelius Colding.

Interview by

Albert Algreen-Petersen

Redaktør

Arkitekt MAA og ph.d.

Publication

The interview was first published in Arkitekten 06/2025.

ANNONCE

The Danish Pavilion, Venice/Den Danske Pavillon, Venedig, Peter Koch, 1960.

Mock-up of new floor level/Mock-up af nyt gulvniveau. Photo: Hampus Berndtson

The Danish Pavilion/Den Danske Pavillon, plan, 1958. Peter Koch, Det Kgl. Bibliotek – Kunstbiblioteket

The Danish Pavilion/Den Danske Pavillon, section/snit, 1959. Peter Koch, Det Kgl. Bibliotek – Kunstbiblioteket

INTERVIEW PÅ DANSK

 

AAP
Hvad var der egentlig galt med den danske pavillon, siden I har sat gang i det store istandsættelsesarbejde? Det ser jo voldsomt ud, at hele gulvet er gravet op.

SP
Den store udfordring er først og fremmest, at pavillonen blev oversvømmet 1-2 gange om året i Peter Kochs tilbygning (1960), ikke i Carl Brummers oprindelig pavillon (1932). Under den seneste kunstbiennale stod der i en periode 5-10 cm vand i Kochsalen. Den danske pavillon ligger lige for enden af en bakke, så når der virkelig regner meget, så løber alt derned. Der er løbende lagt nyt grus udenfor efter sådan nogle store regnvejr, hvilket hæver terrænniveauet uden for huset. Samtidig ligger Koch-delen 13 cm lavere end Brummers pavillon, så den ligger faktisk lidt under terrænniveau, og derfor har netop den bygning været særligt udsat for oversvømmelse i Giardinihaven.

AAP
Det handler om at sikre pavillonen mod oversvømmelse?

SP
Det er i hvert fald én udfordring. Den anden udfordring er, at terrændækket i Kochs bygning ikke er armeret, hvilket har resulteret i, at det er flækket mange steder gennem tiden. Som udstillingsbygning er det meget begrænsende, for gulvet må ikke belastes med særlig meget vægt. Så det er de to hovedproblemer, vi gerne vil have løst. Hertil har vi lavet nogle små udlusninger på nogle af vinduerne, fordi der var lidt råd enkelte steder. Gennem tiden er det store vindue i korridoren blevet taget op og ned mange gange i forbindelse med udstillinger, fordi man nogle gange gerne ville fremhæve aksen gennem huset og forbinde de to pladser, andre gange vil man gerne fastholde publikum inde. Og så foreslog vi, hvorfor ikke gøre noget ud af det, og lave det her vindue om til en pinolhængt dør. Så det er altså en ændring, vi har lavet ud fra mere funktionelle overvejelser.

Selve renoveringen af dækket starter med, at det brydes op, så man kan sikre sig et ordentligt dræn og styrke forankringerne til fundamentet. Når man så bryder den gamle beton op, ville man normalt køre det væk. Det gør vi ikke. Jeg kan godt lide at gøre ting, i stedet for at fortælle om ting. Jeg synes, de udstillinger, der gør mest indtryk på mig, er, når man kropsligt kan mærke dem. Det er det, vi prøver. Vi mener, at vi skal tage bedre vare på de bygninger, vi allerede har. Så lad os tage vare på den bygning, vi skal udstille i. Det er det første. Det næste er så, at der er så mange ressourcer indlejret i vores byggede miljø, som der er brugt tid og rigtig mange energiressourcer på at kultivere og forme til byggekomponenter. Med udstillingen siger vi: Lad os prøve at se på, hvordan kan det indgå i en mere cyklisk måde at bygge på. Vi prøver at bruge materialerne fra bygningen selv. Men det er selvfølgelig også nødvendigt at tilføre noget nyt.   

AAP
Kan du ikke fortælle om hvordan så helt konkret gør det? Hvad genbruger I og hvordan? 

SP
Vi tager det gamle beton, og det knuser vi til skærver. Det bliver brugt som et drænlag. Så lægger vi ny armering og støber et gulv, der kan tage så mange ton, som man nu gerne vil have. Gulvet i Kochs tilbygning bliver hævet med 13 cm, så det kommer op i samme niveau som den oprindelige del. Vi har taget alle stenfliserne op en efter en, for at bevare dem. Men der er rigtig mange, der er flækket, på grund af den knækkede beton nedenunder. Der er også nogle, der er gået i stykker i processen med at tage dem op. Men vi har fået så mange op hele, at vi kan lægge Kochsalen med de gamle, hele fliser. Alle dem, der er knækket, knuser vi ned til skærver på omkring 25 millimeter, og så laver vi en terrazzo med dem i korridoren i en blanding af grå og hvid cement. Det gør vi også ud fra en arkitektonisk vurdering. Vi synes, at det vil klæde huset, at man har salene, der bliver fremhævet med en gulvtype med de hele sten, og korridoren, som i højere grad bliver optegnet som et mellemrum. Det nye dæk bliver stærkt nok til udstillinger, så man kan køre ind og levere varer og kunstværker med en gaffeltruck.

Lige nu er der ikke budget til at lave en fuld renovering af hele huset. Der er mange andre steder, man også kunne gå i gang. Der er f.eks. et ønske om et stort elprojekt på et tidspunkt, så det forbereder vi til, når vi støber det nye gulv. Vi fører tomme rør ud til bokse i gulvet, så man nemt kan trække el ud og lave eludtag direkte i gulvet, når man en dag når til det.

AAP
Lige nu er byggepladsen fastfrosset i et bestemt stadie og koreograferet som udstilling. Hvornår står jeres istandsættelse af pavillonen færdig? 

SP
Ud over gulvet og den pinolhængte dør så skal vi have lavet en ny rampe ud mod pladsen op til den nye dør og også i den modsatte ende af korridoren. Det er meget subtile ændringer, og der er stadig lidt, som er i dialog. Når pavillonen lukker, så fortsætter vi med istandsættelsen sidst i november. Vi starter med drænlaget, så får vi armeringen ud, og derefter støber vi. Det øverste lag af gulvet med terrazzo og fliser kommer enten på lige før kunstbiennalen eller lige efter, så det er klart til arkitekturbiennalen i 2027.

 

Søren Pihlmann er arkitekt MAA og stifter af pihlmann architects.

Udgivelse

Interviewet er bragt i Arkitekten 06/2025.

Plan 1:250. Drawing/tegning: pihlmann architects

Existing floor and new floor/Eksisterende gulv og nyt gulv, 1:15. Drawing/tegning: pihlmann architects