ANNONCE
Terminology/Begrebsafklaringer
“‘Sustainable’ is absolute – ‘regenerative’ is the more precise concept.”/‘Bæredygtigt’ er enten eller – ‘regenerativt’ er mere præcist.
Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
Artiklen findes på dansk længere nede.
Interview with Steffen Petersen.
What is regenerative building?
SP: It stems from the recognition that the planetary boundaries have been exceeded, and that everything we do from now on is environmentally unsustainable in terms of its impact. The regenerative derives from regeneration, which is a biological process whereby animals and ecosystems have the capacity to restore what has been lost. My classic example is a lizard that loses its tail while escaping from a predator. It can then grow a new tail and become a complete lizard once again. Many ecosystems function in this way, and the same essentially applies to planetary systems when it comes to, for example, climate change and carbon cycles. Nature already has methods for capturing CO₂, including photosynthesis. (As humans, we cannot scale that process and remove CO₂ from the atmosphere to the extent that natural systems themselves can). However, for that to happen, it requires us to stop continually cutting off the animal’s tail, so to speak. It needs time to grow its tail back,. But as long as we continue to overload the ecosystems, it is not possible. For me, regenerative practice at present is about reducing environmental pressures—not only from construction, but from humanity as a whole—so that ecosystems, as they exist today, can restore our balance with nature. We have exceeded certain limits, but if we stop overburdening these systems, we can in fact move back into a safe operating space. To me, that constitutes a regenerative environmental impact.
How does that differ from the term absolute sustainability?
SP: There are many problems with that concept. First of all, sustainability as a term is meaningless, because whether something is sustainable is a binary condition. Either it can be sustained, or it cannot. A bridge can be structurally sound. It cannot be a little bit structurally sound. That is not a bridge I would want to walk across. In Danish, however, we have added a small suffix that suddenly relativises something that is otherwise quite absolute. In my view, it makes no sense to speak of “absolute sustainability”. One can simply say that something is sustainable, because by definition it is absolute.
So, is regenerative practice the next step after absolute sustainability?
SP: No, not really. I actually believe that regenerative is a better term for what sustainability is intended to express. We have forgotten that “sustainable” originates from the context of the Brundtland Report of 1982, which concerned sustainable development. In other words, we should be able to develop without causing things to go wrong. But somehow the development part has been stripped away, and now people simply say sustainable. My response is: sustainable what? Who is supposed to sustain whom here? In relation to buildings, a building is not meant to sustain anything other than the people inside it. The building should not collapse; it should support us. But what must sustain the building is the planet. It is the planet that must be sustainable in relation to construction. For that reason, speaking of sustainable building is, to me, meaningless. That is also why I believe regenerative building can serve as a substitute for the notion of sustainable building. It is about creating an environmental footprint that is no greater than what planetary ecosystems are capable of regenerating. It is a more precise concept. I also believe there is a distinction between being regenerative and being regenerating. Regenerative means having an impact that can be regenerated. Being regenerating, by contrast, means actively contributing to regeneration. Just as the animal can grow its tail back, there is something regenerating about removing CO₂ from the atmosphere by other means. In that case, one is doing something akin to what ecosystems themselves do and is therefore contributing to regeneration. But the footprint itself must be regenerative.
What kinds of measures are required to achieve a regenerative building practice?
SP: If we hold on to the premise that regenerative practice means creating an environmental impact that ecosystems can regenerate, then it is fundamentally about reducing pressures. There are many ways of doing that. One approach is to shift towards the use of biogenic materials, thereby storing carbon within the materials used for construction. One could almost argue that this is regenerating, since carbon is being removed from the atmosphere and stored. Equally, however, it may involve minimising one’s footprint, or climate impact, by reusing and recycling materials that are already in circulation. It may mean transforming existing buildings to accommodate new functions while incorporating reclaimed and biogenic materials. In short, it is about reducing the overall impact to a level that ecosystems can keep pace with. I believe the solution lies in some combination of these approaches. However, this requires us to do things in fundamentally different ways from those we are accustomed to. New marketplaces for materials will have to emerge. New materials will need to be developed. It does not necessarily have to be timber that serves as the primary structural material. Can we create innovative materials that are as durable as timber while remaining bio-based, so that we do not have to fell forests but harvest, process and build with crops grown on our agricultural land in stead? We also need to begin integrating sectors into new circular systems.
Aarhus University has launched a new centre for regenerative building. What is its purpose?
