The Towers of Tirana/Tiranas tårne

DK

ALBANIEN

Hvor kan arkitekter ellers tage hen, hvis de vil slå sig løs og have det lidt sjovt?

Efter at Kinas præsident, Xi Jinping, i 2016 proklamerede, at man ikke længere vil være landet med den fjollede arkitektur, viser Albaniens hovedstad Tirana sig nu som et godt alternativ. Her skyder skyskrabere op overalt, den ene mere ekspressiv end den anden, og gør byen til et oplagt rejsemål for såvel arkitekter som arkitektur-turister.

Det aktuelle byggeboom har rod i initiativer, som Edi Rama, den tidligere borgmester og nuværende statsminister, igangsatte for at renovere offentlige bygninger og skabe udvikling gennem internationale arkitektkonkurrencer, der genopliver nogle af de lidt mere problematiske sider af byens sovjetiske og fascistiske fortid, kombineret med ekspressiv Yes is More. Selve målet – at genindføre individualismen, positionere Tirana på den globale scene og give byen en ny iøjnefaldende kosmopolitisk identitet – fremgår af den planstrategi for Tirana 2030, som den italienske arkitekt Stefano Boeri har udtænkt. Alt sammen baseret på fortætning.    

Selvom en vis del af byens historiske bygninger er integreret i denne nye identitet, har mange, mindre ikoniske bygninger måttet lade livet for at gøre plads til tårnene. Bevaringsforkæmpere ærgrer sig over de utallige villaer – en karakteristisk del af byens historiske struktur – der nåede at blive revet ned, før nogen rigtig forstod, hvad der var i gære. Manglen på en fælles kulturel bevidsthed blev brugt som begrundelse for at skabe en ny identitet, men også for at skynde sig at udslette den kulturarv, der faktisk var, før nogen nåede at gøre opmærksom på den.

En vigtig undtagelse var det albanske nationalteater, tegnet af Giulio Berte og opført 1940 som sidste led i en større plan af den italienske arkitekt Armando Brasini – en plan, der var bestilt i 1925 af Mussolini. I 2018 blev teatret dømt til nedrivning for at gøre plads til et nyt indkøbscenter. Beslutningen blev mødt af protester, og det lykkedes modstandere at få bygningen fredet som et vigtigt eksempel på italiensk rationalistisk arkitektur og endda optaget på bevaringsforeningen Europa Nostras liste over syv vigtige nedrivningstruede europæiske bygningsværker. Alligevel endte den med at blive revet ned i 2020.      

De nye højhuse tårner sig dominerende op over resten af byen med en arkitektur, der baserer sig på krads symbolik snarere end følsom tilpasning. Skanderbeg-bygningen, som MVRDV har tegnet, danner således en stor buste af Gjergj Kastrioti – den albanske 1400-tals helt, der er berømt for sin kamp mod det osmanniske overherredømme – her modelleret op ved hjælp af bygningens bølgende hvide balkoner. Andre højhuse vil (ifølge arkitekterne) komme til at forestille hhv. vertikale landsbyer, et kort over Albanien, bjergkæder, klipper, træer, bogstabler, totempæle og balletpositurer.     

Det er ikke første gang, en forkærlighed for symbol­arkitektur har været styrende for byens udvikling: Efter fascisternes overgivelse i 1944 udformede Enver Hoxha – Albaniens diktator gennem mere end 40 år – den spirende kommunistiske stat ud fra idealet om en by med markante offentlige bygninger og et væld af bunkers spredt rundtom i landet. Det bedste eksempel er måske den såkaldte Pyramid of Tirana, opført til ære for Hoxha og indviet i 1988, tre år efter hans død, og renoveret af MVRDV i 2023. Den lavstammede beton-tipi danner i dag ramme om et teknologisk uddannelsescenter for unge – nu med offentlig adgang til det tidligere ‘ingenmandsland’ takket være de nye udvendige trapper, der gør det muligt at bestige pyramiden.

Men historien har også en mere dyster side: Ifølge en rapport udarbejdet af fonden Friedrich-Ebert-Stiftung¹ var hele otte milliarder euro af landets bygningsinvesteringer i perioden fra 2015 til 2025 illegale penge, omend det præcise beløb fortaber sig i det uvisse. Samtidig viser studiet, at selvom byggeriet – og ikke mindst boligbyggeriet – har udviklet sig eksponentielt siden finanskrisen i 2008, er antallet af albanere, der ejer deres bolig faktisk faldet, eftersom karteldannelser på ejendomsmarkedet orkestrerer prisstigninger, der gør det nærmest umuligt for en gennemsnitlig husstand at købe en egen bolig. Ifølge officielle tal fra 2023 står hver tredje af landets lejligheder tom. Alt tyder således på en boligboble drevet af illegale penge, der hvidvaskes ved at sende dem tilbage i cirkulation via byggebranchen. 

Når udenlandske arkitekter nu melder sig på scenen, er de med til at understøtte en heroisk illusion om efterspørgsel og lokke potentielle købere til ved give hele foretagendet et skær af tilforladelighed. Kigger man nærmere på de illegale midler, og hvor de kommer fra, er sandheden imidlertid knap så glamourøs. Mens den slags transaktioner ikke som sådan skæpper i statskassen, er ejendomsskatter og byggetilladelser ikke desto mindre en vigtig indtægtskilde for myndighederne og med til at skabe et gensidigt afhængighedsforhold og dermed en vis uvilje hos staten mod at gribe ind. Seriøse investorer med potentiale til at gøre en forskel bliver derimod skræmt væk, med det resultat at landets økonomi fastholdes i sin låste position på grænsen af fallit.

Som det er nu, vil udenlandske arkitekter dog fortsætte med at flokkes til Tirana for boltre sig, lige indtil den dag, hvor boblen nødvendigvis må briste.  

Oversat fra engelsk af Cornelius Colding.

Hør i øvrigt redaktør Albert Algreen-Petersen diskutere emnet i 8.maj-afsnittet af Første Række med Ane Cortzen på p1. Samtalen tager udgangspunkt i denne artikel. Lyt her, 1 t. og 10. minutter inde i afsnittet.