ANNONCE

Roskilde Festival Højskole. Foto: Rasmus Hjortshøj

Kristine Annabell Torp

Arkitekt og ph.d.

Højskolen er en ambitiøs tilføjelse til Musicon, den endnu ikke færdige bydelstransformation i Roskilde. Omgivet af Penselstrøget, Basgangen, Bagtæppet og hovedgaden, Rabalderstrædet, og blot en spytklat fra Ragnarock-museet har den nye højskole indtaget en af betonfabrikanten Unicons forhenværende produktionshaller.

Byggepladsatmosfæren, som stadig præger bydelen, synes ikke at genere den nye skole. Tværtimod, eftersom højskolens æstetiske program, ikke overraskende, har Roskilde Festival og dens midlertidighed som forbillede. Her skal man have følelsen af, at intet er stagneret, men i konstant og dynamisk udveksling og udvikling. I samme ånd som resten af bydelen, der præges af små iværksættere, store kulturinstitutioner og kreative sjæle, der alle rækker ud mod bydelsfællesskabet.

Knapt så midlertidigt, men til gengæld råt og genbrugt, er den tidligere produktionshals betonskelet, der er bevaret som et fremtrædende træk i den nye højskole­bygning. Facaderne består af nye betonelementer og store vinduespartier, som de gamle søjler og spær står som en ramme omkring. At bevaringen af den eksisterende betonkonstruktion også har været vigtig ud fra et æstetisk synspunkt, ses tydelig i gavlfacaderne, hvor den reelt ikke har nogen konstruktiv, men blot en visuel, funktion. Det ser da også flot ud med den renskårne betonkasse med vinduesbånd øverst og nederst, indrammet af den rustikke betonkonstruktion og et nyt tag, der følger de gamle spær. Det er virkelig lykkedes at finde en sprød blanding af nyt og genbrugt, når man ser højskolebygningen udefra.

Ramasjang i hallen

Det samme indtryk gør sig gældende inde i bygningen. Her er det meste nyt, men de store, patinerede betonsøjler skærer flot gennem det højloftede, åbne rum, der danner et nordsydvendt kryds mellem bokse i varierende størrelse og farve, der i store træk er placeret i bygningens hjørner i to plan. Det overordnede skema er med andre ord en tilpas rustik hal, der rummer en masse farverige, skarpskårne bokse. Den fokuserede læring foregår i boksene, mens fællesskabet dyrkes i det store mellemrum, der bl.a. rummer spisesal og tribune. Meget er gjort for at bevare indtrykket af, at hver boks er en selvstændig enhed, hvorfor farvevalget går igen i alle de ydre flader, dvs. inklusive boksenes tage, som man i flere tilfælde kan gå ovenpå, eftersom flere af enhederne ligger forskudt. Indgangspartiet er indsat som en transparent, blå boks, der skal lede tankerne hen på højskolesangbogen. Sidstnævnte er fascinerende nok det eneste ikke-orange element i foredragssalen, også kaldet højskolens hjerte, som kan åbnes som en orange scene mod fællesarealerne både ude og inde. Referencen til festivalen er tydelig og antyder, at heller ikke farvekodningen af de øvrige bokse er af en forsigtig og subtil karakter. Således er politik-boksen lilla, atelier- og redaktions-boksen hvid og computer-boksen blå. Vejen er til at finde. Farverne er stærke og pragmatiske. Til gengæld er boksenes indersider langt mere dæmpede, altså fraregnet det orange hjerte. Det gælder også den postkasserøde biblioteksboks, som til gengæld er vendt på vrangen, hvad reolerne angår, så bøgerne står til skue udenpå, samtidig med at der gives mulighed for uforstyrret fordybelse indeni. Det er ret godt tænkt. Akustik og belysning er behørigt bearbejdet i hele bygningen; førstnævnte gennem loftsbeklædning og beklædningen af enkelte af boksene, sidstnævnte gennem et omfattende system, der bl.a. tæller scenelys og to prydlamper formet som hvide telte. Referencerne til festivalen går også igen i lounge-møblerne, der er lavet ud af graffitimalede finerplader fra en kunst-happening på festivalen i 2018.  Skolen har i øvrigt sit eget træværksted, der kan åbnes op mod både skolens fællesrum og mod uderummet, der glider over i Musicons kreative bydel. Herved understreges udvekslingspotentialet i det nye linjefag ‘Maker’, der godt kan ses som en konsolidering af Roskilde-festivalens betydning som eksperimentarium for midlertidig arkitektur og bydannelse.

Kristine Annabell Torp

Arkitekt og ph.d.