SP: Many people have good ideas, and that is positive, but we need a research-based approach in order to identify the right ideas for scaling up, so that we do not end up pursuing solutions that prove problematic in the long term. The centre is therefore an attempt to establish a framework for the research-based development of the solutions required to achieve regenerative building. This encompasses everything from materials and concepts to the digitalisation of processes and analytical methods. Which analyses provide the greatest value, so that we avoid making the wrong decisions at the wrong time? Is it preferable to maintain a building rather than demolish it and construct a new one? Should we refrain from maintenance, allow a building to reach the end of its service life, and then replace it? What is actually the right course of action from an environmental perspective? We examine everything from the technical aspects of the issue to the more qualitative and aesthetic considerations, and everything in between.
Pernille Scheuer
Teknisk redaktør
Arkitekt MAA
Facts
Aarhus Centre for Regenerative Building
Open network: Established in 2024 by Aarhus University, The Aarhus School of Architecture, and Søren Jensen.
Steffen Petersen is MSc in Engineering, PhD in Building Science, Professor at Aarhus University.
Own description
Planetary boundaries have been exceeded because human activity places greater pressure on the environment than the Earth’s ecosystems are able to regenerate. The construction sector is a primary contributor to this overshoot. The purpose of the centre is to support the research-based development of solutions that can achieve a built environment whose environmental impact can be regenerated by planetary and local ecosystems—and perhaps even be regenerating, meaning that it actively contributes to remedying its own environmental impact as well as that of other sectors. In addition to being regenerative—or regenerating—such solutions must contribute to the highest possible quality of life for all. The ambition of the Aarhus Centre for Regenerative Building is to advance a new regenerative practice within the construction sector by accelerating dialogue between disciplines and facilitating collaboration across research, education, and industry.
Publication
The interview is published in Arkitekten 10/2024.
ANNONCE
DK
Interview med Steffen Petersen.
Hvad er regenerativt byggeri?
SP: Det udspringer af en erkendelse af, at de planetære grænser er overskredet, og alt, hvad vi gør fra nu af, er ubæredygtigt i forhold til miljøbelastning. Det regenerative kommer fra regeneration, som er en biologisk proces, hvor dyr og økosystemer har en evne til at genskabe det tabte. Mit klassiske eksempel er et firben, der taber halen, fordi det skal flygte fra et rovdyr. Så kan det vokse en ny hale ud og blive til et helt firben igen. Og sådan er der mange økosystemer, der fungerer, og det gælder sådan set også de planetære systemer, når det kommer til f.eks. klimaforandringer og CO₂-kredsløb. Naturen har allerede nogle metoder til at indfange CO₂, bl.a. fotosyntese. Og vi kan som mennesker ikke skalere den proces og suge CO₂ ud af atmosfæren i det omfang, som de naturlige systemer selv kan. Men det kræver, at vi stopper med at blive ved med at skære halen af dyret, kan man sige. Det skal have ro til at vokse sin hale ud igen. Men så længe vi overbelaster, så er det ikke muligt. Så det regenerative, for mig lige nu, handler om at begrænse miljøbelastningen ikke kun for byggeri, men for menneskeheden, så økosystemerne, som de er i dag, kan genskabe vores balance med naturen. Vi har overskredet nogle grænser, men hvis vi lader være med at overbelaste, så kan vi faktisk vokse tilbage ind i et ‘safe operating space’. Og det er for mig en regenerativ miljøpåvirkning.
Hvordan er det anderledes fra begrebet absolut bæredygtighed?
SP: Der er mange problemer, når man kigger på det begreb. For det første er bæredygtighed som begreb meningsløst, fordi det, at noget er bæredygtigt, det er enten eller. Altså enten kan det bære, eller også kan det ikke bære. En bro kan være bæredygtig. Den kan ikke være lidt bæredygtig. Den bro vil jeg helst ikke gå ud på. Men i Danmark har vi så smidt det der lille-bitte -hed på, der lige pludselig relativiserer noget ellers ret absolut. Det er helt skævt i min verden at tale om absolut bæredygtighed. Man kan bare sige, det er bæredygtigt, fordi det er per definition absolut.
Er regenerativt så næste skridt efter absolut bæredygtigt?
SP: Nej, egentlig ikke. Jeg mener faktisk, at regenerativt er et bedre ord for det samme, som bæredygtigt gerne vil udtrykke. Vi har glemt, at ‘bæredygtig’ kommer fra en kontekst i Brundtlandsrapporten i 1982, der omhandler ‘bæredygtig udvikling’. Forstået på den måde, at vi skal kunne udvikle os, uden at det her går galt. Men det har man ligesom skåret væk, det der udvikling, og nu siger man så bare bæredygtigt. Og så siger jeg, bæredygtigt hvad? Hvem er det lige, der skal bære hvem her? Og i forhold til byggeri, så skal byggeri ikke bære andet end de mennesker, der er inde i det. Altså bygningen skal jo ikke brase sammen, den skal kunne bære os. Men det, der skal kunne bære bygningen, det er jo planeten. Det er jo planeten, der skal være bæredygtig over for byggeriet. Så derfor at tale om bæredygtigt byggeri, det er for mig meningsløst. Derfor tror jeg også, at regenerativt byggeri er en substitut for det at tale om bæredygtigt byggeri. Fordi det handler om at lave et miljøaftryk, som ikke er større, end at de planetære økosystemer kan regenereres. Det er et mere præcist begreb. Jeg mener også, at der er en forskel på at være regenerativ og at være regenererende. Og det er simpelthen, fordi det regenerative, det er, at man har en belastning, som kan regenereres. Men er man regenererende, så er man aktivt bidragende til det at være regenerativ. Altså ligesom dyret kan vokse sin hale ud igen, så er der også noget regenererende i at tage noget CO₂ ud af luften på en anden måde. Så gør man lidt det samme, som økosystemerne gør, så er man med til at være regenererende. Men aftrykket i sig selv skal være regenerativt.
