ANNONCE

Spolia-drevet Revitalisering af Minkfarmstrukturer: Nyt Videnscenter for Materiale Bevidsthed og Bæredygtig Arkitektur. Illustration fra Celina Camille Skriver Grabowskis afgangsprojekt, Arkitektskolen Aarhus, 2024
Anmeldelse, af

Jesper Pagh

Cand.arch., ph.d.

Stadsarkitekt i Horsens Kommune

Red.: Læs omtalte diplomtale af Lene Dammand Lund, rektor ved Det Kongelige Akademi i København her: https://kglakademi.dk/da/blog-post/i-har-modet-til-betraede-nye-veje-vi-endnu-ikke-kender

 

Det er vanskeligt at afgøre, hvem der egentlig er målgruppen for afgangsudstillingerne på de to arkitektskoler. I Aarhus er den fysiske udstilling åben i to uger i et stærkt begrænset tidsrum, og de fleste må nok nøjes med de uddrag, der kan ses på nettet. I København kan det meste ses på nettet, og den fysiske udstilling med alle projekter er åben hele sommeren igennem.

Det er imidlertid svært at se, at københavnerudstillingen yder de studerende og deres projekter retfærdighed. Det ligner det, det var engang: en ophængning af et projekt i al dets udstyr og omfang, men er i virkeligheden blot et (ikke altid lige sammenhængende) uddrag af et langt større materiale, der har indgået i en præsentation med supplerende fortællinger, illustrationer, analyser, diskussioner og dialog. Som de hænger der på plader i udstillingsrummene, åbner mange projekter og deres præsentation for flere spørgsmål, end de giver svar: Hvor er det? Hvad er det? Hvordan hænger det sammen? Der er en overflod af smukke tegninger, men et påtrængende fravær af grundlæggende præsentation af plan, snit og opstalt med tekster, der kan bidrage til forståelsen af, om det er et fængsel, et hotel eller en familiebolig, der er indrettet i en tiloversbleven bygning et sted i verden. Tilbage står man med indtrykket af, at her er en studerende med en virkelig veludviklet sans for isometriske diagrammer i pastelfarver eller den hammershøiske fremstilling af stille stuer, hvor en let brise får et gardin til at flagre, og en hund bjæffer i det fjerne, som dominerer i disse år; men er det en dygtig arkitekt? Hvordan er programmet egentlig løst, når man ikke af materialet kan se, hvad der er hvad, og hvad udgør selve projektet, der har en allerede eksisterende bygning som udgangspunkt? Er det farven på karmen om den frønnede dør? Er det det blotlagte stengulv? Er det fyrretræsbænken langs den nøgne teglstensvæg?

I sin tale til ved diplomoverrækkelsen på Det Kongelige Akademi i København fortalte rektor Lene Dammand Lund de tilstedeværende, at den studietid, der nu er slut, havde bygget på en kombination af Wilhelm von Humboldts ideer og en moderne version af en beaux art-tradition. Humboldt byggede sine idealer for videregående uddannelse på en holistisk tilgang til dannelse, realiseret igennem undervisning baseret på forskning fri fra ideologisk, økonomisk, politisk og religiøs indflydelse. Den moderne beaux art-tradition er – sagde Lund– en “superpower” på jobmarkedet; en kunstnerisk arbejdsmetode, der om noget er “egnet til at løse lige præcis den form for hyper-komplekse problemstillinger, vi står overfor.”

Det er et overrumplende paradoks, rektor her lancerer, men måske er det også bare et postulat. I arkitektuddannelsens enhedsstudieordning kan man læse, at kandidatuddannelsen skal opfylde de fælleseuropæiske arkitektfaglige kvalifikationskrav og kvalificere kandidaten til arkitektfaglig beskæftigelse nationalt og internationalt. Det var næppe det, hverken Humboldt eller akademiets franske faddere mente, da de institutionaliserede hhv. den fri forskning og dialektikken mellem den hierarkiske og kompetitive mesterlære og den livlige samtale kunstarterne imellem i salonen og på cafeerne.

 

Artiklen fortsætter nedenfor…

Anmeldelse, af

Jesper Pagh

Cand.arch., ph.d.

Stadsarkitekt i Horsens Kommune

Fakta

Afgangsudstilling: NEW Design and Architecture
Det Kongelige Akademi
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K
Dato: 22.06.2024-19.08.2024

Afgangsudstilling
Arkitektskolen Aarhus
Exners Plads 7
8000 Aarhus
Dato: 14.06.2024-28.06.2024

Udgivelse

Anmeldelsen er første gang bragt i Arkitekten 07/2024

ANNONCE

Spolia-drevet Revitalisering af Minkfarmstrukturer: Nyt Videnscenter for Materiale Bevidsthed og Bæredygtig Arkitektur. Illustration fra Celina Camille Skriver Grabowskis afgangsprojekt, Arkitektskolen Aarhus, 2024