Roskilde Festival Højskole

Basgangen 20, 4000 Roskilde
Arkitekter: COBE og MVRDV
Arkitektmedarbejdere:
COBE: Agnieszka Krasuska, Anis Souissi, Arvydas Gasparavicius, Bart Smets, Caroline Krogh Andersen, Christian Sander, Clement Bue Maali, Dan Stubbergaard, Daniella N. Eskildsen, Eik Bjerregaard, Gianluigi D'Aloisio, Guillaume Ros Hoffmann, Hiroshi Kato, Jannis Bruns, Jens Kert Wagner, Jonas Snedevind Nielsen, Jonas Søndergaard, Mads Lützen, Marianne Filtenborg, Marine Pierson, Mikkel Reedtz Morris, Milan Milenkovski, Morten Andersen, Simon Elander Hinnerud, Simon Engberg Christensen, Sonia Bom, Tamara Kalanajevska, Tenna Buus Rasmussen, Thomas Krarup
MVRDV: Aser Giménez Ortega, Francesca Bechhi, Julius Kirchert, Klaas Hofman, Mateusz Wojcieszek, Mette Rasmussen, Nas Alkhaldi, Rune Veile, Samuel Delgado, Sara Bjelke, Sara Impera
Bygherre: Bygningsfonden Roskilde Festival Højskole, bygherrekonsortie bestående af Roskilde Kommune, Realdania, Roskilde Festival-gruppen, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Knud Højgaards Fond. Tuborgfondet har doneret penge til indretningsprojektet.
Landskabsarkitekter: LIW Planning og Kragh & Berglund
Ingeniører: Norconsult (konstruktioner og installationer), Transsolar (bæredygtighed), Alectia (brand)
Akustik: Gade & Mortensen
Hoved/Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen (højskole), Scandibyg (elev- og lærerboliger)
Opført: 2019

Udgivelse

Anmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 01/20.

ANNONCE

Foto: Ossip van Duivenbode

Logistikkens poetik

Elevboligerne er placeret som selvstændige bygninger vis-a-vis højskolehallen og er udformet som to stakke af forskudte containere. Soveværelserne ligger i selve modulerne og er fint apteret med møbler i lys krydsfiner. I mellemrummene mellem modulerne er der fællesrum, og eftersom trapezbeklædningen er den samme både her og i facaden, giver det virkelig følelsen af at befinde sig mellem nogle containere. Fornemmelsen forstærkes af et smalt lysbånd langs øverste vægkant samt et slip langs nederste kant, som begge bidrager til, at væggene aflæses som dele af separate containere. Sidstnævnte mangler ellers ikke i Musicon, hvor containere bruges til både det ene og andet, ligesom de selvfølgelig også gør det på festivaler og i andre midlertidige organiseringer. Spørgsmålet er, om ikke den fine måde, boligmodulerne er brugt på, i sig selv kunne stå for midlertidighed og en slags logistikkens poetik. At mødet mellem privat og fælles opstår i en mere eller mindre tilfældig og tidsafgrænset sammenstilling af nogle rum, det er en enkel og smuk fortælling, også uden containersymbolikken, som trækker hyggen i fællesrummene en smule ned.

Kunsten at bygge fællesskaber

Hyggen skal dog nok komme, for fra festivalen ved vi, at den kan opstå under de barskeste arkitektoniske forhold. Og når arkitekterne i tillæg har begået et mesterstykke, når det kommer til at fremdyrke mulighederne for fællesskaber, så er der ingen tvivl om, at højskolen kommer til at leve op til sit slogan om, at de netop ‘bygger fællesskaber’. Og selvom de fleste højskoler nok også abonnerer på den devise, er det sjældent set som et så grundlæggende arkitektonisk parameter som her. Den gennemarbejdede og velkomponerede udveksling mellem højloftede fællesrum og små, koncentrerede enheder bidrager til, at Roskilde Festival Højskole tilfører højskolen som bygget fænomen en helt ny og urban dimension.

Roskilde Festival Højskole

Basgangen 20, 4000 Roskilde
Arkitekter: COBE og MVRDV
Arkitektmedarbejdere:
COBE: Agnieszka Krasuska, Anis Souissi, Arvydas Gasparavicius, Bart Smets, Caroline Krogh Andersen, Christian Sander, Clement Bue Maali, Dan Stubbergaard, Daniella N. Eskildsen, Eik Bjerregaard, Gianluigi D'Aloisio, Guillaume Ros Hoffmann, Hiroshi Kato, Jannis Bruns, Jens Kert Wagner, Jonas Snedevind Nielsen, Jonas Søndergaard, Mads Lützen, Marianne Filtenborg, Marine Pierson, Mikkel Reedtz Morris, Milan Milenkovski, Morten Andersen, Simon Elander Hinnerud, Simon Engberg Christensen, Sonia Bom, Tamara Kalanajevska, Tenna Buus Rasmussen, Thomas Krarup
MVRDV: Aser Giménez Ortega, Francesca Bechhi, Julius Kirchert, Klaas Hofman, Mateusz Wojcieszek, Mette Rasmussen, Nas Alkhaldi, Rune Veile, Samuel Delgado, Sara Bjelke, Sara Impera
Bygherre: Bygningsfonden Roskilde Festival Højskole, bygherrekonsortie bestående af Roskilde Kommune, Realdania, Roskilde Festival-gruppen, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Knud Højgaards Fond. Tuborgfondet har doneret penge til indretningsprojektet.
Landskabsarkitekter: LIW Planning og Kragh & Berglund
Ingeniører: Norconsult (konstruktioner og installationer), Transsolar (bæredygtighed), Alectia (brand)
Akustik: Gade & Mortensen
Hoved/Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen (højskole), Scandibyg (elev- og lærerboliger)
Opført: 2019

Udgivelse

Anmeldelsen blev udgivet første gang i Arkitekten 01/20.