ANNONCE
Tektonisk træværk
Komplicerede forhold giver helstøbt baggårdsarkitektur.

Sandra Gonon
Arkitekt MAA
Den nye undervisningsbygning med skolekøkken, formidlingssal og kontorpladser gemmer sig som en del af Allégades gamle forlystelsesstrøg tæt på indgangen til Frederiksberg Have.
I næsten 30 år lå det Økologiske Inspirationshus i baggården (se faktaboks) bag de klassicistiske bygninger Riises Landsted og Laurierhuset. Den lette bygningsstrukturs glasfacader gav mindelser om et orangeri, som så ud til at læne sig op ad brandmuren ind til nabogrunden. Bygningen var i to plan, og trappen til førstesalen gennemskar glasfacaden som et skulpturelt element i træ. Huset fungerede i en årrække som oplysningscenter til fremme af økologisk byggeskik, men havde desværre ganske store byggetekniske udfordringer og var efterhånden i meget dårlig stand. Huset er derfor blevet gennemgribende ombygget og fungerer nu som sekretariat og undervisningsfacilitet for skolehaveorganisationen Haver til Maver. Både ude- og indefra er det dog svært at se, at huset er en transformation af en eksisterende struktur fra slutningen af 1990erne, da alle overflader er nye.
Placeringen i en smal baggård omgivet af fredede ejendomme og med facade langs den lukkede slotshavemur, samt førnævnte eksisterende struktur fra 1990erne. har givet mange bindinger, Men ud af denne modstand er der alligevel vokset et flot og helstøbt hus, der både har et nutidigt formsprog og samtidig passer ind i konteksten. De gamle baghuse var ofte uisolerede strukturer, bygget i træ. Hvis de var i mere end en etage, havde de ikke sjældent åben svalegang med udenpåliggende trappe langs med facaden. Denne typologi er genkendelig i det transformerede hus, selvom trappen ligger bag facaden. Ligeledes giver den kraftige rammekonstruktion med diagonale afstivninger i samme kraftige trædimensioner mindelser om funktionsbygninger opført i bindingsværk og felterne med trætavler om bulværkets udtryk med vandrette planker mellem to bærende stolper, og på den måde skriver huset sig – trods sit moderne udtryk med lige linjer og store glaspartier – fintfølende ind i området.
Husets nye facade ligner med sin trækonstruktion en videreudvikling af konceptet fra Poetic Daylight-pavillonen, som arkitekten udviklede i samarbejde med Det Kongelige Akademi og Build i forbindelse med Københavns år som World Capital of Architecture i 2023. Det er godt at se, at pavillonens sprøde og rene konstruktion har kunnet videreudvikles overbevisende i en anderledes kompleks bygningskrop, som skal leve op til bygningsreglementets isoleringskrav. Facaderne er opbygget i en stolpekonstruktion i træ, som lægger sig fint og naturligt op ad slotshavens mur. Mod øst springer trækonstruktionen frem fra den eksisterende konstruktion og kobler sig elegant sammen med de hvide murelementer, så der opstår et naturligt vindfang i den nordlige ende. I førstesals højde går murværket op og skaber, i spændstig komposition med træværket, brystning for tagterrasserne. Træværket er malet i en meget mørk grøn, som går igen i skodder, døre og træværk på mange af de gulkalkede huse i området. Der er en konsekvent, robust og ganske rustik detaljering i møderne mellem de bærende konstruktioner og træfyldninger, vinduesflader, døre og rækværk. Materialepaletten er simpel, med mørkt malet træ i fyldningerne, store glaspartier og detaljer som sålbænke, drypnæser, rækværk og nedløbsrør i lyst stål.
Artiklen fortsætter nedenfor…
Sandra Gonon
Arkitekt MAA
Haver til Maver – Huset
Allégade 5a, 2000 Frederiksberg
Arkitekt: Claus Pryds Arkitekter
Arkitektmedarbejdere: Claus Pryds, Felix Badman og Carsten Schaarup
Arkitektpraktikanter: Amalie Bennetzen og Cæcilie Holbech
Ingeniører: Regnestuen og Bygkontrol
Bygherre: Frederiksbergfonden
Udført: 2024
Oprindelig bygning
Det Økologiske Inspirationshus
Opført: 1998
Arkitekt: Flemming Abrahamsson
Bygherre: Jytte Abildstrøm
Udgivelse
Anmeldelsen er bragt i Arkitekten 03/2025.
ANNONCE