Housing the unshel­tered. Illustrationer fra Frode Hertzberg Heldaas og Eskil Normann Sætres afgangsprojekt, Det Kongelige Akademi, 2024

Port infra-structures: a synthesis of cultural phenomena in Esbjerg. Model fra Aske Hartje Jakobsen og Oliver Skovdal Danielsens afgangsprojekt, Arkitektskolen Aarhus, 2024

Heldigvis kommer de afgangsstuderende fra begge skoler rektor til undsætning med klare vidnesbyrd om, at uddannelsen for dem har givet anledning til at arbejde sig ind i en tradition for samfundsrelevant, problemorienteret projektarbejde, som i højere grad end salonerne i Berlin og Paris trækker på traditioner fra Bauhaus’ værksteder i Dessau og RUC’s grupperum på Marbjerg Mark.

I Aarhus er der ikke meget nybyggeri på bar mark i sigte. Det er transformation, restaurering og genbrug, tilbygninger, ombygninger og omdannelse, der er på dagsordenen. Peter Gröne Christensen har vundet et legat fra en byggevareproducent og en pris fra et arkitektfirma for med projektet Hjørnesten at præsentere en arkitektonisk strategi for, hvordan landsbyfællesskabet i Kjelstrup selv kan istandsætte den sammenfaldne Clemensgaarden kun ved hjælp af lokalt eksisterende kompetencer, relationer og byggematerialer til et nyt mødested. Projektet rummer en omhu og en omtanke for den konkrete kontekst både socialt og materielt, man kun kan drømme om finder vej til de professionelle rådgiveres repertoire. Og det er bestemt ikke kun nostalgi og skønhed i den klassiske forstand, der arbejdes med i Aarhus. Esbjerg Fiskeauktion bliver taget under kærlig behandling af Aske Hartje Jakobsen og Oliver Skovdal Danielsen, Frederik Wulf Munk foreslår en radikal transformation af et parkeringshus i Berlin til et center for urban farming, og Celine Camille Skriver Grabowski transformerer tidligere minkfarmkonstruktioner til et moderne videnscenter i nærheden af Holstebro.

De nedlagte minkfarme er også i søgelyset i København, hvor Simon Pyll Truesen og Mads Oien Nielsen har modtaget et bæredygtighedslegat fra en landbrugsvirksomhed, som undersøger, hvordan træ fra den afviklede minkproduktion i Danmark kan benyttes i nutidens byggepraksis. Projektet er omfattende og overvældende i sin kompleksitet, der både rummer en analyse af tilgængelige ressourcer fra den ophørte minkproduktion, en vurdering af cirkularitet i teori og praksis samt et udviklingsstudie af en søjle-/bjælkekonstruktion udført af det indsamlede genbrugstræ. Frode Hertzberg Heldaas og Eskil Norman Sætre har kastet sig over realisering af en housing first-strategi som et middel til at imødegå og håndtere komplekse, sociale problemer, mens Stine West Frederiksen, Caroline Lindberg og Pernille Jørgensen adresserer en anden prekær boligsituation og foreslår at huse asylansøgere i Danmark ved at kombinere asylcentret med forstædernes forladte butikstorve.

Påtrængende samfundsmæssige problemstillinger er i det hele taget udgangspunktet for langt hovedparten af afgangsprojekterne på begge skoler. De sitrer af samtidighed og frygtløshed, og man spejder forgæves efter et forslag til et kunstmuseum i og på bekostning af et fredet landskab i Odsherred. Heldigvis.

Som afslutning på sin tale fortalte Dammand Lund de studerende, at de ikke skal være bange for, at kunstig intelligens kommer med alle løsningerne og overtager de jobs, de skulle have haft. “Kunstig intelligens er statistik og ufattelige datamængder”, fortæller rektor. Jeg vil mene, at den er betydeligt mere end det, og at den teknologiske udvikling på netop dette område allerede er velintegreret i fagets praksis, og over de næste år og årtier vil udfordre vores forståelse af, hvad menneskelig intelligens er.

Men de skal ikke være bange for noget, de nye afgangsstuderende. For selvom ingen tilsyneladende har lært dem vigtigheden af at sætte tekster og nordpil på en tegning, kan de identificere og analysere en problemstilling og med stor overbevisning samle funktion, teknik og æstetik i en overbevisende arkitektonisk form. Og mon ikke adskillige af dem allerede er fortrolige med, hvordan kunstig intelligens kan hjælpe med at analysere et program, skrive en tekst, give forslag til bebyggelsesplaner og generere billeder af, hvordan verden i morgen kan blive bedre, end den var i går?

 

Potentialet i Danmarks største nedrivningssag. Fotos fra Simon Pyll Truesen og Mads Oien Nielsens afgangsprojekt, Det Kongelige Akademi, 2024

Potentialet i Danmarks største nedrivningssag. Foto fra Simon Pyll Truesen og Mads Oien Nielsens afgangsprojekt, Det Kongelige Akademi, 2024