Sammenvævning

JSC Det gode ved at arbejde med Brabrand Boligforening er, at vi faktisk ikke er startet med at se så meget på tallene. Vi begyndte med at se på, hvad der er det rigtige at gøre i et større perspektiv på en 24-timers workshop sammen med en række eksperter og beboere. Det gav os en god start på opgaven. En stor del af det, vi skal løse, er at få mange nye folk til området, og derfor arbejder vi helt specifikt med at blande beboere i nye fællesskaber – i alle skalaer fra kvarteret, gaden og karreen til opgangen. 

KSG Men man kan jo blande på mange forskellige måder. Ikke bare ejerform. På det niveau bliver det meget nemmere at skabe forandring. Hvis der skal være ens lovgivning for hele Danmark, bliver det hurtigt kassetænkning. Og blandet betyder ikke, at alle huse skal se lidt forskellige ud, eller at hvert segment har et andet ejerskab. Det kan man gøre på mange forskellige måder. Der er helt klart nogle udfordringer ved de kvarterer, der er havnet på ghettolisten, men det der med, at man som lovgiver på et nationalt plan siger “det skal være sådan”, det fungerer ikke. For det ville bare være en gentagelse af det, man gjorde, da man byggede de områder. Hvert område er unikt med særlige potentialer og problemstillinger og må derfor løses hver for sig.

JSC At man bare trækker tallene hen over alle de her områder, som er meget forskellige, som sådan en jævn leverpostej, det er i virkeligheden dét, der er det store problem. Vi kan ikke lave den præcise gennemregning af konsekvenserne af tallene, da vi forsat afventer den endelige matrikelafgrænsning, der kommer ved det endelige lovforslag, men det virker som unødvendige stramninger. Helhedsplanen i Gellerup er i forvejen meget ambitiøs. 

Når man går rundt i Gellerupplanen, virker det, som om det nye for alt i verden ikke skal ligne beton…

KSG Tiderne ændrer sig jo. I 60erne og 70erne var beton et fedt og innovativt materiale. Men i dag er der er en masse andre materialer, såsom træ, der er langt bedre for vores klimaregnskab og for indeklimaet end beton.

JSC Den eksisterende bebyggelse har mange kvaliteter, men der er også nogle meget lange monotone stræk. Længden på blokkene gør, at området kun orienterer sig i nord/sydgående retning. Man kan ikke komme på tværs af bygningerne, og stueetagerne er helt lukkede. Så der er ikke noget galt med bebyggelsen, men der er noget galt med skalaen.

Terræn-bearbejdningen er lavet ud fra samme idealistiske tankegang som byggeriet. Det er planet fladt ved bebyggelsen, og så falder det 2,5 m. Terræn-bearbejdningen resulterer i, at man ikke har sammenhængende gader. Det betyder, at de bliver til blindgader, og gangmønstre og cykelstier bliver splittet ad. Det, der er adskilt, må væves sammen igen.

Hvad er det, der sker, når politik møder planlægning på denne her måde. Hvordan kan man som arkitekt arbejde under de vilkår?

KSG Jeg tænker, at det, vi kan gøre, er at synliggøre, hvad det ville skabe af udfordringer, og dermed skabe en debat, som kan bringe folk i dialog.

JSC Brabrand Boligforening er virkelig gode til at trække eksperter ind og skabe viden, og på den måde komme med et godt modsvar. De tager sig tid og dykker ned i stoffet og laver god planlægning, hvor man træffer beslutninger baseret på viden. På den måde er det ekstremt behageligt at arbejde sammen med dem. Man får arbejdsro og lov til at udfordre nogle ting. 

En ting, der gik op for mig under workshoppen, var, hvor skadeligt det er at bruge betegnelsen ‘ghetto’ – både for dem, der bor der, og for den positive forandring, der skal skabes. Det er jo ikke fedt at blive omtalt som ‘ghetto-beboere’. Det er heftig stigmatisering og er samtidig faktisk med til at fastholde dem i den situation, de er i, og dermed er det sværere at skabe en social mobilitet. Man burde hellere kalde det for områdeløft. Det giver et signal til dem, der bor der, om at samfundet investerer i dem og deres område, samtidig som folk udefra ser, at der sker en positiv forandring.

Kan man skabe en form for faglig modstand eller et alternativ?

JSC Mere en form for dialog. Hvis vi laver en konkurrence eller en opgave, så er der nogle rammebetingelser, som vi på en eller anden måde skal opfylde. Det er der så også her. Så på den måde prøver jeg egentlig at distancere mig lidt fra det politiske indspil og fokusere på, hvad der overordnet er det rigtige at gøre. Selvfølgelig med de her ting i baghovedet. Specifikt med Gellerup håber jeg virkelig, at den sunde fornuft sejrer. Jeg håber, at det, vi graver frem og dokumenterer baseret på viden omkring det her område, gør, at folk kan forstå, at det er fuldstændig sindssygt at rive så meget velfungerende bebyggelse ned. I København og Aarhus er der jo stor boligmangel, og også alene af den grund er det fjollet at rive bygninger ned.

Det er svært at forestille sig at leve under vilkår, der gør, at man måske mister sit hjem.

JSC Det er et resultat af den store plan, at der også er rigtig mange, der skal flytte. Der er nogen, der siger, at det bliver alt for dyrt. For der er ikke nogen, der kan løfte den opgave, det er at genhuse alle de mennesker. Og hvis vi, som fagstand, kan være med til at belyse, at det her altså ikke er den rigtige måde at gøre det på, så er det godt. Vi ved, at der skal laves boliger. Og en ny bolig kan aldrig blive billigere end en eksisterende bolig. For at skabe en god plan bliver vi derfor nødt til at få det maksimale ud af den eksisterende bebyggelse.

KSG Nedrivningen er det mest absurde. Det er et kæmpe ressourcespild. Regeringen er lige kommet med, hvad de selv kalder en meget ambitiøs klimaplan. Og på alle mulige andre områder taler man om, hvordan man kan gøre det lidt mere grønt. Netop ved nedrivningen er der jo meget at hente.