Foto: Claus Pryds

Situationsplan 1:1000. Tegning: Claus Pryds Arkitekter
Den konsekvente komposition i hovedfacaden mod den lille gård resulterer dog i nogle underlige løsninger, som måske er et resultat af bevaringen af bygningens oprindelige placering af trappeløbet til førstesalen eller andre bindinger i strukturen. Der er således tre store dobbeltdøre i glas i den nordlige del af den østvendte facades stueetage, som ikke giver den store mening rent funktionelt. En dør går direkte ind i entréen, hvor man lige så godt kan gå gennem hoveddøren, som ligger under halvtag. Den næste glasdør er helt blokeret af trappeløbet, så man hverken kan komme ud eller ind af den. Den er måske tænkt til at give adgang til at vaske gelænderet og indersiden af glasdøren, men det ser mærkeligt ud. Den sidste dør leder ind til et sekundært vindfang med garderobe ved siden af køkkenet og giver måske mening, selvom man kan spørge sig selv, om det er nødvendigt med to separate indgange så tæt på hinanden.
Det store skolekøkken har skydedøre ud til gård-rummet. Det virker dog ikke, som om der er tænkt i muligheder for at trække udendørs på varme dage, men forhåbentlig er det et spørgsmål om, at gården endnu ikke er færdigindrettet. Udfordringen er, at det smalle gårdrum bruges til parkering, og med bilernes svingradius, når de kører ind og ud af gården, er der ikke plads til meget andet. Forhåbentlig kan parkeringspladserne sløjfes på sigt, så gården bliver mere anvendelig. Det ville klæde huset med en indbydende forplads. Husets indre struktur udgør samtidig en udfordring, hvis man vil arbejde med mobile borde eller andre møbler, som kan tages ud i gårdrummet. En række relativt brede bærende vægelementer går gennem køkkenet i forlængelse af trappen til førstesalen. De underdeler køkkenområdet på langs, så der opstår et smalt gang-areal ud mod skydedørene og gården og et stort rum ind mod slotsmuren, hvor selve køkkenet er placeret. Resultatet er et relativt mørkt køkken, hvor dagslyset mest kommer hylderne til opbevaring af potter og pander til gode. Det er ærgerligt, at køkkenet ikke får mere dagslys fra de store glaspartier, og placeringen af reoler til potter og pander på den lyse side af vægelementerne gør gang-arealet ret trangt. Det er ikke let at komme forbi uden at trække en af de store pander, som ikke helt får plads i reolen, på gulvet. Det er helt sikkert svært at konstruere en bygning op ad en fredet mur. Men en konstruktion med længere bjælker, som bærer på smallere søjler, samt reoler til gryder placeret i den store del af rummet, ville have givet et lysere køkken med bedre flow mellem funktionerne.
Indgangspartiet, placeret under førstesalens udhæng med direkte adgang til trappe, gangareal og toiletter, samt plandisponeringen af overetagen er til gengæld rumligt overbevisende. Der er en behagelig proportionering af rummene. En simpel og overskuelig planløsning deler etagen i to. I midten, ved trappen, er et tekøkken til personalet med mulighed for uformelle samtaler. I den nordlige ende er der kontorplads til sekretariatet, otte kontorpladser og to gode, små møderum, som virker behagelige at sidde i, selvom vinduerne, grundet den fredede mur, sidder relativt højt. I den sydlige ende breder et undervisningslokale sig ud i hele husets dybde og giver god mulighed for at undervise en folkeskoleklasse, uden at det bliver for trangt. Førstesalen har derudover to fine tagterrasser, en mod nord, som ligger i forlængelse af kontoret, og en mod syd i forlængelse af undervisningslokalet. Husets interiør er holdt i en enkel materialepalet med hovedvægt på træ. Stueetagens gulv er udført i kvadratiske rødbrune fliser, som er robuste og binder rummene fint sammen på tværs af gangarealernes vægge og døre samt køkkenets skabe i træ og vægge med lysegrå fliser. Lofterne er udført i perforeret krydsfinér med bagvedliggende akustisk regulering. Træpladerne folder sig om luftkanaler og andre installationer og skaber en rolig, gennemgående flade.
Trappen og hele førstesalen er udført med overflader i træ. Plankegulve, vægge i krydsfinér med et par indsatte glasruder, som skaber kig mellem rummene, og de samme akustiklofter i træ som i stueetagen. Træet er gulligt i farven og skaber et varmt og harmonisk interiør. Trappens rundede gelænder står som det finest forarbejdede element. Husets andre detaljer er, ligesom i facaden, rå og præcise, og bygningens tektoniske opbygning trækkes derved smukt frem i lyset.

Stueplan 1:200. Tegning: Claus Pryds Arkitekter

1. sal 1:200. Tegning: Claus Pryds Arkitekter