Svinkløv Badehotel: Lysvirkninger

Dette første Svinkløv Badehotel blev tegnet af Aalborg-arkitekten Ejnar Packness. Han havde forinden opført flere private sommerboliger ved Vesterhavet. Badehotellet mindede i sin første udgave da også om en lille prunkløs klitgård à la Bedre Byggeskik. Den aflange, stråtægte huskrop med front mod havet gav maksimal udsigtsflade fra stuerne og maksimalt læ langs bagsiden. Arkitekturen gjorde ikke meget væsen af sig, men puttede sig dog heller ikke i klitterne. Sådan kendes Svinkløv stadig. Som balanceret bygget nærvær i naturen. Synligt og skærmende.

På skovskråningen i bakkerne bag hotellet opførte Packness en sommervilla til sig selv. Her bor forpagterne i dag. Sammen med det lille anneks ved hotellets vestlige ende udgør de tre træbygninger en gråmalet treenighed, der lyser op i klitterne.

Badehotellet er siden udvidet ad tre omgange. Ved genopbygningen har man fået lejlighed til at gøre noget ved de mange små uhensigtsmæssige sammenstød i overgangene mellem rum og bygningsdele, som de trinvise sammenbygninger har afstedkommet. Inden for rammerne af det genkendelige er det med få velvalgte træk lykkedes at optimere både ferieoplevelsen og hotelmaskinen.

Den berømmede svinkløvske atmosfære er genskabt. Med solbrydning gennem ét lag trukket glas, malede lysegrå gulve og lette gardiner, der bølger i åbne vinduer. Svævende sommerligt. Men atmosfæren er ikke kun genskabt, den er også udvidet med en rigere materialepalette, som egetræssøjlen, der tilfører nye varme nuancer til gul stue. Huset har fået flere åbne porer, der kan spille op mod de mange malede flader.

Rammerne om det lette, betjente ferieliv er kun den halve historie. Som bekendt er der nogen, der må arbejde, for at andre kan holde fri. Med genopbygningen er der tilkommet hotellet en fuldt udbygget kælderetage med et top professionelt køkken, bageri og nedkølet affaldssorteringsrum, så man slap af med et ensemble af solvarme affaldsskure i terrænet bag hotellet. Underetagen er nu tilmed et rart sted at være og arbejde pga. en udgravet lysgård i klitten på husets bagside. Lysgården, beton og fliser, giver tyngde til det lette hus. Men er også et urbant fremmedelement i sandet, som en baggård i klitterne. Men virkningen er, at dagslyset nu kommer ind både upstairs og downstairs. De to verdener sammenkædes af tre gennemgående lifte, til mad, opvask og linned. Let og smidigt.

Det er ikke til at se det udefra, men indefra har det en stor virkning: Sydfløjen er rykket en smule mod vest, så meget, at grøn stue nu er gennemlyst. Flere vinduer og rigere lysvirkninger er sammen med den infrastrukturelle opstramning genopbygningens stilfærdige glansnummer. De engelske hejsevinduer i stueplan er øget i antal, det samme er vinduerne i taskekvisten. Nedenunder betyder det, at huset virker sprødere i hjørnerne, vand og klitter kommer simpelthen tættere på de hvide duge i spisestuen. Ovenpå betyder det, at alle værelser har to vinduer, og de nye badeværelser har et. Nu understreges husets udstrækning langs den ubrudte horisont også på første sal.

At tage på badehotel handler også om ro. Og den kan være svær at opretholde, når mange gæster driver ind og ud af huset. Med en logistisk opstramning har man adskilt de faste gæster fra kaffedrikkerne, så gæsterne kan gå deres egne veje uden at skulle gå omkring receptionen, ligesom de kan benytte de to udvendige trapper, der er fastgjort til gavlsiderne, hvis de vil ned til vandet i bådekåbe. Kønne er de to ståltrapper ikke, og det springer i øjnene, når alt andet er så langt fra byggemarkedets metervarer, nænsomt bearbejdet.

Svinkløv Badehotel er stadig et sommerhus. Vil man trodse årstiderne, må man tage til Thailand, vil man have wifi og ventilation, må man tage til Hilton. Her lever man i sæsonen. Bag ét lag glas. Farverne i de elegante stuer taler med landskabet.