Hvad kunne det være for nogle greb, der skal til for at opnå regenerativt byggeri?
SP: Hvis vi holder fast i præmissen om, at det regenerative, det er at skabe en miljøpåvirkning, som kan regenereres af økosystemerne, så handler det om at nedbringe en belastning. Og det kan man jo så gøre på mange måder. En af dem er at omstille til biogent materialeforbrug, hvor man på den måde får lagret noget karbon i de materialer, man så bygger med. Og det er jo måske lige før, det er regenererende, at man ligesom driver noget ud af atmosfæren og lagrer det. Men det kan i lige så høj grad være et forsøg på at minimere sit fodaftryk, eller sin klimapåvirkning, ved at genbruge og genanvende noget, der allerede er i kredsløb. At transformere noget eksisterende til en ny funktion ved også at bruge genbrugsmaterialer og biogene materialer. Altså simpelthen for at minimere det samlede aftryk til et niveau, så økosystemerne kan følge med. Måske en eller anden kombination af de greb, tror jeg er løsningen. Men det kræver, at vi skal til at gøre tingene på en helt anden måde end det, vi plejer at gøre. Der skal opstå nogle nye materialebørser. Der skal udvikles nogle nye materialer. Det skal ikke nødvendigvis være træ det hele, der skal være konstruktionsmateriale. Kan vi lave nogle nye innovative materialer, der er lige så holdbare som træ, men stadigvæk er biobaserede, så vi ikke behøver at fælde skovene, men måske kan bruge vores marker herhjemme til at høste og omdanne og bygge med? Og begynde at sammentænke nogle sektorer i nogle nye kredsløb.
Aarhus Universitet har taget initiativ til et nyt center for regenerativt byggeri, hvad går det ud på?
SP: Der er mange, der har gode ideer, og det er også godt, men vi har brug for en forskningsmæssig tilgang for at få valgt de rigtige ideer ud til skalering, så vi ikke kommer til at gøre noget, der er forkert på den lange bane. Så det er et forsøg på at skabe et center for forskningsbaseret udvikling af de løsninger, der skal til for at lave regenerativt byggeri. Og det er så alt fra materialer til koncepter til digitalisering af processer og analyser. Hvad kan bedst betale sig af analyser, så man ikke kommer til at tage de forkerte valg på de forkerte tidspunkter? Skal man hellere vedligeholde end at rive det ned og bygge nyt? Skal man lade være med at vedligeholde og lade det få endt levetid og så skifte ud? Hvad er egentlig det rigtige at gøre ud fra et miljømæssigt perspektiv? Så vi kigger på alt fra den tekniske side af sagen og så over til de mere kvalitative, æstetiske overvejelser, og alt derimellem.
Fakta
Aarhus Center For Regenerativt Byggeri
Åbent netværk etableret i 2024 af Aarhus Universitet, Arkitektskolen Aarhus og Søren Jensen.
Steffen Petersen er Civilingeniør, ph.d. i bygningsvidenskab, professor AU.
Egen beskrivelse
De planetære grænser er overskredet, fordi mennesket har en større miljøbelastning, end Jordens økosystemer kan nå at genskabe. Byggeri er en primær årsag til dette overgreb. Formålet med centeret er at skabe en forskningsbaseret udvikling af løsninger til at opnå et byggeri, der har en miljøbelastning, der kan regenereres af de planetære og lokale økosystemer – og måske endda være regenererende, dvs. bidrage aktivt til udbedring af sin egen og andre sektorers miljøbelastning. Ud over at løsninger skal være regenerative – eller regenererende – skal de bidrage til den højest mulige livskvalitet for alle. Ambitionen med Aarhus Center for Regenerativt Byggeri er at fremme en ny regenerativ praksis i byggeriet ved at accelerere dialogen mellem discipliner og facilitere samarbejde på tværs af forskning, uddannelse og erhvervsliv.
Udgivelse
Interviewet er bragt i Arkitekten 10/2024.